Ljubljanica

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ljubljanica
Ljubljanica under the snow.jpg
Ljubljanica i Ljubljana
Overblik
Land Slovenien Slovenien
Løber igennem Ljubljana Bykommune Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring
- sted
Syd for Vrhnika
- højde
300 m.o.h.
45°56′51″N 14°20′3″Ø / 45.94750°N 14.33417°Ø / 45.94750; 14.33417 (udspring)
Udmunding Sava
- sted
Podgrad
- højde
260 m.o.h.
46°4′11″N 14°38′20″Ø / 46.06972°N 14.63889°Ø / 46.06972; 14.63889
Primær kilde Retovje Rediger på Wikidata
Fysiske kendetegn
Længde 41 km
Middelvandføring 25 m³
Afvandingsareal 1.860 km²
Oversigtskort
Ljubljanica er placeret i Slovenien
Udspring
Udspring
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Ljubljanicas udspring og udmunding
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ljubljanica (udtalt: [ljuˈbljáːnitsa]), kendt i middelalderen som Sava, er en flod i den sydlige del af Ljubljana-bassinet i Slovenien. Sloveniens hovedstad, Ljubljana, ligger ved floden. Ljubljanica begynder sit løb syd for byen Vrhnika og løber ud i Sava-floden omkring 10 km nedstrøms fra Ljubljana. Dens største tilløb er kanalen Mali Graben. [1] Inklusiv dens kilde, tilløbet Lille Ljubljanica (slovensk: Mala Ljubljanica), er floden 41 kilometer lang. Den lille Ljubljanica løber sammen med den store Ljubljanica (slovensk: Velika Ljubljanica) efter 1,3 km og floden fortsætter sit løb som Ljubljanica.

Ljubljanica er en fortsættelse af flere karstfloder, der strømmer fra Prezid Karst-feltet (slovensk: Prezidsko polje) til Vrhnika på overfladen og under jorden i huler, og så siges floden poetisk at have syv navne (seks navneændringer): Trbuhovica, Obrh, Stržen, Rak, Pivka, Unica og Ljubljanica.

Arkæologisk betydning[redigér | rediger kildetekst]

Ljubljanica er blevet et populært sted for arkæologer og skattejægere at dykke efter historiske relikvier og artefakter. Steder i floden mellem Ljubljana og Vrhnika har budt på stykker af historie fra stenalderen til renæssancen, der tilhører en række forskellige grupper, fra lokale antikke kulturer til mere kendte grupper som romerne og kelterne.[2] Et af de mere markante fund er en taks-spydspids, fundet i 2009 i Sinja Gorica. Den er blevet dateret til omkring 35.000 til 45.000 før vores tid, Szeletian-perioden, og supplerer de sparsomme data om tilstedeværelsen af stenalderjægere i Ljubljana-moserne.[3]

Præcis hvorfor Ljubljanica blev en dumpingplads for varer er ukendt, men de fleste historikere mener, at det hænger sammen med, hvordan lokal tradition altid har holdt floden som et helligt offersted. Disse skatte kan være blevet tilbudt "til floden under overgangsritualer, i sorg eller som taksigelse for vundne kampe."

Ljubljanica er blevet en populær attraktion i Europa for skattejægere. Dette har skabt en etisk debat mellem lokalhistorikere og internationale skattesøgere. Det menes, at floden har budt på mellem 10.000 og 13.000 genstande, hvoraf mange er gået tabt for offentligheden. Mange stykker er blevet solgt til private samlinger eller gemt væk af de originale skattejægere. I 2003 erklærede Sloveniens nationale parlament floden for et sted af kulturel betydning for at hjælpe med at bremse denne tendens og forbød dykning i den uden tilladelse.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Občinski program varnosti občine Brezovica" (slovensk). 2010. s. 35. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 20. september 2010.
  2. ^ Kaufmann, Carol (Jan 2007).
  3. ^ "Na Barju našli leseno ost sulice, staro 38.000 do 45.000 let" [A 38,000 to 45,000 Year Old Wooden Spearhead Found in the Ljubljana Marshes] (slovensk). Slovenian Press Agency. 6. maj 2009. Hentet 7. januar 2011.

Koordinater: 46°04′34″N 14°38′57″Ø / 46.076°N 14.64919°Ø / 46.076; 14.64919