Lunge (bredere betydning)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Lunge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lunge)
Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften.
En gris' lunger.
Fugles krydsstrøms vejrtræknings gasudveksler. Luft presses envejs fra luftsækkene (fra højre til venstre i diagrammet) gennem parabronchi..[1][2]
Menneskets lunger flankeret af hjertet og de store blodårer i brystkassen[3]
Luft kommer ind og forlader lungerne via et luftrør af brusk passageveje — bronkier og bronkiolerne. I denne illustration, er lungevævet disikeret væk for at vise bronkiolerne[3]

Lungerne (latin pulmones) er den livsnødvendige vejrtrækning (åndedrættet, respirationen) foregår i mange luftåndende dyr, inklusiv de fleste tetrapoder, nogle få fisk og nogle få snegle. I pattedyr og de mere komplekse livsformer, er de to lunger lokaliseret nær rygraden på hver side af hjertet. Lungernes primære funktion er at transportere ilt fra Jordens atmosfære ind i blodstrømmen, og frigive carbondioxid fra blodstrømmen ud i atmosfæren. Denne gasudveksling lader sig gøre i en mosaik af specialiserede celler som danner millioner af små exceptionelt tyndvæggede luftsække kaldet alveoli.

Fugle[redigér | redigér wikikode]

Fugles lunger er relativt små, men er forbundet til 8 eller 9 luftsække, som findes igennem det meste af kroppen, og bliver efter tur forbundet til luftrum i knoglerne. Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften. Disse lunger med stort set konstant rumfang kaldes "kredsløbslunger", i kontrast til "lunger af bælgtypen", som findes i de fleste andre dyr.[1][4]

Fuglelunger indeholder millioner af små parallelle passager kaldet parabronchi.[4][1][2]

Dinosaur[redigér | redigér wikikode]

Sammenligning mellem luftsækken i Majungasaurus og en fugl.

Forskere har fremvist bevis og argumenter for luftsække i sauropoder, "prosauropoder", coelurosaurer, ceratosaurer, og theropoderne Aerosteon og Coelophysis.

I "avancerede" sauropoder ("neosauropoder") har de bagerste og hofternes vertebraer tegn på luftsække.[5][6]

Bevis på luftsække er også fundet i theropoder. Forskning indikerer at coelurosaur fossiler,[7] ceratosaurs,[8] og theropoderne Coelophysis og Aerosteon udviser bevis på luftsække. Coelophysis, fra den sene kridttid, er en af de tidligste dinosaurer vis fossiler viser bevis på kanaler til luftsække.[6] Aerosteon, en sen kridttid allosaur, havde de mest fugle-lignende luftsække fundet indtil videre.[9]

Krokodiller, varaner og flyveøgler[redigér | redigér wikikode]

Både Krokodiller og varaner har udviklet fuglelignende lunger, hvilket giver en envejs luftstrøm og endda luftsække.[10] De nu uddøde flyveøgler havde tilsyneladende yderligere udviklet denne lungetype, forlænget luftsækkene ud i vingemembranerne - og i tilfældene med lonchodectidae, tupuxuara og azhdarchoidea, i bagbenene.[11]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Ritchson, G. "BIO 554/754 – Ornithology: Avian respiration". Department of Biological Sciences, Eastern Kentucky University. Hentet 2009-04-23. 
  2. ^ a b Scott, Graham R. (2011). "Commentary: Elevated performance: the unique physiology of birds that fly at high altitudes". Journal of Experimental Biology. 214 (15): 2455-2462. PMID 21753038. doi:10.1242/jeb.052548. 
  3. ^ a b Gray's Anatomy of the Human Body, 20th ed. 1918.
  4. ^ a b Maina, John N. (2005). The lung air sac system of birds development, structure, and function; with 6 tables. Berlin: Springer. s. 3.2-3.3 "Lung", "Airway (Bronchiol) System" 66-82. ISBN 978-3-540-25595-6. 
  5. ^ Wedel, M.J. (2003). "Vertebral pneumaticity, air sacs, and the physiology of sauropod dinosaurs". Paleobiology. 29 (2): 243-255. doi:10.1666/0094-8373(2003)029<0243:VPASAT>2.0.CO;2.  Full text currently online at "Findarticles.com: Vertebral pneumaticity, air sacs, and the physiology of sauropod dinosaurs". Paleobiology. 2003.  and "Vertebral pneumaticity, air sacs, and the physiology of sauropod dinosaurs" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2015-02-15.  Detailed anatomical analyses can be found at Wedel, M.J. (2003). "The Evolution of Vertebral Pneumaticity in Sauropod Dinosaurs". Journal of Vertebrate Paleontology. 23 (2): 344-357. doi:10.1671/0272-4634(2003)023[0344:TEOVPI]2.0.CO;2. 
  6. ^ a b Wedel, M.J. (June 2006). "Origin of postcranial skeletal pneumaticity in dinosaurs". Integrative Zoology. 1 (2): 80-85. PMID 21395998. doi:10.1111/j.1749-4877.2006.00019.x. 
  7. ^ Naish, D.; Martill, D. M.; Frey, E. (June 2004). "Ecology, systematics and biogeographical relationships of dinosaurs, including a new theropod, from the Santana Formation (?Albian, Early Cretaceous) of Brazil". Historical Biology. 16 (2–4): 57-70. doi:10.1080/08912960410001674200.  Ukendt parameter |name-list-style= ignoreret (hjælp); Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp) This is also one of several topics featured in a post on Naish's blog, "Basal tyrant dinosaurs and my pet Mirischia".  - note Mirischia was a coelurosaur, which Naish believes was closely related to Compsognathus.
  8. ^ O'Connor, P.; Claessens, L. (July 2005). "Basic avian pulmonary design and flow-through ventilation in non-avian theropod dinosaurs". Nature. 436 (7048): 253-256. Bibcode:2005Natur.436..253O. PMID 16015329. doi:10.1038/nature03716.  Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp)
  9. ^ Sereno PC, Martinez RN, Wilson JA, Varricchio DJ, Alcober OA, et al. (September 2008). Kemp T, (red.). "Evidence for Avian Intrathoracic Air Sacs in a New Predatory Dinosaur from Argentina". PLOS ONE. 3 (9): e3303doi=10.1371/journal.pone.0003303. Bibcode:2008PLoSO...3.3303S. PMC 2553519free to read. PMID 18825273. doi:10.1371/journal.pone.0003303. 
  10. ^ "Unidirectional airflow in the lungs of birds, crocs…and now monitor lizards!?". Sauropod Vertebra picture of the week. 2013-12-11. Hentet 9 February 2016. 
  11. ^ Claessens, Leon P.A.M.; O'Connor, Patrick M.; Unwin, David M.; Sereno, Paul (18 February 2009). "Respiratory Evolution Facilitated the Origin of Pterosaur Flight and Aerial Gigantism". PLOS ONE. 4 (2): e4497. Bibcode:2009PLoSO...4.4497C. PMC 2637988free to read. PMID 19223979. doi:10.1371/journal.pone.0004497. 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: