Marlon Brando

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marlon Brando
Marlon Brando fotograferet af Carl Van Vechten den 27. december 1948
Personlig information
Fulde navn Marlon Brando, Jr.
Født 3. april 1924(1924-04-03)
Omaha, Nebraska, USA
Død 1. juli 2004 (80 år)
Los Angeles, Californien, USA
Gravsted Death Valley, Tahiti Rediger på Wikidata
Bopæl Libertyville, Evanston Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anna Kashfi (1957–1959)
Movita Castaneda (1960–1962)
Tarita Teriipia (1962–1972)
Børn Christian Brando Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Actors Studio, The New School, Libertyville High School, Shattuck-Saint Mary's, Stella Adler Studio of Acting Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, filminstruktør, instruktør Rediger på Wikidata
Aktive år 1944–2004
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste mandlige hovedrolle (11. februar 1952, 9. februar 1953, 15. februar 1954, 12. februar 1955, 18. februar 1958, 12. februar 1973, 19. februar 1974)
Oscar for bedste mandlige birolle (14. februar 1990)
Golden Raspberry Award for værste birolle (1981) med flere Rediger på Wikidata
Udmærkelser Oscar for bedste mandlige hovedrolle (1954, 1972)
Golden Globe for bedste skuespiller (1972)
Signatur
Eksterne henvisninger
Marlon Brandos hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Marlon Brando (født 3. april 1924, død 1. juli 2004) var en amerikansk teater- og filmskuespiller.

Han regnes vidt for at være blandt de mest indflydelsesrige skuespillere på det amerikanske lærred og for som den første at bringe den såkaldte Stanislavski-metode til Hollywood, først i sin gennembrudsrolle som den brutale hustyran, Stanley Kowalski, i Omstigning til Paradis (originaltitel: A Streetcar Named Desire) i 1951. Den Oscar-vindende instruktør, Martin Scorsese udtalte om Brandos indflydelse på filmskuespil i sin tid: "Han er markøren. Der er "før Brando" og "efter Brando". Hans skuespil sammen med hans offentlige profil som en outsider i forhold til Hollywood i de tidlige 1950'ere etablerede ham som et ikon for ungdomsoprør, og hans aftryk har haft en enorm indflydelse på samtlige efterfølgende generationer af skuespillere, heriblandt James Dean og Paul Newman og senere Al Pacino og Robert de Niro. Han nåede i alt at tilegne sig 8 Oscarnomineringer, hvoraf han vandt 2 - først for On the Waterfront i 1954 og igen i 1972 for sin titelrolle i Francis Ford Coppolas The Godfather. I slutningen af 1970'erne igennem sine roller i Superman og Apocalypse Now tilegnede han sig endnu en rekord ved at blive den højest betalte skuespiller i Hollywoods historie, noget som kun styrkede hans myte som en af de mest excentriske og kontroversielle personligheder i Showbiz. Eftersigende skulle han for sin rolle som Supermans far være blevet betalt 3.7 millioner dollars plus 11.75% af overskuddet for blot 2 ugers arbejde. Det Amerikanske Filminstitut udnævnte ham i 2003 som den 4. største filmlegende i det klassiske Hollywood, kun overgået af Humphrey Bogart, Cary Grant og James Stewart.

Marlon Brando voksede op i Omaha, Nebraska i USA. I 1943 flyttede han til New York for at få arbejde som teaterskuespiller efter at være blevet bortvist fra flere skoler i sin hjemstavn.

Han boykottede Oscar-uddelingen den 28. marts 1973 og nægtede at modtage den Oscar, han fik tildelt for sin rolle i The Godfather i protest mod USA's opførsel over for det indianske folk og især mod Hollywood-filmindustriens ideologiske fremstilling af konflikten mellem den oprindelige indianske befolkning og de europæiske indvandrere, som erobrede landet. Han sendte den indianske borgerrettighedsaktivist, Sacheen Littlefeather, til ceremonien for på hans vegne at takke nej til statuetten og for at give hende mulighed for som indiansk kvinde at blive hørt af de mange millioner seere verden rundt.

Brando kæmpede i en lang årrække en offentlig kamp for den indianske befolknings vilkår og rettigheder, men også for de sorte amerikaneres borgerrettigheder, og han marcherede sammen med Martin Luther King og aktionerede til fordel for fængslede aktivister fra De Sorte Pantere.

I august 1963 deltog Brando i Marchen til Washington sammen med blandt andre Harry Belafonte, James Garner, Burt Lancaster og Sidney Poitier. Brando deltog også sammen med Paul Newman i the freedom rides.

Han var gift tre gange med tre forskellige skuespillerinder: Anna Kashfi, Movita Castaneda og Tarita Teriipia. Han fik mange børn, bl.a. Christian Brando og Cheyenne Brando. I perioden 1965 til 2005 ejede Marlon Brando atollen Tetiaroa i Fransk Polynesien.

Marlon Brando i Streetcar Named Desire

Komplet filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Marlon Brando med Eva Marie Saint i On the Waterfront (1954)
År Title Rolle Noter
1950 The Men Kenneth "Ken" Wilcheck/"Bud"
1951 A Streetcar Named Desire Stanley Kowalski
1952 Viva Zapata! Emiliano Zapata
1953 Julius Caesar Mark Antony
1953 The Wild One Johnny Strabler / Narrator
1954 On the Waterfront Terry Malloy Oscar for bedste mandlige hovedrolle
1954 Désirée Napoleon Bonaparte
1955 Guys and Dolls Sky Masterson
1956 The Teahouse of the August Moon Sakini
1957 Sayonara Maj. Lloyd "Ace" Gruver, USAF
1958 The Young Lions Lt. Christian Diestl
1959 The Fugitive Kind Valentine "Snakeskin" Xavier
1961 One-Eyed Jacks Rio Også instruktør
1962 Mutiny on the Bounty 1st Lt. Fletcher Christian
1963 The Ugly American Ambassador Harrison Carter MacWhite
1964 Bedtime Story Freddy Benson
1965 Morituri Robert Crain
1966 The Chase Sheriff Calder
1966 The Appaloosa Matt Fletcher
1967 A Countess from Hong Kong Ogden Mears
1967 Reflections in a Golden Eye Maj. Weldon Penderton
1968 Candy Grindl
1968 The Night of the Following Day Chauffeur
1969 Burn! Sir William Walker
1970 King: A Filmed Record... Montgomery to Memphis Sig selv Dokumentar
1972 The Nightcomers Peter Quint
1972 The Godfather Don Vito Corleone Oscar for bedste mandlige hovedrolle (nægtede at modtage)
1972 Last Tango in Paris Paul
1976 The Missouri Breaks Robert E. Lee Clayton
1978 Raoni Fortæller Dokumentar
1978 Superman Jor-El
1979 Apocalypse Now Colonel Walter E. Kurtz
1980 The Formula Adam Steiffel, Chairman Titan Oil
1989 A Dry White Season Ian McKenzie
1990 The Freshman Carmine Sabatini
1991 Hearts of Darkness: A Filmmaker's Apocalypse Sig selv Dokumentar
1992 Christopher Columbus: The Discovery Tomas de Torquemada
1995 Don Juan DeMarco Dr. Jack Mickler
1996 The Island of Dr Moreau Dr. Moreau
1997 The Brave McCarthy
1998 Free Money Warden Sven "The Swede" Sorenson
2001 The Score Max
2006 Superman Returns Jor-El Medvirker posthumt
2006 Superman II: The Richard Donner Cut Jor-El

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]