Ludvigkanalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort der viser kanalens forløb, og det europæiske vandskel

Ludvigkanalen, også kendt som Ludwig-Donau-Main-Kanalen (eller lokalt som Alter Kanal (gamle kanal)) var en 172,4 kilometer lang vandvej mellem floderne Donau ved Kelheim og Main ved Bamberg.

Forbindelse mellem Nordsøen og Sortehavet[redigér | rediger kildetekst]

Ludwigskanal forbinder Rhinen og Main med Donau
Kanalhavnen ved Nürnberg det mod nordøst omkring 1845
Kanalhavnen today

Kanalen blev bygget mellem 1836 og 1846.

Formålet med at bygge kanalen var at skabe en farbar forbindelse mellem Nordsøen nær Rotterdam og Sortehavet ved Constanța. Kanalen forbandt Rhinens afvandingsområde i nord med Donaus i syd.

Kanalen krydser Det europæiske vandskel mellem Atlanterhavet og Middelhavet (med deres respektive bihave). Derfor var det nødvendigt at bygge omkring 100 sluser for at klare højdeforskellen på cirka 260 meter.

Konkurrence med jernbanerne[redigér | rediger kildetekst]

Kanalen var et yndlingsprojekt for Ludwig 1. af Bayern, og den blev opkaldt efter kongen. Desværre blev kanalens økonomi hurtigt dårlig. Kanalen var relativt smal. Der var mange sluser, og desuden var der mangel på vand i de øverste afsnit. Dette gjorde, at kanalen hurtigt kom i hård konkurrence med jernbanerne.

Ny kanal i 1992[redigér | rediger kildetekst]

Den gamle kanal blev nedlagt i 1950. I 1960 gik man i gang med at bygge Main-Donau-Kanalen (eller Europakanalen). Den nye kanal blev indviet i 1992.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 49°24′37″N 11°04′34″Ø / 49.41022°N 11.0762°Ø / 49.41022; 11.0762