Lu Xun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 11:15 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Lu Xun i 1930

Lu Xun (kinesisk: 鲁迅, pinyin: Lǔ Xùn, Wade-Giles: Lu Hsün) (25. september 1881 i dagens Yuecheng i Shaoxing i Zhejiang i Kina19. oktober 1936 i Shanghai), pseudonym for Zhou Shuren (周樹人, Zhōu Shùrén), anses af mange som den største og mest indflydelsesrige kinesiske forfatter og samfundskritiker i første del af 1900-tallet.

Han var forkæmper for litteratur skrevet på kinesisk talesprog (til forskel fra klassisk kinesisk), esperanto, og han var også virksom som oversætter (frem for alt fra russisk).

Han var stærkt kritisk over Kinas konfucianske tradition og hans kritik havde stor indflydelse efter 4. maj-bevægelsen. Lu, som var aktiv i flere radikale tidsskrifter, sympatiserede med de kinesiske kommunistene, selv om han aldrig blev medlem af deres parti. Hans værker var forbudte på Taiwan frem til slutningen af 1980'erne.

Biografi

Tidlige liv

Lu Xun blev født i Shaoxing i Zhejiang provinsen, og var først navngivet Zhou Zhangshou, senere Zhou Yucai, og tog til sidst selv navnet Shùrén (Ch: 樹人), der oversat betyder "at være en uddannet mand".

Shaoxing Zhou familien var meget veluddannet, og hans farfar Zhou Fuqing 周福清 besad stillinger ved Hanlin Akademiet; Zhou’s mor, née Lu, lærte sig selv at læse. Alligevel, efter en sag omhandlende bestikkelse blev afsløret – Zhou Fuqing prøvede at skaffe et kontor til sin søn, Lu Xuns far, Zhou Boyi – forfaldt familiens formue. Zhou Fuqing blev arresteret og næsten halshugget. Samtidigt voksede Zhou Shùrén op hos en ældre husassistent Ah Chang, som han kaldte Chang Ma; en af Lu Xuns yndlings børnebøger var Classic of mountains and seas.

Hans fars kroniske sygdom og senere død under Lu Xuns pubertet, åbenbart fra tuberkulose, overbeviste Zhou om at studere medicin. Grundet mistilliden til traditionel kinesisk medicin (som i hans tid blev udøvet af fidusmagere, der fejlede i at kurere hans far), rejste han til udlandet for at få en vestlig medicinal grad ved Sendai Medicinske Akademi (nu medicinskole ved Tohoku Universitet) i Sendai, Japan, i 1904.

Litteratur

  • Raoul David Findeisen: Lu Xun. Texte, Chronik, Bilder, Dokumente, Frankfurt a.M./Basel: Stroemfeld, 2001
  • Wolfgang Kubin (udg.): Moderne chinesische Literatur, Frankfurt a.M.: Suhrkamp, 1985.
  • Leo Ou-fan Lee: Voices from the Iron House. A study of Lu Xun. Bloomington, Indianapolis: Indiana University Press, 1987.
  • Bonnie S. McDougall: Love-letters and Privacy in Modern China: The Intimate Lives of Lu Xun and Xu Guangping, Oxford, 2002
KinaSpire
Denne biografi om en kineser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi