Mark Schwarzer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 10:19 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
'Mark Schwarzer'
Personlig information
Fulde navn Mark Schwarzer
Født 6. oktober 1972 (51 år)
Sydney, Australien
Højde 196 cm
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
Chelsea
Nummer 23
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–1990-1994
1994-1995
1995-1996
1996-1997
1997-2008
2008-2013
2013-
Marconi Stallions
Dynamo Dresden
Kaiserslautern
Bradford City
Middlesbrough
Fulham
Chelsea
058 00(0)
002 00(0)
004 00(0)
013 00(0)
367 00(0)
172 00(0)
004 00(0)
Landshold
År Hold Kampe
–1993- Australien 109 00(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 11. maj 2014.

† Kampe (mål).

Mark Scwarzer (født 6. oktober 1972 i Sydney) er en australsk-tysk fodboldmålmand, som spiller for Chelsea FC og Australiens landshold. Scwarzer har spillet det meste af sin karriere i Middlesbrough F.C., hvor han i tidsrummet 1997-2008 opnåede 367 kampe.

Spillerkarriere

De tidlige år

Schwarzer indledte sin karriere i australske Marconi Stallions, der på det tidspunkt spillede i den daværende National Soccer League. Efter at have taget springet til Europa repræsenterede australieren først tyske Dynamo Dresden og dernæst 1. FC Kaiserslautern. Op til sæsonen 1996-97 skiftede han Tyskland ud med England og Bradford City uden særlig succes. Allerede efter en enkelt sæson hos Bradford gik turen til midtengelske Middlesbrough, hvor det gik meget bedre.

Middlesbrough

Schwarzer fik sin debut for Middleborough i en League Cup-kamp mod Stockport County. Den australske målmand blev noget af institution hos Middlesborough og er i øjeblikket den udlænding, der har spillet flest kampe for en engelsk klub, da han passerede Dennis Bergkamps 315 kampe for Arsenal F.C. Schwarzer var desuden en betydningsfuld del af det Middlesbrough-hold, der vandt League Cup'en i 2004 med en sejr over Bolton Wanderers.

Fulham

Efter 11 år hos Middleborough gik turen til London og Fulham F.C., hvor han fik sin debut i et 2-1 nederlag til Hull City i Premier Leagues indledende runde i 2008/09-sæsonen. Hos Fulman imponerede han med blandt andet i flere kampe at holde modstanderne fra at score. Schwarzer blev belønnet for sin gode indsats med at blive kåret til "Årets Spiller" i sin første sæson i klubben.

Chelsea

Ved kontraktudløbet i sommeren 2013 valgte den nu næsten 41-årige Mark Schwarzer at skrive en etårig kontrakt med Chelsea FC, hvor han blev andenmålmand efter Petr Cech. I denne situation blev det kun til enkelte kampe, men de tre første kampe i henholdsvis Liga Cup'en og Champions League holdt han målet rent. I CL-kampen mod Steaua Bukarest 11. december 2013 blev han den ældste spiller, der fik debut i turneringen med sine 41 år. Senere i sæsonen fik han Premier League-debut for Chelsea 19. april 2014, og her blev han den ældste Chelsea-spiller nogensinde i PL.

Da Cech blev skadet i den første semifinale i Champions League mod Atletico Madrid, blev Schwarzer skiftet ind og holdt igen målet rent, lige som han gjorde i den følgende PL-kamp mod Liverpool F.C., inden han spillede hele returkampen mod Atletico, som Chelsea tabte 1-3 og derved ikke kvalificerede sig til finalen.

Trofæer

Med Middlesbrough
Med Fulham