Martin (sanger)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Martin Hoberg Hedegaard)
Gå til: navigation, søg
Martin Hoberg Hedegaard
Daniel Hjorth.jpg
SAVEUS af Daniel Hjorth
Information
Fødselsnavn Martin Hoberg Hedegaard
Fødselsdato 9. oktober 1992 (24 år)
Ørum, Danmark
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Genre Pop
Beskæftigelse Sanger
Aktive år 2008–nu
Pladeselskab Epic/Sony BMG
(Marts–December 2008)
Påvirket af Freddie Mercury
Michael Jackson
Michael Bublé
Notable instrumenter
Vokal
Klaver
Bas
Guitar
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Hoberg Hedegaard (født 9. oktober 1992 i Ørum) er en dansk sanger, der er kendt for at have vundet DR1-talentshowet X Factor i 2008 og nu er aktiv i sit solo-projekt SAVEUS.

SAVEUS udgav i 2015 debutsinglen Levitate Me, der efter en lancering til P3 Guld 2015 strøg til top på hitlisten[1], efterfulgt af singlen 'Everchanging' i 2016. 2017 startede med at SAVEUS udsendte sin debut EP 'Will Somebody Save Us' med singlen af samme navn. Som et turnerende live-act består SAVEUS ydeligere af Simon Macgregor (Keys, synths), Kasper Krabbe (Guitar, electric percussion, bass-synths) og Mathias Miang (drums).

Før Saveus projektet udsendte Martin sit debutalbum, Show the World , der udkom i maj 2008 på Sony BMG og solgte over 90.000 eksemplarer. Blot et halvt år efter, i december, meddelte Sony at de havde afbrudt samarbejdet med Martin, som i stedet havde valgt at fortsætte under Remees selskab Remee&Friends.[2]

Han er opvokset i Ørum med sine forældre Gitta og Peder, der også har de to ældre sønner Anders og Simon. I 2013 flyttet til København sammen med sin kæreste.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

X Factor og Show the World (2008)[redigér | redigér wikikode]

Som følge af sin deltagelse i programmet, har han fået stor opmærksomhed. Således har Simon Cowell, som oprindeligt var med til at "opfinde" X Factor-showet, tilsyneladende set klip fra den danske version med Martin og roser bl.a. den unge deltagers tonesikkerhed og kalder ham for "en ung Justin Timberlake".[3]

Brian May fra Queen henviser på sin hjemmeside til et klip fra showet på YouTube, hvor Queen-nummeret "Somebody to Love" fremføres, omend det påpeges på siden, at Brian May ikke selv nødvendigvis er bekendt med Martins fortolkning, eftersom siden redigeres af en tredjepart.[4]

Dommerne i X Factor har haft mange rosende ord til Martin: Lina Rafn har sagt, at han har en større stemme end Justin Timberlake og at han er værdig til at repræsentere Danmark.[5] Thomas Blachman har sagt, at han er et biologisk mirakel[6] og, at det er fantastisk, at der findes en som ham i lille Danmark.[7]

Martins forbilleder er bl.a. Michael Jackson, Stevie Wonder, Michael Bublé og Freddie Mercury.[8].

Ved showets finale den 28. marts 2008 vandt Martin foran Laura, og sikrede sig dermed en pladekontrakt med Sony BMG.

Martins første singleudspil "The 1" udkom til download lige efter X Factor-finalens afslutning den 28. marts 2008. Sangen er skrevet af den danske sangskriver Brinck, og produceret af færøske Óli Poulsen og svenske Per Sunding. Efter tre dage var nummeret blevet hentet 10.000 gange, hvilket udløse en guldplade, og efter en uge var den blevet hentet 15.000 gange, og er dermed den hurtigste sælgende single i Danmarkshistorien.[9][10] Singlen lå placeret som nr. 1 gennem fire uger på den officielle danske hit-liste, og modtog i maj dobbelt platin.[11] Martins anden single "Show the World", og forløberen til albummet af samme navn, udkom den 12. maj 2008. Singlen lå ligeledes som nr. 1 i fire uger, og modtog i august platin.[12] Singlen blev i august samme år udgivet af den syd-koreanske boyband Shinee.

