Lord Great Chamberlain

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Rigshofmester i Storbritannien (oprindeligt: Rigshofmester i England) (engelsk: Lord Great Chamberlain) er én af de højeste ceremonielle embeder i Storbritannien.

Opgaver[redigér | redigér wikikode]

Rigshofmesteren er den ceremonielle kommandant af Palace of Westminster.

Han skal bistå dronningen under kroningen. Desuden er rigshofmesteren vært, når dronningen besøger parlamentet.

Rigshofmesteren er født medlem af Overhuset.

Arveligt embede[redigér | redigér wikikode]

Embedet som rigshofmester er arveligt. Titlen blev oprindeligt tildelt jarlen af Oxford, men da denne ikke kunne frembringe en mandlig arving, blev embedet tildelt forskellige slægter med tilknytning til jarlen. Siden 1780 har tre adelige slægter dermed delt embedet. Der er tale om slægterne Ancaster, Carrington og Chumley, som deler embedet således, at slægten Chumley indehaver 50%, imens slægterne Ancaster og Carrington indehaver hver 25%.

Ved monarkens død, skifter embedet slægt. På nuværende tidspunkt tilfalder embedet slægten Chumley. Når monarken dør, vil embedet overgå til slægten Carrington. Ved denne monarks død går embeddet tilbage til slægten Chumley og først ved tredje monark vil embedet tilfalde slægten Ancaster.

Under Henrik 8. af England blev arveretten til embedet suspenderet, således var Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex kortvarigt rigshofmester i 1540.

Embedet som rigshofmester i England blev oprettet før 1130.

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.