Magnesiumoxid
| Magnesiumoxid | |
|---|---|
| Synonym: | Magnesia |
| Sumformel: | MgO |
| Farve: | Hvidt pulver |
| Fysiske egenskaber | |
| Molvægt | 40,3044 g/mol |
| Massefylde: | 3,58 g/cm3 (26 °C) |
| Smeltepunkt: | 2,852 k°C (101,325 kPa) |
| Kogepunkt: | 3,6 k°C (101,325 kPa) |
| Identitetsnumre | |
| CAS-nummer: | 1309-48-4 |
| E-nummer: | E-530 |
Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.
Tekniske anvendelser
På grund af dets høje smeltepunkt udgør magnesiumoxid hovedbestanddelen i f.eks. ildfaste sten til ovne m.v. Desuden anvendes det som basisk tilsætningsstof i fødevareindustrien, og som tablethjælpestof.
Sundhed og sygdom
Magnesiumoxid, eller magnesia, virker afførende: Spiser man stoffet, optages en del af stoffet i mave-tarmkanalen, mens den tilbageværende del virker vandsugende og derved gør tarmindholdet mere tyndtflydende.
Stoffet er basisk og neutraliserer derfor en lille del af mavens stærkt sure indhold, og hæver derved dettes pH-værdi en smule. Derfor kan magnesiumoxid bruges imod for meget mavesyre ("halsbrand", "sure opstød").
Kroppens indhold af magnesium reguleres af nyrerne, og derfor er magnesiumoxid og andre magnesiumforbindelser giftige for mennesker med nyresvigt.