Debutalbummet Show the World udkom den 30. maj 2008 og fik meget blandede anmeldelser.[13] Albummet er primært skrevet og produceret af Remee og Thomas Troelsen. Forskellige salgssteder har ved køb af hele albummet givet køberen et bonusnummer med i handlen. Således fik man fra Martins egen hjemmeside nummeret "Somebody to Love", mens iTunes gav "Everything I Want". Albummet solgte 36.000 eksemplarer på to dage, hvilket resulterede i at det gik direkte ind på førstepladsen af album-hitlisten.[14] Albummet blev samtidig certificeret dobbelt platin for 60.000 bestilte eksemplarer af butikkerne.[15] I albummets første hele uge i handlen, solgte Show the World 18.000 eksemplarer.[16] Show the World blev det andet bedst sælgende album i 2008, med 91.000 solgte eksemplarer, kun overgået af Duffys Rockferry.[17]

Den 17. december 2008 meddelte Sony Music at de havde afbrudt samarbejdet med Martin. Martin sagde i den forbindelse at X Factor havde været en træningsbase, og at kontrakten med Sony fik ham i gang. I stedet havde han indgået et samarbejde med Remees selskab Remee&Friends. Om fremtidsplanerne udtalte Martin, "Det er dejligt at have Remee i ryggen. Så nu skal jeg i gang med at skrive sange og finde et nyt pladeselskab".[2]

Efter X-factor (2009-2015)[redigér | redigér wikikode]

Martin fortsatte tilbage i Jylland på Viborg Katedralskole, hvor han samtidig skrev sange og producerede musik sammen med andre musikere og kunstnere bl.a. Fridolin Nordsø og Frederik Nordsø. Her skrev de blandt singlen "Galaxy Supernova" til det koreanske pigeband "Girls Generation"[18].

Den 15. juni 2013 optrådte Martin sammen med The William BlakesNorthside Festival, hvor han medvirkede under hele koncerten som en del af bandet, og sang på gruppens to sange, "Caves and Light" og "Plane to Spain".[19]

I september 2013 kom det frem, at Martin har været med til at skrive sangen "Dengang du græd" af Shaka Loveless, sammen med andre medkomponister.[20] Samme år spillede han basChristophers singlehit "Told You So".[21]

SAVEUS (2015-)[redigér | redigér wikikode]

Den 16. oktober 2015 overraskede Martin alt og alle, da han optrådte med sit nye projekt, SAVEUS, til P3 Guld i Danmarks Radios koncerthus. Foran de mange mennesker modtog Martin et stående bifald for sin optræden med nummeret Levitate Me, der efterfølgende er strøget direkte ind på iTunes-hitlistens førsteplads. Efterfølgende blev hans projekt nomineret til Carls Prisen 2016 som "Årets Talent" og til Steppeulven 2016 som "Årets Håb".[22]

Som SAVEUS varmede han i 2015 op for engelske popgruppe Years & Years på deres Europa Tour, hvor der i København blev nævnt at Years & Years "måtte stå i skyggen af Saveus".[23] Efterfølgende markerede SAVEUS sig som et stort upcoming live-act Spot Festival 2016, hvor han både modtog 6 stjerner af Gaffa med overskriften "En euforisk prædiken"[24] mens Soundvenue gav 5 stjerner med ordene "Saveus forløste potentialet".[25] Senere optrådte han bl.a. på festivallerne Roskilde Festival og Skanderborg Festival, hvor begge koncerter blev rost af anmeldere, heriblandt Ekstrabladets anmelder, Henrik Queitsch, med 5 stjerner.[26]

