Marie Kofoed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Marie Kofoed
Personlig information
Født 19. januar 1760Rediger på Wikidata
RønneRediger på Wikidata
Død 20. april 1838 (78 år)Rediger på Wikidata
ChristianshavnRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marie Kofoed (19. januar 1760 i Rønne20. april 1838Christianshavn) var en dansk godsejer og filantrop, som stiftede talrige legater.

Hun blev d. 11. december 1776 for første gang gift med købmand Jochum Herman Ancher. I 1778 fik hun et barn som fik navnet Hans Morten. Hans Morten døde i februar 1786 og Ancher døde d. 7. maj 1786. Samme år blev hun gift med skibkaptajn og grosserer Hans Peter Kofoed. Han døde på 3. december 1812 hvorefter Marie for anden gang blev enke. Hun styrede med sikker hånd sin arvede formue frelst gennem statsbankerotten i 1813.[1] I 1818 blev hun højst usædvanligt af Frederik VI udnævnt til etatsrådinde for sin udstrakte godgørenhed. Hun er den eneste, der nogensinde fik titlen uden at være gift med en etatsråd. Hendes formue stammede fra mandens udstrakte handel på Ostindien og Vestindien.

Det drejede sig om adskillige hundrede tusinde rigsdaler, og den række af legater, som Marie Kofoed indstiftede med tanke på først og fremmest hendes landsmænd, er meget lang.[2]

Marie Kofoed støttede personligt unge bornholmere som J.N. Madvig. Hun oprettede legater til fordel for trængende sømænds enker og børn både på Bornholm og i København, for skoler, arbejdshuse, fiskerihavne, til stenkulsfremstilling, Skipperstiftelsen, skovplantning, havebrug og landbrug, trængende enker, ugifte kvinder, hospitalsvirksomhed, uformuende pigebørn osv.

Hun øgede formuen ved sin dygtighed som godsejer på Holbæk Slots Ladegård og Åstrup, vest for Roskilde. Hun testamenterede betydelige beløb til yderligere legater og til slægt og venner.

Hun døde på sin store gård på Christianshavn, nu Heerings Gård.

Der er rejst en mindestøtte for hende i Almindingen, og der findes en mindeplade på Arbejdshuset i Møllegade, Rønne. Portrætmaleri fra 1822 af J.A. Bech i Bornholms Kunstmuseum.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Jul på Bornholm 1972. Et kulturhistorisk tidsskrift.
  • Hansaage Bøggild: Etatsrådindens pengekiste.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]