I januar 2017 udgav SAVEUS hans debut EP "Will Somebody Save Us", som udover de to singler "Levitate Me" og "Everchanging" inkluderer yderligere 3 nye numre, samt et remix af singlen "Levitate Me". Ep'en blev modtaget overvejende positivt med 5 stjerne-de anmeldelser fra bl.a. Berlingske Tidende og 4 stjerne-de anmeldelser fra Gaffa og Soundvenue.[27][28] Ekstrabladets Thomas Treo gav ep'en 3 stjerner. [29]

Den 24. marts 2017 blev dokumentarserien "Martin uden X" vist på DR3, inddelt i 4 afsnit i alt, der viser op- og nedture på SAVEUS-projektet.[30]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Album[redigér | redigér wikikode]

EP'er[redigér | redigér wikikode]

Singler[redigér | redigér wikikode]

  • "The 1" (2008)
  • "Show the World" (2008)
  • "Report to the Dance Floor" (2008)
  • "Levitate Me" (under navnet Saveus) (2015)
  • "Everchanging" (under navnet Saveus) (2016)
  • "Himalaya" (under navnet Saveus) (2017)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.dr.dk/nyheder/kultur/musik/efter-weekendens-overraskende-comeback-saveus-topper-hitliste
  2. ^ a b Körner, Jan (17. december 2008). Martin stopper hos Sony. Ekstra Bladet. Hentet 28. marts 2010. 
  3. ^ Politiken 7. marts 2008: "American Idol-dommer er vild med X Factor-Martin"
  4. ^ brianmay.com 8. marts 2008: " "Somebody to Love" Danish X Factor"
  5. ^ X Factor semifinalen, sendt på DR1 21. marts 2008
  6. ^ Søren & Anne røg ud af X Factor, DR.dk, 8. februar 2008
  7. ^ Martin fra X Factor: Jeg skal ikke stikke næsen i sky Nyhedsavisen, 22. februar 2008
  8. ^ DR's X Factor-hjemmeside om Martin
  9. ^ Martin går guld på tre dage Ekstra Bladet, 3. april 2008
  10. ^ Martin slår danmarksrekord Ekstra Bladet, 12. april 2008
  11. ^ Hitlisten.NU
  12. ^ Guld og platin i august | ifpi.dk
  13. ^ Billed-Bladet - Martins cd splitter anmelderne
  14. ^ Ekstra Bladet - 36.000 har købt Martin
  15. ^ Seneste nyheder - MTV
  16. ^ Ekstra Bladet - Martins pladesalg halveret
  17. ^ Ekstra Bladet - Martin sælger bedre end Kim Larsen
  18. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Galaxy_Supernova
  19. ^ The William Blakes : NorthSide Festival, Blue Stage - Anmeldelse
  20. ^ MetroXpress 25. september 2013: "'X Factor'-Martin skjuler sig bag stort efterårshit"
  21. ^ Told You So (album booklet). Christopher. Parlophone. 2014. 5054196089528. 
  22. ^ http://soundvenue.com/musik/2015/12/her-er-de-nominerede-til-aarets-steppeulv-2016-175655
  23. ^ http://gaffa.dk/anmeldelse/101679/years-years-tap1-kobenhavn
  24. ^ http://gaffa.dk/anmeldelse/106459/en-euforisk-praediken
  25. ^ http://soundvenue.com/musik/2016/05/saveus-forloeste-potentialet-i-spot-festival-debut-197208
  26. ^ http://ekstrabladet.dk/roskilde/anmeldelser/vi-knepper-jer-med-foelelser/6162282
  27. ^ http://soundvenue.com/musik/2017/01/saveus-soeger-klimakset-paa-ambitioes-og-genrejonglerende-debut-ep-239509
  28. ^ http://gaffa.dk/anmeldelse/114143/saveus-er-okay-pa-debut-ep-men-bedre-live
  29. ^ http://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/ikke-god-nok-martin-savner-x-faktor/6495907
  30. ^ https://www.dr.dk/tv/se/martin-uden-x/-/martin-uden-x-1-4

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sanger Stub
Denne sangerartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi