Se kilde til Martin Luther

{{semibeskyttet}}
{{harflertydig}}
{{redirflertydig|Luther}}
{{Infoboks person
| wikidata         = alle
| navn             = Martin Luther
| billede          = MartinLuther-workshopCranachElder.jpg
| billedstørrelse  = 250px
| billedtekst      = Martin Luther 46 år, ([[Lucas Cranach den ældre|Lucas Cranach]] 1529).
| imagealt         = <!-- Viser tekst hvis musen holdes over billedet -->
| fnavn            = <!-- Wikidata -->
| født             = {{fødselsdato|1483|11|10}} 
| fsted            = <!-- Wikidata -->
| død              = {{dødsdato og alder|1546|2|18|1483|11|10}}
| dsted            = <!-- Wikidata -->
| dødsårsag        = <!-- Wikidata -->
| hvilested        = <!-- Wikidata -->
| religion         = <!-- Wikidata -->[[Protestantisme]]
| politik          = <!-- Wikidata -->
| andre_navne      = 
| bopæl            = <!-- Wikidata -->
| nationalitet     = <!-- Wikidata -->
| kendt_for        = [[Reformationen]]
| arbejde          = <!-- Wikidata -->
| aktive_år        = <!-- Wikidata -->
| mater            = <!-- Wikidata --><!-- (alma mater, uddannelssted(er)) -->
| institution      = <!-- Wikidata -->[[Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg|Wittenberg Universitet]] (fra studerende til professor)
| løn              = 
| højde            = <!-- Wikidata -->
| vægt             = <!-- Wikidata -->
| formue           = 
| ægtefælle        = <!-- Wikidata -->
| ægtefæller       = 
| sambo            = 
| børn             = <!-- Wikidata -->
| forældre         = <!-- (hvis forældre ønskes i én linje) -->
| mor              = <!-- Wikidata -->
| far              = <!-- Wikidata -->
| familie          = 
| hæder            = <!-- Wikidata -->
| påvirket         = <!-- (påvirket af) -->
| har_påvirket     = <!-- (har påvirket) -->
| pårørende        =
| webside          = <!-- Wikidata -->
| signatur         = <!-- Wikidata -->
| fodnoter         =
}}
'''Martin Luther''' (født [[10. november]] [[1483]] i [[Eisleben]], [[Tyskland]], død [[18. februar]] [[1546]] i Eisleben) var en tysk [[munk]], [[reformator]] og [[teolog]]. Han var hovedkraften bag [[reformationen]].

I [[1505]] indtrådte Luther i [[Augustinerordenen|augustinereremitternes orden]]. I 1507 blev han præst, og ordenen gav ham en grundig [[Teologi|teologisk]] uddannelse. I 1512 blev han [[professor]] ved [[universitet]]et i [[Wittenberg]]. I 30-årsalderen udviklede han sine egne [[teologi]]ske synspunkter om kirkens myndighed, [[sakramente]]rne og menneskets forhold til [[Gud (monoteistisk)|Gud]]. Et afgørende punkt var hans afstandtagen fra Romerkirkens ([[den romersk-katolske kirke]]s) praksis i forbindelse med [[aflad]]en.

Aflad var en hel eller delvis eftergivelse af straffe i [[skærsilden]] for synder, man havde begået. På Luthers tid havde afladen udviklet sig i en uheldig retning. I 1400-tallet havde kirken opfundet ''afladsbrevene''. Ved at købe et afladsbrev kunne man få tilgivelse for synder. Men denne praksis udviklede sig let til, at man ikke oprigtigt angrede synderne. Og anger over synderne var for Luther en nødvendig del af syndernes forladelse.<ref>Leif Grane: Evangeliet for folket, s. 68-69.</ref> Salget af afladsbreve voksede, og tilmed misbrugte Romerkirken afladshandlen til at berige sig. Bygningen af [[Peterskirken]] blev for en stor dels vedkommende finansieret ved salg af afladsbreve.

Luther tog afstand fra afladsbrevene, og han tog også afstand fra Romerkirkens lære om, at [[pave]]n og kirkemøderne ([[koncil]]erne) havde samme autoritet som Bibelen. Dermed gav han stødet til reformationen, hvorved den [[Protestantisme|protestantiske]] bevægelse skilte sig ud fra den romerske moderkirke. Reformationen sprængte den kirkelige enhed i Europa og fik store og varige politiske og kulturelle konsekvenser i [[den vestlige verden]].<ref>Jacques Barzun: From Dawn to Decadence, s. 4.</ref>

Luthers oversættelse af [[Bibelen]] fik stor betydning for det tyske sprog. Hans [[salmedigtning]] (f.eks. ''Vor Gud han er så fast en borg)'' inspirerede til en opblomstring af den kristne menighedssang, hvor der nu, i kraft af reformationen, ikke længere skulle synges på [[latin]], men på [[modersmål]]et.

Hans ægteskab med den tidligere [[nonne]] [[Katharina von Bora]] gav præsteægteskabet [[legitimitet]] inden for flere kristne traditioner.<ref>Roland Bainton: Here I Stand: a Life of Martin Luther, s. 269</ref>

Luther udviste en stor ærlighed i sin beskæftigelse med åndelige og teologiske problemer, og han udviste mod og en usædvanlig lidenskab i sin kamp mod Romerkirken. I kraft af sin stærke personlighed fik han en verdenshistorisk betydning, som kun få har haft.

== Teologi ==
=== Skriften alene ===
Et grundlæggende punkt i Luthers teologi er hans lære om, hvad der har autoritet for sand kristen lære. Han fastholder, at ''Skriften alene'' ([[latin|lat.]] ''sola scriptura'') har absolut autoritet, at ''”Skriften alene regerer”'' ([[latin|lat.]] ''”solam scripturam regnare”'').<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 7, s. 98-99.</ref> Alle andre autoriteter er underordnet Skriften ([[Bibelen]]). For eksempel vil Luther ikke at acceptere [[kirkefader|kirkefædrenes]] autoritet, hvis denne ikke kan bevises ved hjælp af Bibelen.<ref>Leif Grane: Evangeliet for folket, s. 101</ref> Heller ikke pavens og Romerkirkens autoritet vil han acceptere, for den er ikke begrundet i Bibelen. Af samme grund vil han heller ikke acceptere afladslæren, der ikke findes i Bibelen, men er opfundet af Romerkirken.<ref>Leif Grane: Evangeliet for folket, s. 73.</ref> Dette ''sola scriptura-princip'' var et afgørende punkt i forbindelse med reformationen og frigørelsen fra Romerkirken. 

Man må ikke fortolke Skriften ved hjælp af sin egen [[ånd]], og heller ikke ved hjælp kirkefædrenes ånd, hvis denne ikke er i overensstemmelse med Skriftens egne ord, siger Luther. Skriften skal forstås ved den ånd, hvormed den er skrevet, og den ånd findes intetsteds mere nærværende og levende end i Skriften selv. Skriften er nemlig ''”i sig selv uhyre sikker, åbenbar, sin egen fortolker”'' (lat. ''”per se certissima, apertissima, sui ipsius interpres”'').<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 7, s. 97</ref>

Ifølge sola scriptura-princippet er det kun Bibelen, der er ufejlbarlig. Enhver anden autoritet er fejlbarlig.<ref>Mårten Wisse: Systematic Perspectives, s. 19-37</ref>

=== Frelsen ved troen alene ===
Der er forskellige sider af Luthers trosbegreb. Tro er for det første ''tillid til Gud''. At tro er at leve i tillid til, at Gud er god, og at han vil én det godt.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 40 I, s. 360,21ff.</ref>

Tro er imidlertid også ''at holde for sandt''. Den kristne anser det for at være sandt, at [[Jesus]] [[Kristus]] er død og genopstået, og at han derved har givet [[frelse]]n til dem, der tror på ham.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 40 I, s. 369,23ff.</ref> En sådan abstrakt for-sandt-holden er dog ikke tilstrækkelig, hvis der skal være tale om en ægte tro. Den ægte tro er ikke en tro ''om'' Kristus, men en tro ''på'' Kristus. Den er det enkelte menneskes tro på, at det, der fortælles om Kristus i evangeliet, gælder vedkommende personligt, ikke blot [[Sankt Peter]] og [[helgen]]erne.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 10 I/2”, s. 24,28ff.</ref>

Om [[frelsen]] gælder det, at ''mennesket bliver frelst af troen alene''. Et menneskes gode gerninger betyder ikke noget i den forbindelse. Frelsen sker ''ikke'' i kraft af, at mennesket lægger den ene gode gerning oven på den anden, således at Gud til sidst kan godkende det. Nej, frelsen kommer med troen - den levende tro på Kristus. Troen er en betingelse for frelsen. 
 
De gode gerninger kommer ''efter'' troen. De ægte gode gerninger er nemlig en frugt af troen. For når de kommer efter troen, så er de ikke længere gjort af frygt, men frit, villigt og ud af taknemmelighed. Gode gerninger gør ikke et menneske godt, men et godt menneske (dvs. et troende menneske) gør gode gerninger.<ref>Hal Koch: Luther, s. 52</ref>  

I kraft af troen bliver mennesket regnet for at være [[Retfærdighed (bibelsk sprog)|retfærdigt]] (godt, syndfrit) over for Gud. Det troende menneske er ikke retfærdigt i sig selv eller ifølge sit eget væsen. Det er retfærdigt i kraft af, at Gud ''regner'' det for at være retfærdigt. Den troendes synd eksisterer stadig, men Gud regner ikke med den.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 39 I, s. 492.</ref> Den troende ''er'' ikke retfærdig, men ''gøres'' retfærdig. Derfor taler Luther om ''retfærdiggørelse'' og om ''retfærdiggørelse ved troen alene''.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 10 I/2, s. 343,24ff.</ref> Denne retfærdiggørelse er en betingelse for frelsen på den yderste dag ([[dommedag]]).

Den kristne er altså ''på samme tid retfærdig og synder'' ([[latin|lat.]] ''simul justus et peccator''). Den kristne er retfærdig i kraft af Guds tilregnelse, men er synder i kraft af sit eget væsen.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 40 I, s. 368,24f.</ref>

=== Loven og evangeliet ===
Loven og evangeliet er to grundlæggende begreber i Luthers teologi. ''Loven,'' der både forkyndes i [[Det Gamle Testamente]] og i [[Det Nye Testamente]] (f.eks. i [[Bjergprædikenen]]), kræver, at mennesket skal opfylde bud og krav, og den er ledsaget af løfte om løn og trussel om straf. ''Evangeliet'' er det gode budskab om, at mennesket får tilgivelse for sine synder (”syndernes forladelse”) i kraft af Jesu Kristi død og opstandelse.

Både forkyndelsen af loven og forkyndelsen af evangeliet er en del af Guds plan med mennesket for at frelse det. Loven forkyndes i al sin strenghed med det formål at få mennesket til at fortvivle og indse, at det ikke ved egen kraft kan gøre de gerninger, som loven kræver. Men loven står ikke alene. Hvis mennesket kun fik forkyndt loven, ville det gå under i fortvivlelse. Mennesket skal ganske vist bringes til fortvivlelse, men forkyndelsen af loven har en grænse.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 39 I, s. 455,14ff.</ref> Når denne grænse er nået, skal loven tie, og så skal evangeliet tale sit trøstende ord til det fortvivlede og skræmte menneske:

<blockquote>''”For så kommer det andet ord, det guddommelige løfte og tilsagn, og taler: Vil du opfylde alle bud, blive fri for dit onde begær og synd, hvilket budene tvinger og kræver, se da, tro på Kristus, i hvem jeg tilsiger dig al nåde, retfærdighed, fred og frihed.”'' <ref>D. Martin Luthers Werke, bind 7, s. 24,9ff.</ref></blockquote>

Det er vigtigt at ''skelne'' mellem loven og evangeliet. Kun derved kan de begge virke med den kraft, der tilkommer dem. Loven skal forkyndes strengt og ubarmhjertigt, og evangeliet skal forkyndes som en betingelsesløs gave.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 40 I, s. 141,10ff.</ref> 

Det er dog også vigtigt ''ikke at adskille'' lov og evangelium. Loven får nemlig kun sin fulde mening i kraft af sin sammenhæng med evangeliet – ligesom evangeliet kun får sin fulde mening i kraft af sin sammenhæng med loven. Meningen med loven er, at den ved sin umenneskelige strenghed skal vise mennesket hen til evangeliet som dets eneste mulighed for frelse. ''Uden'' evangeliet ville loven ydmyge mennesket til dets undergang. ''Med'' evangeliet ydmyger den mennesket til dets frelse:

<blockquote>''”Altså er det ikke muligt, at den, der hører evangeliet og lader sig levendegøre af åndens nåde, ikke først vil høre loven og lade sig dræbe af bogstaven, for nåden bliver kun givet til den, der tørster efter den.”'' <ref>D. Martin Luthers Werke, bind 7, s. 656,27ff.</ref></blockquote>

=== Den trælbundne vilje ===
Mennesket bliver frelst ved ''troen alene'' ([[Latin|lat.]] ''sola fide''). Troen er en betingelse for frelsen. Men det skal ikke forstås derhen, at troen er en ''præstation'' fra mennesket side - en præstation, hvorved det gør sig ''fortjent'' til at modtage frelsen. Mennesket kan ikke gøre sig fortjent til at modtage noget fra Gud, understreger Luther gang på gang. Det beror på Gud alene, om et menneske kommer til tro.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 10 III, s. 285,24ff.</ref>

Det hænger sammen med, at mennesket ikke har en ''fri vilje'' ([[Latin|lat.]] ''liberum arbitrium'') over for Gud – og dermed over for det, der har at gøre med frelse eller fortabelse. Over for Gud har mennesket en ''trælbundet vilje'' ([[Latin|lat.]] ''servum arbitrium'').<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 18, s. 638,9ff.</ref> Dets vilje er enten underlagt Gud eller Satan. Det kan ikke på nogen måde gøre sig fortjent til at modtage frelsen.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 18, s. 767,42ff.</ref> 

At menneskets vilje er underlagt enten Gud eller Satan, betyder dog ikke, at Gud og Satan har lige stor magt. Gud – eller mere præcist: ''den skjulte Gud'' – har den største magt. ”Den skjulte Gud” er Luthers betegnelse for Gud i sin totalitet. Heroverfor står ''den åbenbarede Gud'', som er hans betegnelse for den Gud, der beskrives i Bibelen. Det er i virkeligheden den samme Gud – blot er den åbenbarede Gud ikke en åbenbaring af Guds totale væsen. I Bibelen åbenbares kun en del af Guds væsen. Derfor er den åbenbarede Gud anderledes end den skjulte Gud. I skriftet ''Om den trælbundne vilje'' (lat. ''De servo arbitrio'') (1525) siger han:
   
<blockquote>''”Gud gør mange ting, som han ikke viser os i sit ord. Han vil også meget, som han i sit ord ikke viser, at han vil. Således vil han ikke synderens død – i sit ord, vel at mærke – men han vil den ifølge hin uudgrundelige vilje.”'' <ref>D. Martin Luthers Werke, bind 18, s. 685,27ff.</ref></blockquote>

Den skjulte Gud udvirker alt – også i Satan og den gudløse.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 18, s. 709,21f.</ref> Det er også den skjulte Gud, der udvirker, at bestemte menneskers vilje er underlagt Satan. Det betyder igen, at det i virkeligheden er Gud, der udvirker, at bestemte mennesker går fortabt. Mennesket har ikke nogen fri vilje i den henseende. Viljen er trælbundet. Mennesket bliver frelst – eller går fortabt – uden at det har nogen mulighed for at ændre på sin skæbne.

Gud er almægtig - og er derfor den egentlig ansvarlige for denne ordning. Heraf rejser der sig et ubehageligt spørgsmål: Hvordan kan Gud være retfærdig, når han lader de ikke-troende gå fortabt, når det i virkeligheden er ham selv, der udvirker, at de ikke kommer til tro? Tilmed er de ikke-troende ikke nødvendigvis moralsk dårligere mennesker end de troende. I nogle tilfælde er de endog bedre.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 18, s. 785.</ref>

Luther kan ikke finde noget svar på spørgsmålet. Han siger, at vi må bøje under Guds majestæt og hans uudgrundelige vilje. Vi kan og må ikke udforske hans hemmeligheder. De er forbudt område. Guds retfærdighed ligger på så højt et plan, at den ikke kan fattes af den menneskelige fornuft. Men når Gud åbenbarer sig på [[dommens dag]], så vil alle kunne se, at han er retfærdig.<ref>D. Martin Luthers Werke, bind 18, s. 784.</ref>

=== Kirken ===
Luther kritiserede den autoritet og magt, som Romerkirken havde fået. Den levede efter [[dogme]]t ''Uden for kirken er der ingen frelse”'' (''”Extra ecclesium nulla salus.”''). Dette dogme blev vedtaget ved [[koncil]]et (kirkeforsamlingen) i Firenze (1438-45). I en pavelig [[bulle]] (et officielt brev) fra koncilet hedder det: 

<blockquote>''”Den hellige romerske kirke, grundlagt af vor Herre og Forløsers ord, … tror fuldt og fast på, bekender og forkynder, at ingen uden for den katolske kirke – hverken en hedning eller en jøde eller en vantro eller en, der udskiller sig fra kirken, kan blive delagtige i det evige liv, men vil komme i'' den evige ild, ''som'' er bestemt for Djævelen og hans engle, ''medmindre han tilslutter sig den (kirken) før døden.”'' <ref>Pave Eugen IV: Cantate Domino (en pavelig bulle fra den 4. februar 1442). [https://w2.vatican.va/content/eugenius-iv/la/documents/bulla-cantate-domino-4-febr-1442.html].</ref></blockquote>

Kirkens magt gav sig blandt andet udtryk i pavens og koncilernes autoritet. Men Luther ønskede, at den kristne skulle forholde sig direkte til Gud, ikke via kirken eller [[helgen]]erne. Der behøves ikke et sådant mellemled, sagde han. Ingen blandt de kristne er bedre eller helligere end andre. 

Luther vendte sig mod Romerkirkens [[hierarki]], ifølge hvilken præsterne havde fået en særlig værdighed. Men enhver er kun forpligtet over for Gud, ikke over for noget menneske, sagde han. Enhver kristen kan selv læse og forstå Bibelen. 

Det sidste forudsætter dog, at Bibelen bliver oversat til modersmålet. Derfor satte reformationen gang i en række bibeloversættelser. [[Liturgi]]en skulle også foregå på modersmålet, ikke på latin.<ref name="autogeneret5">Priestertum aller Gläubigen (Evangelische Kirche in Deutschland) [https://www.ekd.de/Priestertum-aller-Glaeubigen-11246.htm]</ref> 

Ifølge Luther er enhver kristen i kraft af dåben en præst. Det kalder han ''det almindelige præstedømme''. Der findes imidlertid også ''det særlige præstedømme''. Af praktiske grunde er det nødvendigt at have en kirke med kirkelige embeder. Præsterne i kirken skal forkynde evangeliet og forvalte [[sakramente]]rne [[dåb]] og [[nadver]]. Denne ordning er dog ikke nødvendig for frelsen. I en nødsituation kan enhver kristen overtage disse opgaver.<ref name="autogeneret5" />

Med hensyn til forholdet mellem [[Kirken|kirke]] og [[stat]] skelner Luther mellem to styreformer (regimenter): ''det åndelige regimente'' og ''det verdslige regimente''. Kirken udøver det åndelige regimente, mens staten udøver det verdslige regimente. Begge regimenter er indsat af Gud, men de har myndighed på forskellige områder. Det åndelige regimente har myndighed over det åndelige, over det indre menneske (sjælen, troen). Det verdslige regimente har myndighed over det ydre menneske (legemet). I skriftet ''Om verdslig øvrighed, hvorvidt man er den lydighed skyldig'' (1523) siger han:

<blockquote>''”Derfor har Gud forordnet de to regimenter: det åndelige, som ved Helligånden skaber kristne og fromme folk under Kristus, og det verdslige, som holder de ukristne og onde mennesker tilbage, så de mod deres vilje opretholder ydre fred og må være rolige.”'' <ref>D. Martin Luthers Werke, bind 11, s. 251.</ref></blockquote>

Det verdslige regimente er indsat af Gud, og den kristne har pligt til at rette sig efter den, siger Luther. Den ydre magtanvendelse (”sværdet”) hos domstole og politi skal bruges mod de onde og til beskyttelse af de gode.<ref>Leif Grane: Evangeliet for folket, s. 157 og s. 161</ref> Men det verdslige regimente må ikke udøve magt på det på det åndelige område. For eksempel må en fyrste ikke forbyde en bestemt oversættelse af Bibelen på sit område. Et sådant spørgsmål hører ind under det åndelige regimente, dvs. kirken og biskopperne.<ref>Leif Grane: Evangeliet for folket, s. 161-63</ref>

== Biografi ==
'''Tidslinje for Martin Luther 1483-1546'''
<timeline>
ImageSize  = width:355 height:600
PlotArea   = left:45 right:279 bottom:10 top:10
Legend     = columns:1 left:180 top:545 columnwidth:150
AlignBars  = justify

DateFormat = yyyy
Period     = from:1480 till:1550
TimeAxis   = orientation:vertical order:reverse format:yyyy
ScaleMajor = unit:year increment:10 start:1480

Colors=
  id:LIB  value:blue      legend:Barndom_og_ungdom
  id:UAP  value:dullyellow      legend:Studenterliv_i_Erfurt
  id:NAL  value:red          legend:Liv_som_munk
  id:ALP  value:limegreen           legend:Professor_i_Wittenberg
  id:LAP  value:orange            legend:Kontrovers_om_afladshandelen
  id:NAT  value:skyblue              legend:På_Wartburg
  id:FT   value:green       legend:Tilbage_til_Wittenberg
  id:CNT  value:tan1                    legend:Gift_med_Katharina_von_Bora  

Define $left  = align:right shift:(-25,-5)
Define $right = align:left  shift:(25,-5)

PlotData=
  mark:(line,white) fontsize:M shift:(25,-5)
  width:25

  from:1483  till:1501 color:LIB  
  from:1501  till:1505 color:UAP 
  from:1505  till:1512 color:NAL 
  from:1512  till:1517 color:ALP 
  from:1517  till:1521 color:LAP 
  from:1521  till:1522 color:NAT  
  from:1522  till:1525 color:FT   
  from:1525  till:1546 color:CNT         

  mark:(line,black) fontsize:M shift:(25,-5)
  width:30 color:black textcolor:black  shift:(-25,-5) align:right

  at:1483 text:"Født i Eisleben 1483" $right
  at:1491 text:"Skolegang" $right shift:(25, 5) 
  at:1491 text:"i Mansfeld" $right shift:(25,-10) 
  at:1498 text:"Skolegang" $right shift:(25, 5) 
  at:1498 text:"I Eisenach" $right shift:(25,-10) 
  at:1505 text:"Løfte om at blive munk" $right
  at:1507 text:"Ordineret som præst" $right 
  at:1510 text:"Rejse til Rom" $right
  at:1517 text:"95 theser" $right shift:(25,0)
  at:1519 text:"Kejser Maximillians død - debatten i Leipzig" $right shift:(25,2)
  at:1520 text:"Traktater 1520 - Luther ekskommunikeret" $right shift:(25,-2)
  at:1521 text:"Rigsdagen i Worms" $right shift:(25,-6)
  at:1522 text:"Worms-ediktet" $right shift:(25,-10)
  at:1524 text:"Første Wittenberg-salmebog" $right shift:(25, -10) 
  at:1529 text:"Lille og Store Katekismus" $right shift:(25,0)
  at:1530 text:"Augsburgske trosbekendelse." $right shift:(25,-5)
  at:1534 text:"Tysk bibel færdiggjort" $right
  at:1543 text:"Om jøderne" $right
  at:1546 text:"Død i Eisleben 1546"
    </timeline>


=== Opvækst, uddannelse, præstevielse (1483–1509) ===
[[Fil:Hans and Magrethe Luther.jpg|thumb|left|Hans Luder og Margarethe Lindemann – Martin Luthers far og mor. [[Lucas Cranach den Ældre]] i [[1527]].]]
[[Fil:Collegium Maius Erfurt.JPG|thumb|left|''Collegium maius''-bygningen fra [[1392]] var gammel allerede i Luthers tid. [[Universitet]]et i [[Erfurt]].]]
[[Fil:Erfurt cathedral and severi church-2.jpg|hochkant=1.5|thumb|left|[[Erfurt]]: Til venstre ses Mariakirken, hvor Luther blev præsteviet.]]
Martin Luther blev født 10. november i Eisleben i [[Thüringen]]. Ved [[dåb]]en den følgende dag i St. Peter-Paulus-kirken<ref>{{Cite web |url=https://lutherstadt-wittenberg.de/en/culture/luthergedenkstaetten/st-petri-pauli-kirche/ |title=St. Petri-Pauli Church - Lutherstadt Wittenberg<!-- Botgenereret titel --> |access-date=27. november 2018 |archive-date=27. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181127195404/https://lutherstadt-wittenberg.de/en/culture/luthergedenkstaetten/st-petri-pauli-kirche/ |url-status=dead }}</ref> blev han opkaldt efter [[helgen]]en for [[11. november]], [[Sankt Morten|Martin af Tours]]. Familien sad i gode kår; hans mor, Margarethe Lindemann, kom fra et [[middelklasse]]hjem,<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-afliver-myter-om-luther Forskere afliver myter om Luther<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og hans far, [[Hans Luther (1459-1530)|Hans Luder]], var [[bjergværk]]sarbejder og drev en [[kobber]]mine.<ref name="mines">Martin Brecht: ''Martin Luther'', Philadelphia: Fortress Press, 1985–1993), 1:3–5.</ref> Familienavnet Luther blev stavet på forskellige måder: Lüder, Luder, Loder, Ludher, Lotter, Lutter, Lauther eller Luther. Luther selv blev døbt "Martin Luder". Først i [[1517]] lader det sig dokumentere, at han havde ændret sit [[efternavn]] til "Lutther" og "Luther"; muligvis under indflydelse af, at han var begyndt at undertegne sig som "Eleutherius" – en [[latin]]iseret form af [[græsk]] έλεύθερος = "fri", "den frie".<ref>[https://theologyandchurch.com/2017/11/14/martin-eleutherius-luther/ Martin “Eleutherius” Luther | Theology and Church<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Et år efter Luthers fødsel flyttede familien til [[Mansfeld]] (ca. 35&nbsp;km fra [[Halle (Sachsen-Anhalt)]]), hvor hans far ikke kun drev miner, men også var landejer og lånte penge ud til 5 % rente.<ref name="autogeneret1">[https://www.thenational.ae/world/europe/findings-shed-new-light-on-life-of-luther-1.560294 Findings shed new light on life of Luther - The National<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Her blev Luther præget af den senmiddelalderlige folkefromhed med tro på [[heks]]e, [[Djævelen|djævle]] og anden [[overtro]].

Fra barndommen var han plaget af en angst, der lå på bunden af hans sjæl – en angst for Gud. I ungdomsårene følte han sig som et evigt fortabt væsen – en synder, der ikke kunne bestå for den almægtiges domstol, og som var hjemfaldet til helvedets rædsler. Det ene, afgørende spørgsmål var: ''Hvordan finder jeg en nådig Gud?''<ref>Grimbergs verdenshistorie, bind 8, s. 430-32</ref> Den Gud, han så for sig, var en streng dommer, der krævede fuldkommenhed – intet mindre. Over for Dommeren følte han sig uren og uværdig. Følelsen af ''syndighed'' voksede i disse år.

Samtidig var han stærkt bundet til kirken. Han levede i og med kirken, ligesom kirken levede i og med folket. Luthers uddannelse var tæt knyttet til kirken: Først gik han i [[latinskole]] i Mansfeld ([[1489]]-[[1495|95]]) og i [[Magdeburg]] (1495-[[1497|97]]), hvor han boede hos [[Brødrene af Fælleslivet]], som blev kendt for ''[[devotio moderna]]'' (den moderne fromhed). Derefter gik han i skole i Eisenach ([[1498]]-[[1501]]).<ref name=EB>Encyclopædia Britannica Online, [http://www.britannica.com/eb/article-59117 "Martin Luther"] af Ernst Gordon Rupp (opslag [[pr. 2006|2006]])</ref> Fra [[1501]] studerede han i [[Erfurt]], og i [[1505]] afsluttede han det [[filosofi]]ske grundkursus som [[magister artium]].<ref>E.G. Schwiebert, ''Luther and His Times, s.128</ref>

Samme år døde to af hans brødre af [[pest]]. I familiens [[køkkenmødding]] i Mansfeld fandt man ved en [[udgravning]] 300 sølv[[mønt]]er, der sandsynligvis er blevet kasseret, fordi man ikke turde beholde noget, som de syge havde været i berøring med.<ref name="autogeneret1" />

Tiden i Erfurt fik stor betydning for hans teologiske kurs. Her underviste munkene i den [[William af Ockham|occamistisk]]-nominalistiske ''via moderna'' i filosofi og teologi. Retningen stod stærkt i [[Sachsen]], og understregede den store afstand mellem Gud og verden. Nominalisterne afviste, at man kan tænke sig Gud og religiøse sandheder i forlængelse af verden og menneskelig [[fornuft]]. Herved adskilte de sig stærkt fra [[skolastik]]kens anden retning, realismen (''via antiqua'').<ref>[https://snl.no/Martin_Luther Martin Luther – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Luthers fars planer om at se Luther blive [[jurist]] blev brat ændret efter en stærk religiøs erfaring, sønnen gjorde [[2. juli]] 1505 ved [[Stotternheim]] på vej til Erfurt. Her slog [[lyn]]et ned tæt ved Luther, så han bad om nåde og lovede at blive munk, hvis [[Sankt Anna|den hellige Anna]] ([[jomfru Maria]]s mor og [[skytshelgen]] for minearbejdere og fødende kvinder) ville redde hans liv. Han havde også tidligere overvejet at gå i kloster, men var muligvis blevet bekymret ved tanken om, hvordan hans far ville reagere.

Han var også under pres fra sin far for at gifte sig. Tre af Luthers søstre og en bror var allerede blevet bortgiftet til børn af velstående mænd, og åbenbart stod den 21-årige Luther nu for tur.<ref>[http://beggarsallreformation.blogspot.com/2008/11/reformers-rubbisharchaeologists-unveil.html Beggars All: Reformation And Apologetics: The Reformer's Rubbish:Archaeologists Unveil Secrets of Luther's Life<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Han fortalte sin far om oplevelsen, at det var som om himlen havde taget afgørelsen for ham, skønt et løfte afgivet i dødsangst ikke var bindende ifølge middelalderens [[kirkeret]].<ref>{{Cite web |url=https://www.luther2017.de/en/martin-luther/history-stories/the-lightning-stroke-near-stotternheim/ |title=Arkiveret kopi |access-date=27. november 2018 |archive-date= 8. december 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161208065004/https://www.luther2017.de/en/martin-luther/history-stories/the-lightning-stroke-near-stotternheim/ |url-status=dead }}</ref>

Mod sin fars vilje indtrådte han nu i [[Augustinerordenen|augustinereremitternes]] [[kloster]] i Erfurt for at sætte alle sine kræfter ind på sin [[sjæl]]s [[frelse]].<ref>Leif Grane: Martin Luther i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119131</ref> Klostret tilhørte en reformeret gren af augustinereremitterne, en af senmiddelalderens strengeste [[Tiggermunk|tiggerordener]].<ref>[https://snl.no/augustinereremitter augustinereremitter – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Den havde et tæt samarbejde med byens universitet, så klosterledelsen bestemte, at Luther skulle fortsætte sine studier og fordybe sig i teologi. Luther tilbragte henved ti år i Erfurt, hvor universitetet var et centralt miljø for senmiddelalderens teologi, især ''via moderna'' og [[Gabriel Biel]]s strenge teologi. Efter prøvetiden modtog han præstevielse i Mariakirken den [[4. april]] [[1507]] af hjælpebiskoppen af [[Mainz]], [[Johann Bonemilch von Laasphe]], som boede i Erfurt. Den [[2. maj]] fejrede han sin første messe i augustinereremitternes kloster.

Men livet som munk bragte ham ikke den fred, han havde håbet på. Klosterlivet bestod af en lang række regler, som ikke blot drejede sig om ydre forhold som klædedragt, måltider og ritualer, men også om det åndelige liv. Den enkelte klosterbroder skulle dagligt bekende sine synder i nærværelse af klostrets beboere. Han skulle ransage sig selv: Er min anger oprigtig? Skyldes den ægte sorg over begåede synder? Har den sin dybeste grund i kærlighed til Gud? Eller har jeg et skjult ønske om at fortsætte med at synde?<ref>Leif Grane: Evangeliet for folket, s. 47-49</ref>

Luther tog spørgsmålene dybt alvorligt. I sin selvransagelse var han nådesløs. Med en absolut alvor afviste han alle kompromiser. Efterhånden drev han sig selv ud mod vanviddets grænser. Hele tiden måtte han spørge sig selv, om hans anger nu var oprigtig. Og hver gang måtte han – hvis han skulle være helt ærlig – svare, at den ikke var det.<ref>Hal Koch: Luther, s. 36</ref> Han var en ''synder'' helt igennem - ”en stinkende ormesæk”, som han kaldte sig selv.<ref>[http://www.martinluther.dk/oproer.html#53 Formaning om ikke at gøre oprør<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Frygten for Guds vrede tyngede ham, selv om han fandt hjælp og trøst i sine bibelstudier og i læsning af [[Bernhard af Clairvaux]] og de tyske mystikere.<ref>Hal Koch: Luther, s. 26</ref> Som Luthers [[sjælesørger]] spillede augustinereremitternes generalvikar [[Johann von Staupitz]] en stor rolle.<ref>Anna Vind: Johann von Staupitz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164403 </ref>

=== Undervisning i Wittenberg (fra 1509) ===
[[Fil:Scala Santa 1.jpg|thumb|''Scala Santa'' (''Den hellige trappe'') i [[Rom]], hvor Luther skal have rejst sig op i et anfald af tvivl på [[pavekirken]]s lære.]]

==== Opholdet i Rom ====
Luther fortsatte sine teologistudier i Wittenberg (1508/09), underviste i [[filosofi]] og tog den teologiske [[doktorgrad]]. Augustinerne forlangte, at munkene foretog rejser parvis, og i vinteren [[1510]]-[[1511|11]] besøgte Luther [[Rom]] som rejseledsager for en munk, der skulle diskutere augustinereremitternes organisering, som der herskede uenighed om.<ref>https://www.monergism.com/thethreshold/articles/onsite/browning/Lesson7.pdf (s. 2)</ref> Turen foregik til fods i to måneder, inden de var fremme i pavens by.<ref>{{Cite web |url=https://www.camminafrancigena.it/it/resource/trip/here-i-walk-luther-between-erfurt-and-rome/ |title=Here I Walk - With Luther Between Erfurt And Rome – Via Francigena<!-- Botgenereret titel --> |access-date=27. november 2018 |archive-date=27. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181127193726/https://www.camminafrancigena.it/it/resource/trip/here-i-walk-luther-between-erfurt-and-rome/ |url-status=dead }}</ref> Begge fik [[feber]] på egnen ved [[Po]], muligvis [[malaria]]. Luther mente, at han helbredte sig selv ved at spise [[granatæble]]r.<ref>{{Cite web |url=https://blog.franciscanmedia.org/sam/here-i-walk |title=Here I Walk<!-- Botgenereret titel --> |access-date=27. november 2018 |archive-date=28. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181128075148/https://blog.franciscanmedia.org/sam/here-i-walk |url-status=dead }}</ref>

Han fortalte, at han første gang så Rom fra et bjerg; der var muligvis tale om udsigten fra [[Monte Mario]]. Fire år tidligere var bygningen af den moderne [[Peterskirken|Peterskirke]] påbegyndt. Luther besøgte kirken Santa Maria del Popolo ved [[Piazza del Popolo]]. Sandsynligvis boede han også i det tilknyttede logi, som tilhørte augustinerordenen.<ref>[http://romethesecondtime.blogspot.com/2017/10/martin-luther-itinerary-in-rome-for.html Rome the Second Time: Martin Luther: an Itinerary in Rome for the 500th anniversary of his "95 Theses"<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Opholdet i Rom gjorde Luther desillusioneret. Den [[korruption]], han var vidne til, rokkede hans tillid til [[pavekirken]]. Under sit besøg i ''Scala santa'' (den hellige trappe) i Rom, hvor de troende gik opad på knæene, skal han have rejst sig, halvvejs oppe på trappen, og sagt højt: "''Hvem ved, om det er sandt?''" <ref>[https://www.ligonier.org/blog/martin-luthers-visit-rome/ Martin Luther's Visit to Rome<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En plads i Rom blev dog opkaldt efter ham i [[2015]].<ref>{{Cite web |url=https://www.luther2017.de/en/news/to-rome-by-foot-as-a-monk/ |title=Arkiveret kopi |access-date=27. november 2018 |archive-date=16. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161116202131/http://www.luther2017.de/en/news/to-rome-by-foot-as-a-monk |url-status=dead }}</ref>

Efter ønske fra sin foresatte [[Johann von Staupitz]] overtog han stillingen som teologisk [[professor]] ved [[universitet]]et i [[Wittenberg]] i [[1512]]. Hans opgave var at forelæse over Bibelen.<ref name="bainton2">Bainton, opr.cit. 44–45.</ref> Han tog fat på [[forelæsning]]er over [[Salmernes Bog|Salmerne]] (1513-15), [[Paulus' Brev til Romerne|Romerbrevet]] (1515/16), [[Brevet til Galaterne|Galaterbrevet]] (1516/17), [[Brevet til Hebræerne|Hebræerbrevet]] (1517/18), og igen over Salmerne (1518/19).

==== "Tårnoplevelsen" ====
[[Fil:Wittenberg Universität 18xx.jpg|thumb|Universitetet i [[Wittenberg]].]]
[[Fil:Wittenberg Lutherhaus.JPG|thumb||right|''Lutherhaus'' i Wittenberg med [[tårn]]et.]]
I [[1506]] begyndte den katolske kirke et storstilet salg af "Petersaflad" for at finansiere bygningen af den nye Peterskirke, som Luther selv havde set under sit besøg i Rom. Især [[dominikanerordenen]] var involveret i salget, og ærkebiskop Albrecht var en stor forhandler, da han skulle betale paven for dispensationen for at have to [[bispesæde]]r - i [[Mainz]] og i [[Magdeburg]]. Selv [[mord]] kunne man bekvemt købe sig tilgivelse for. Desuden kunne man få aflad for endnu ikke begåede synder. Luther var frastødt af denne sjakren og profiteren på den frygt for Guds vrede, han selv kendte til.

Men så meldte indsigten sig ved den såkaldte "[[tårn]]oplevelse" i klosteret i Wittenberg. Selv fortæller Luther dog, at indsigten kom, mens han sad ''in cloaca'' (= på lokum).<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 17-18.</ref> Når man senere har talt om et tårn, kan det skyldes, at datidens fornemme boliger ofte havde latrinen uden på væggene, i små tårne.<ref>[https://www.ancient.eu/article/1239/toilets-in-a-medieval-castle/ Toilets in a Medieval Castle - Ancient History Encyclopedia<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Luther boede i den periode i et lavt forhus uden tårne, hvor klostret vender ned mod [[Elben]]. Her foretog man i [[2008]] en udgravning af både af det opvarmede værelse, hvor Luther havde arbejdet, og af lokummet,<ref name="autogeneret1" /> som besøgende godt må tage et kig på.

Her blev Luther slået af en sætning i [[Paulus' Brev til Romerne|Romerbrevet]] (kap 1, vers 17):
"''For i det (evangeliet) åbenbares Guds [[retfærdighed]] af tro til tro – som der står skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro."''" <ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/1 Romerbrevet 1,17]</ref> Det slog ham, at den "Guds retfærdighed", som omtales her, ikke er den strenge dømmende retfærdighed hos en Gud, som i ubønhørlig hårdhed holder dom over synderen, men tværtimod en nådens retfærdighed, som Gud skænker os. Denne retfærdighed modtager mennesket ved troen. Luther fandt en skænket og ufortjent retfærdighed, hvis indhold er [[Kristus]] og hans gerning som frelser.<ref name="Wriedt">Markus Wriedt: Luther's Theology i "The Cambridge Companion to Luther" (New York: Cambridge University Press, 2003), s. 88–94.</ref>
En del lutherforskere betragter ikke "tårnoplevelsen" som det skelsættende punkt i Luthers udvikling, men mener, at hans "reformatoriske opdagelse" voksede frem gradvist.

Kirkehistorikere finder det sandsynligst, at selve det religiøse gennembrud og klarheden omkring det fandt sted omkring [[1518]]. De bygger på Luthers egen angivelse i hans "store selvvidnesbyrd" fra [[1545]], hvori han siger, at erkendelsen kom til ham, før han forelæste over Salmerne anden gang i 1518-19.

Luthers overbevisning var, at frelsen skyldes troen alene; men troen er ikke menneskets præstation, men er en [[nådegave]] fra Gud. Menneskets ''sola fide'' (troen alene) genspejler Guds ''sola gratia'' (nåden alene). Dermed bliver Gud også ansvarlig for frelsen, og afgør selv, hvem der skal modtage hans nåde; får man den, er det forudbestemt. Dermed er der tale om en [[prædestination]]slære, hvor alt er forudbestemt. Luther anslog, at kun en tiendedel af menneskeheden var udset til frelse: "''Det følger af [[Moseloven]]s forskrifter om [[tiende]],''" anførte han som bevis for denne tanke. Andre gange talte han om kun én ud af tusind. [[Kristendommen]]s kerne var for ham, at Jesus påtog sig Guds vrede som et sonoffer for menneskets [[arvesynd]]. Troen, der fører til frelse, drejer sig om troen på ''solus Christus'' (Kristus alene).

Samtidig var Bibelen den eneste egentlige autoritet for den kristne (''sola scriptura'' (skriften alene)). Kirkens fejl var netop, at den havde opbygget en institution, der ikke er nævnt i Bibelen, og tilføjet en bunke [[overtro]], der heller ikke omtales, såsom aflad, [[pavedømme]], helgener, [[Jomfru Maria|mariadyrkelse]], osv.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 18-19.</ref>

=== Kampen mod afladshandelen (1517–1518) ===
[[Fil:Lutherstadt Wittenberg 09-2016 photo06.jpg|thumb|Tesedøren i Slotskirken i Wittenberg. Døren i Luthers tid blev dog brændt under [[trediveårskrigen]].]]
Som [[præst]] og sjælesørger i Wittenberg stødte Luther på [[Dominikanerordenen|dominikaneren]] Johann Tetzels overfladiske afladsforkyndelse med den sætning, som blev tillagt ham: ''Når pengene i kisten klinger, straks [[sjæl]]en ud af [[skærsilden]] springer.''<ref>Bainton, opr. cit. 60; Brecht, opr. cit. 1:182; Kittelson, opr. cit. 104.</ref> Han forfattede [[Luthers 95 teser|95 teser]] som udgangspunkt for en diskussion af afladens brug og væsen. Den [[31. oktober]] [[1517]] sendte han dem til Albrecht af [[Brandenburg]] (ved pavens dispensation ærkebiskop af både Magdeburg og Mainz), og biskoppen af Brandenburg, Hieronymus Schultz, og til Johann Lang i Erfurt og Christoph Scheurl i [[Nürnberg]], sine lærde venner. Teserne angreb ikke selve afladen, men var en reaktion på en groft [[Materialisme|materialistisk]] misbrug af den. Han imødegik den med sin nyvundne lære om troen som den afgørende faktor for menneskets [[frelse]].

I sit følgebrev til bisperne bad han om en afklaring og om, at afladsprædikanterne skulle pålægges tilbageholdenhed. Under en debat i maj 1518 i [[Heidelberg]], tog Luther ikke selve afladen op til behandling, men derimod den teologi, som lagde grundlaget for afladen.

De 95 teser blev sat op på døren til slotskirken i Wittenberg som en indbydelse til en akademisk drøftelse af sagen, fortalte [[Philipp Melanchthon]] i [[1546]]. Nogle forskere betvivler, at Luther faktisk slog sine teser op på kirkedøren. Der er hverken tidspunkt eller navn på teserne, som der normalt var, hvis de skulle hænges op. I øvrigt var det ikke professorerne selv, der slog bekendtgørelser op; det fik de en student eller vagtmester til.<ref>[https://forskning.no/religionshistorie-ny-religion/en-myte-at-luther-spikret-tesene-sine-pa-kirkedoren/311083 En myte at Luther spikret tesene sine på kirkedøren<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Diplomaten Christoph Scheurl lod teserne, der stod på latin, oversætte til tysk og fik dem trykt, hvorved kendskabet til dem udbredtes takket være den nyopdagede [[bogtryk]]kerkunst.<ref>Brecht, opr. cit. 1:204–205</ref> I løbet af få uger var de spredt over hele Tyskland, og i løbet af få måneder over hele Europa. I [[1500]] var et [[trykkeri]] en sjældenhed, men inden [[1530]] var mere end 10.000 religiøse skrifter trykt i Europa i op mod ti millioner eksemplarer - især protestantiske skrifter, men snart også katolske.<ref name="autogeneret2">Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 28.</ref>

==== Reaktionerne på Luthers teser ====
[[Fil:Albrecht of Brandeburg Duerer VandA E.653-1940.jpg|thumb|Albrecht, ved dispensation [[ærkebiskop]] af både [[Magdeburg]] og [[Mainz]], af [[Albrecht Dürer]] i [[1519]].]]
[[Fil:Albrecht Dürer 076.jpg|thumb|højkant|[[Albrecht Dürer]]s portræt af [[Frederik den Vise]] omkring år 1500.]]
Offentliggørelsen af teserne fik en uventet virkning, til Luthers oprigtige forskrækkelse. Det viste sig, at der var en vidt udbredt uvilje og harme over den usalige handel, som Rom, ærkebiskop Albrecht og [[Fuggerne]]s bank drev med afladen, og som dominikanerne var håndlangere for. De fleste opfattede Luthers teser som en åben protest, og så ikke noget dybere teologisk i dem. Ærkebiskop Albrecht værdigede ikke Luther et svar, men indklagede ham for Rom. Ærkebiskoppen led et betydeligt økonomisk tab, da afladsforkyndelsen måtte afbrydes: han fik ikke den fortjeneste, som han var blevet lovet af [[Fugger|Fuggernes bank]].<ref>Luther, Martin (2006). [http://www.britannica.com/eb/article-59850 Encyclopædia Britannica Online.] Opslag 18 september 2006.</ref> I juni 1518 åbnede [[pave Leo 10.]] en [[kætteri|kætterproces]] mod Luther i Rom.

Luther havde søgt samtale og diskussion, men var meget lidt tilfreds med sine "samtalepartnere". I Tyskland engagerede også Tetzel sig kraftigt. Han forsvarede sig mod det, han opfattede som et fortegnet billede af sin [[forkyndelse]]. Den romerske [[kurie]] deltog efter nogle måneders forløb, men [[Samtale|dialogen]] gik hurtigt i stå, fordi Luther blev mere og mere afvisende over for sin romerske modparter Mazzolini og Prierias.

==== Luther for Cajetan (1518) ====
Det var meningen, at Luther skulle forsvare sig i Rom. Men [[kurfyrste|kurfyrst]] [[Frederik den Vise]] af Sachsen, der havde grundlagt Wittenbergs universitet i 1502, udvirkede, at Luther i stedet blev afhørt i [[rigsdagen i Augsburg]] af [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] Cajetan. De to mødtes første gang den [[11. oktober]] [[1518]]. Her nægtede Luther at tilbagekalde noget og rejste i hast tilbage til Wittenberg. I løbet af det år havde han vundet megen støtte hos fyrsterne. Han klagede over kardinalen til paven. Dermed var alt for alvor sat i bevægelse.

Paven engagerede sig direkte i spørgsmålet med bullen ''Cum Postquam'' ([[8. november]] 1518), hvori han forklarede den katolske afladslære og vedgik misforhold inden for afladshandelen, men modsagde Luthers principielle standpunkter. Den [[28. november]] 1518 appellerede Luther til et almindeligt kirkemøde. Han opfattede situationen som truende, og kort tid senere tilbød han at gå i [[eksil]] for ikke at sætte kurfyrsten og Sachsen i et dilemma. Men kurfyrst Frederik bestemte sig den [[18. december]] 1518 for at holde hånden over ham. Også den pavelige udsending Karl von Miltitz kom i dialog med Luther i [[1519]], uden at det førte til noget varigt resultat. I foråret 1519 havde Luther også fået læst [[Lorenzo Valla]]s afsløring af "det [[Konstantin den Store|konstantinske gavebrev]]" <ref>Karsten Fledelius: Det Konstantinske Gavebrev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109434</ref> som et falsum. Pavedømmet stod dermed uden sin påståede [[legitimitet]], og derfra var springet ikke langt for Luther til at se paven som den skinbarlige [[Antikrist]].<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 23.</ref>

Kurfyrst Frederiks den Vises sympati fik afgørende betydning for Luther, men de to mødtes aldrig; hof[[kapellan]] Georg Spalatin formidlede kontakten dem imellem, og det var nok meget godt, for kurfyrsten var en førende samler af [[relikvie]]r, som han havde 19.013 af, og udstillede frem til [[1522]]; delvis grundet fortjenesten på [[pilgrim]]mene, der [[valfart]]ede til Sachsen for at se dem.<ref>{{Cite web |url=https://reformation500.csl.edu/bio/frederick-the-wise/ |title=Frederick the Wise {{!}} Reformation 500<!-- Botgenereret titel --> |access-date=28. november 2018 |archive-date=23. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190523205705/https://reformation500.csl.edu/bio/frederick-the-wise/ |url-status=dead }}</ref> Paven havde også givet kurfyrst Frederik ret til at sælge de besøgende aflad, hvor ét besøg betød en forkortelse på 100 år af den besøgendes fremtidige ophold i [[skærsilden]]. Ialt havde paven givet [[licens]] til et salg af aflad for 1.902.202 dage.<ref>[http://www.prca.org/books/portraits/freds.htm Fredericks<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

=== Debatten i Leipzig og dens virkninger (1519–1520) ===
[[Fil:Pope-leo10.jpg|thumb|[[Pave Leo 10.]], malet af [[Raffaello Santi|Rafael]].]]
Teologen [[Johannes Eck]] (1486–1543)<ref>[[Johannes Eck]] 1486–1543 var teolog og Luthers modstander. (Ikke at forveksle med den evangeliske teolog [[Johann Eck]] 1494–1554.)</ref> i [[Ingolstadt]] havde beskæftiget sig med Luthers teologi siden 1517 og var en af de første, der indså, at de 95 teser pegede ud over deres direkte sigte: korrektion af afladspraksis. De stillede i virkeligheden spørgsmål om

* afladens væsen
* pavens myndighed til at give aflad
* den sakramentale struktur af kirken

Ved en debat 27. juni–16. juli 1519 i Leipzig mellem [[Andreas Karlstadt]] og Luther forsvarede Eck kirkens lære. Det drejede sig nu om pavens magt, om kirkemødernes ufejlbarlighed og om [[sakramente]]rne principielt. Luther afviste, at pavens overhøjhed ([[Pavens primat|primat]]) er begrundet i Bibelen (Mat 16,18)<ref>Martin Luther, "The Leipzig Debate (1519)," oversat af Harold J. Grimm i "Luther’s Works", ed. Harold J. Grimm (Philadelphia: Fortress Press, 1957), "LW" 31:311.</ref> og hævdede, at de almindelige kirkemøder kunne tage fejl, f.eks. i sagen mod [[Jan Hus]] ved koncilet i [[Konstanz]].

Der var delte opfattelser af, hvem der kom bedst fra debatten. Ecks argumenter bidrog sikkert til at fremskynde en skarpere afvisning af grundlæggende dele af katolsk lære fra Luthers side. Men efter disputatsen stod Sachsens hertug Georg entydigt i den katolske lejr. Eck blev hyldet som den sejrende part af teologerne i Leipzig, som overøste ham med udmærkelser. Han havde presset Luther til at sige sig enig i flere udsagn, der havde fået dømt Jan Hus til kætterbålet. Det fik Luther til at udbryde: "''Afbrænding af kættere er imod helligåndens vilje!''" Dog tog det ikke mange år, før han selv ivrede efter at få de, der tænkte anderledes end han selv, dømt til kætterbålet.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 22-23.</ref>

Før disputatsen skrev Luther [[3. marts]] 1519 i et brev til [[pave Leo 10.]], at "''for Gud og hans skabning vidner jeg, at jeg ikke har ønsket, ej heller nu ønsker, at rokke ved eller undergrave den Romerske Kirkes eller Deres Helligheds myndighed''". Men lidt senere skrev han, at han var "''usikker på, om paven er [[Antikrist]] eller hans [[apostel]]''". Og i februar takkede han Scheurl for det krasse kampskrift mod paven, som han havde tilsendt ham (''Julius' og St. Peters dialog'') med ordene, at han var meget fristet til at oversætte det til tysk for folkets skyld.

Men efter disputatsen gav Luther uden omsvøb udtryk for, at paven var Antikrist, Kristi onde modstander, som førte menneskene ud i elendighed, fordi han havde sat sig selv i Kristi sted og dermed udfordret Guds vrede. Med tiden forstærkedes disse forestillinger hos Luther: Paven blev for ham Antikrist i egen person.<ref>Martin Luther, [http://www.projectwittenberg.org/pub/resources/text/wittenberg/luther/web/nblty-01.html "An Open Letter to The Christian Nobility of the German Nation Concerning the Reform of the Christian Estate, 1520"], oversat af C. M. Jacobs, i "Works of Martin Luther: With Introductions and Notes", Volume 2 (Philadelphia: A. J. Holman Company, 1915; Fort Wayne, IN: Project Wittenberg, 2006).</ref>

=== Fra bullen ''Exsurge Domine'' til bandlysningen (1520–1521) ===
[[Fil:BullExurgeDomine.jpg|thumb|<center>Første trykte udgave af ''Exsurge Domine''.</center>]]
[[Fil:Luther-verbrennt-Bulle.jpg|thumb|Luther brændte pavens bulle ''Exsurge Domine'' sammen med kirkelige retsbøger foran Elsterporten i [[Wittenberg]] [[10. december]] [[1520]].]]
Den romerske proces mod Luther var standset på grund af kejservalget og blev ikke genoptaget før 1520. Johannes Eck rejste selv til Rom for at få gang i sagen. Den [[15. juni]] 1520 kom [[bulle]]n ''Exsurge Domine'' fra pave Leo 10. Den fordømte 41 [[læresætning]]er fra Martin Luthers skrifter og krævede, at han skulle trække dem tilbage inden 60 dage eller risikere [[ekskommunikation]]. Bullen repræsenterede den første officielle stillingtagen fra [[pavestolen]] til en begyndende luthersk reformation.

Paven udpegede Johannes Eck til at proklamere bullen i Tyskland. Hans ankomst sommeren 1520 udløste voldsomme mishagsytringer. Mange steder var det umuligt for ham at forkynde bullen. Bullen bekræftede Luther i hans standpunkter og skærpede hans [[polemik|polemiske]] tone.

Efter bandbullen udgav Luther fire skarpe programmatiske reformatoriske skrifter:
* Det etiske ''Om de gode gerninger'' ([[juni]] 1520), hvor han udfolder synspunkterne for den evangeliske [[etik]] i form af udlægning af [[de 10 bud]], og anfører, at gerninger kun er gode, hvis de omfattes af et af de ti bud og i øvrigt er baseret på troen.
* Det politiske ''Til den kristne [[adel]] af den tyske nation'' ([[august]] 1520), hvor Luther lancerer idéen om "det almindelige præstedømme". Han henvender sig til kejser og rigsstænder med en opfordring til et nationalkoncil, som skal iværksætte [[reform]]er. Alle [[samfundslag]] er lige, fordi alle døbte har del i dette præstedømme.
* Det dogmatiske ''Om kirkens [[babylon]]ske fangenskab'' ([[oktober]] 1520, på latin), hvor Luther angriber [[Katolicisme|katolsk]] sakramentelære og reducerer sakramenternes antal fra syv til to, dåb og [[nadver]] (eventuelt tre, medregnet [[skriftemål]]et).<ref name = "Hillerbrand463">Oxford Encyclopedia of the Reformation, udg. Hans J. Hillerbrand, og i "Luther, Martin" af Martin Brecht, overs. Wolfgang Katenz, New York: Oxford University Press, 1996), 2:463.</ref>
* Det lille evangeliske ''Om et kristenmenneskes frihed'' ([[november]] 1520), hvor Luther fremhæver, at Guds [[Nåde (religion)|nåde]] kun kan erfares ved troen (''sola fide''). Her lanceres [[paradoks]]et med den kristne som altings [[træl]] og altings herre; for han er underlagt øvrigheden, men sjæleligt frigjort af Kristus. Den frihed, der omtales, er hverken [[religionsfrihed]] eller politisk frihed; kun friheden fra at skulle yde nogen god gerning for at blive frelst.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 24-25.</ref> [[Synd]] var for Luther ingen hinder for frelse: "''Vær en synder og synd kraftigt,''" opfordrede han sin ven [[Philipp Melanchthon]] til i et brev. Især tog han stærkt afstand fra "gerningshellighed", hvormed han henviste til gode gerninger og ydre resultater.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther. s. 20.</ref> Blandt andre Luthers kampfælle Nikolaus von Amsdorf udtalte, at gode gerninger alene afgjort ''forhindrede'', at man blev frelst.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 121.</ref>

Alligevel talte han om de tre første buds "høje gerninger", og var optaget af det fjerde: "Du skal ære din far og din mor".<ref>[https://www.hvaderkristendom.dk/lille-katekismus/forklaringer-til-lille-katekismus/4-bud/ 4. bud - Hvad er kristendom?<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Luther understregede, at "''der står ÆRE, ikke elske, for at ære nogen indebærer [[frygt]], (...) sådan at barnets egenvilje skal brydes, og de skal blive ydmyge og sagtmodige''".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 60.</ref>

Efter at pave Leo 10. havde truet ham med kirkens band, fuldførte Luther bruddet den [[10. december]] 1520 ved at arrangere en offentlig [[bogbrænding]] af bullen i Wittenberg. Samtidig brændte han også sine modstanderes skrifter, de kirkelige retsbøger og selve bandtruslen - en handling, han senere skrev et forsvar for.<ref>[http://www.glaubensstimme.de/doku.php?id=autoren:l:luther:w:warum_des_papsts_und_seiner_buecher_verbrannt_wurden Luther, Martin - Warum des Papsts und seiner Bücher von Doktor Martino Luther verbrannt sind [Glaubensstimme&#93;<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Man kan derfor med god ret hævde, at denne dag snarere er den egentlige [[reformationsdag]] end opslaget af teserne 31. oktober 1517. Han prøvede sågar at få fat i eksemplarer af [[skolastik]]erne [[Thomas Aquinas]]' og [[Duns Scotus]]' skrifter for at brænde dem, men ingen ville bidrage til det [[hærværk]].<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 115.</ref>

Den [[3. januar]] [[1521]] blev han [[Bandlysning|bandlyst]] i Rom ved bullen ''Docet Romanum Pontificem.'' <ref>[http://www.papalencyclicals.net/Leo10/l10decet.htm Decet Romanum Pontificem - Papal Encyclicals<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

=== Rigsdagen i Worms (1521) ===
Luthers popularitet i Tyskland var stærkt stigende, både blandt fyrster og i brede lag af befolkningen. Men den nye kejser [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]], der var blevet kronet i [[Aachen]] den 23. oktober 1520, havde til hensigt at rejse en rigssag mod ham, så snart han var blevet bandlyst af kirken. Kejseren indkaldte derfor rigsstænderne til [[Rigsdagen i Worms|rigsdag i Worms]]. Kun efter pres fra [[kurfyrste|kurfyrst]] [[Frederik den Vise|Frederik den Vise af Sachsen]] gik han med til, at Luther først skulle udspørges på rigsdagen.

I marts gav kejseren Luther 20 dages [[frit lejde]] til og fra [[Worms]]. Hans rejse dertil, ledsaget af tro medarbejdere som Justus Jonas, var et triumftog, og han prædikede for folket i Erfurt, [[Gotha]] og [[Eisenach]].

Luthers indtog i Worms den [[16. april]] 1521 var højtideligt ledet af den kejserlige [[herold]]. Det gav ikke indtryk af, at det var en slagen mand, der ankom. Den 17. og [[18. april]] stod han frem foran rigsdagen og fastholdt og forsvarede sine skrifter. Han sagde blandt andet de berømte ord:

<blockquote>"''Hvis jeg ikke bliver overbevist gennem vidnesbyrd fra Skriften og klare fornuftsgrunde - for jeg tror ikke på paven og koncilierne alene, da det står fast, at de ofte har taget fejl og modsagt sig selv - så er jeg gennem de steder i Den Hellige Skrift, som jeg har anført, overvundet i min samvittighed og fanget i Guds Ord. Derfor kan og vil jeg intet tilbagekalde, for det er hverken sikkert eller tilrådeligt at gøre noget imod samvittigheden. Gud hjælpe mig. Amen.''"<ref>Deutsche Reichstagsakten, Jüngere Reihe, Band II, n. 80, s. 581–582.</ref></blockquote>

Kejseren holdt næste dag en tale, hvori han beklagede, at han havde tøvet med at tage forholdsregler mod Luther. Han bekræftede Luthers frie lejde, men erklærede, at han herefter ville betragte ham som en kætter, og opfordrede [[rigsstænder]]ne til at gøre det samme. I slutningen af april forlod Luther Worms og blev, efter aftale, "bortført" af kurfyrst Frederiks folk og bragt i sikkerhed på borgen Wartburg den [[4. maj]] 1521.

[[Fil:Лютер в Вормсе.jpg|Лютер_в_Вормсе|thumb|upright=1.7|Den berømte scene, hvor Luther uforfærdet står foran rigsdagen i Worms og forsvarer sine skrifter. Anton von Werner: Luther ved Rigsdagen i Worms. Maleri fra [[1877]].]]
Luther blev nu erklæret [[Fredløshed|fredløs]] ved kejserens Worms-edikt. Ediktet rejste rigssag mod ham og hans tilhængere. Det indeholdt også fordømmelser af ham og erklærede ham for kætter på grund af hans afvisning af den katolske kirkes lære, herunder hans kritik af sakramenterne, messen, pavedømmet, koncilerne og en række kirkeskikke. Luther blev desuden anklaget for at opildne til strid og ødelæggelser.

Ediktet blev først offentliggjort på rigsdagens sidste dag, efter at mange var rejst. Forsøg på at udvirke en udlevering af Martin Luther slog fejl, fordi han allerede var i sikkerhed på Wartburg. Det blev også vanskeligt at gennemføre ediktet senere: Kejser Karl, som havde kæmpet for gennemførelsen af ediktet, blev væk fra Tyskland i hele ni år. Imens kunne Luthers lære uhindret slå rod.

=== I tilflugt på borgen Wartburg (1521–1522) ===
[[Fil:Thuringia Eisenach asv2020-07 img23 Wartburg Castle.jpg|thumb|Wartburg.]]
[[Fil:Lutherbibel.jpg|thumb|Luthers bibeloversættelse, udgaven fra [[1534]].]]
[[Fil:Notgeld Eisenach - Luther auf Wartburg 5.jpg|thumb|hochkant|Luthers ankomst til [[Wartburg]] på en [[nødpenge]]seddel fra [[Eisenach]] trykket i [[1921]].]]
Luthers ophold på Wartburg fra april 1521 til marts 1522 var en ny vigtig oplevelse borte fra klosterlivets religiøse rutiner og andre ydre forpligtelser. Han havde nu tid til egne projekter og eksistentielle og teologiske refleksioner. Under [[pseudonym]]et "[[junker]] Jörg" rejste han af og til rundt i omegnen. Her blev han bedre kendt med almindelige tyskeres vilkår og ikke mindst deres sprogbrug.

Allerede i foråret 1521 havde en enkelt præst giftet sig. Luther havde rost ham for det, skønt det stred mod rigets love. Mens Luther holdt sig i skjul, rullede reformationen videre. Stadig flere ordensfolk forlod deres klostre. I januar 1522 gav ledelsen for augustinereremitterne i Weimar tilladelse til, at alle medlemmer kunne træde ud af ordenen, og snart var deres tyske [[provins]] helt opløst. Nu blev det til en regulær klosterflugt, og mange steder lukkede hele klostre.

==== Luther-Bibelen ====
På Wartburg tog Luther fat på sin [[oversættelse]] af Bibelen til tysk. Med hjælp fra Melanchthon, hofkapellan Spalatin og andre fuldførte han sin oversættelse af [[Det Nye Testamente]] fra græsk til tysk i 1522. Det meste af arbejdet havde han gjort på kun elleve uger under opholdet på Wartburg, hjulpet af [[Erasmus af Rotterdam]]s nye græske udgave af Det Nye Testamente fra 1516. "Luther-bibelens" sproglige kvaliteter kom til at betyde meget for udformningen af et tysk fællessprog,<ref>Erwin Fahlbusch og Geoffrey William Bromiley, The Encyclopedia of Christianity (Grand Rapids, MI: Leiden, Netherlands: Wm. B. Eerdmans; Brill, 1999–2003), 1:244</ref> og er blevet kaldt "''en sproglig genial personlig præstation''" (Josef Lortz). Den sproglige kraft og oversætterens berømmelse gjorde, at den snart blev vidt udbredt. Luther regnes som ophavsmand til stående udtryk som "''at bide tænderne sammen''" og "''en [[ulv]] i fåreklæder''", der fik indpas gennem bibellæsning på [[modersmål]]et.<ref>{{Cite web |url=http://www.verdidebatt.no/innlegg/11675429-luther-pavirket-vart-sprak?side=1 |title=Luther påvirket vårt språk<!-- Botgenereret titel --> |access-date=29. november 2018 |archive-date=29. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181129225202/http://www.verdidebatt.no/innlegg/11675429-luther-pavirket-vart-sprak?side=1 |url-status=dead }}</ref>

Førsteudgaven, den såkaldte september-udgave (''Septembertestamentet'', udgivet og trykket af [[Lucas Cranach den Ældre]]),<ref>[[:de:Lutherbibel|Lutherbibel]]</ref> blev så hurtigt udsolgt, at en ny udgave måtte trykkes allerede i december. Luther havde snydt lidt, og tilføjet et "alene" i teksten i Romerbrevet 3,28, for at der skulle komme til at stå "tro alene".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 27-28.</ref> Originalteksten siger kun: "''For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger.''" <ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/3 Romerbrevet 3,28]</ref>

Oversættelsen var fra et [[filologi]]sk synspunkt uden sidestykke i tysk sproghistorie; med ét slag skabte den grundlaget for højtysk (''Hochdeutsch''). Men den indeholdt teologisk tendentiøse fejl, som gjorde det nødvendigt med reviderede udgaver. Foruden at være en bibeloversættelse, var den et angrebsvåben mod den gamle kirke, og den indeholdt også [[illustration]]er, der gjorde nar af pavedømmet. Oversættelsen af [[Det Gamle Testamente]] tog længere tid og var først færdig i [[1534]]. Her havde Luther uden videre udeladt et antal bøger, fordi de ikke passede ind i hans teologi. Mere betød hans egne ord ''Skriften alene'' ikke for ham.<ref name="autogeneret2" />

==== Wartburg-postillen ====
[[Fil:Luther-Predigt-LC-WB.jpg|thumb|Luther på [[prædikestol]]en – udsnit fra Cranach-altret fra [[1547]] i Wittenberg ''Stadtkirche'' (bykirke).]]
[[Fil:Wittenberg_Stadtkirche_1.jpg|thumb|Wittenberg ''Stadtkirche'' (bykirke).]]
Mens Luther var på Wartburg, udarbejdede han ''Wartburg-postillen''. (En postil er en samling [[prædiken]]er over alle kirkeårets [[evangelium|evangelietekster]] og [[epistel|epistler]], som præsterne i nødstilfælde kunne læse op fra prædikestolen under [[gudstjeneste]]n, eller bruge i deres prædikenforberedelse.) Luther udarbejdede den på opfordring af Frederik den Vise. Den udkom i to dele: prædikenerne til [[advent]] (''Adventspostillen'' 1522) og [[jul]] (''Julepostillen'' 1522). Først i [[1525]] fortsatte arbejdet med prædikener til og med [[langfredag]] (''Fastepostillen'' 1525). Med kollegers bistand udkom prædikenerne til resten af året i [[1526]]; den del kaldes ''Roths sommerpostil'' efter redaktøren Roth.

==== Nye kampskrifter ====
Samtidig forfattede han små lejligheds- eller kampskrifter, som ''Om munkeløftet'', hvor han kritiserede katolsk lære og katolske skikke, og ''Munkestanden'' om [[cølibat]]et, messeofferet, den præstelige tjeneste, osv. Hans svar på kritik fra fx Latomus af Leuven, Hieronymus Emser, og det teologiske fakultet ved universitetet i [[Paris]], var ofte af grov karakter. Hans kommentar til den nyudsendte pavelige [[skærtorsdag]]sbulle ''In coena Domini'' på tysk spillede på en utilsløret folkelig [[humor]] og krydsede også grænserne for religiøs anstændighed. Den ligefremme form og tone bidrog til at skærpe debatten, men Luther forsvarer sin stil i indledningen ''Om den trælbundne vilje'' (1525).

=== Billedstormen i Wittenberg og bruddet med Andreas Karlstadt (1522) ===
I Luthers fravær forgrenede reformationen sig i ulige retninger. I december 1521 kom det til tumulter i Wittenberg, da [[billedstormer]]e som [[Andreas Karlstadt]] påberåbte sig en særlig inspiration fra Helligånden. Uden fyrstens accept angreb billedstormerne [[Dåb|barnedåben]] og anstiftede vidtgående uro.

I marts 1522 kaldte vennen Melanchthon i [[panik]] Luther tilbage fra [[eksil]]et på Wartburg for at genoprette ro og orden. Han rettede massiv kritik mod sin gamle kampfælle Karlstadt, og erklærede en række af hans reformer for ugyldige eller forhastede. Karlstadt fik [[forbud]] mot at prædike og publicere, og striden mellem de to pågik frem til sommeren 1523, da Karlstadt blev fordrevet fra Wittenberg. Heller ikke "[[Zwickau-profeterne|profeterne" fra Zwickau]] blev tålt. Det var et følge af 72 unge nyvakte, anført af væveren Nikolaus Storch, Thomas Drechsel og Markus Stübner; sidstnævnte gav sig ud for at kunne læse tanker. De var populære hos [[almue]]n i hjembyen [[Zwickau]],<ref>{{Cite web |url=https://reasonandreligion.org/index.php/zwickau-prophets/ |title=History of the Apocalypse - 5.2.1. The Zwickau Prophets<!-- Botgenereret titel --> |access-date=29. november 2018 |archive-date= 3. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181103022717/http://reasonandreligion.org/index.php/zwickau-prophets/ |url-status=dead }}</ref> men ikke hos byens gejstlige, og fandt sig snart på flugt til Wittenberg. Her blev de dog heller ikke blev mødt med forståelse. Baseret på Luthers idé om "det almindelige præstedømme" afviste "Zwickau-profeterne" både verdslige og kirkelige myndigheder. Luther støttede begge myndigheder og påstod, at det var [[Satan]], der talte gennem de unge. Disse stridigheder resulterede i, at han fremlagde sin lydighedslære i skriftet ''Om verdslig øvrighed og hvorvidt man skylder at adlyde den''.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 29.</ref>

Luther fik fuldt op at gøre med "[[gendøber|sværmerne]]" i Wittenberg. Til dem havde [[Thomas Müntzer]] sluttet sig. De påberåbte sig, at Gud ikke bare har åbenbaret sig ved "Skriften alene" (''sola scriptura''), men lige så meget gennem det "indre lys", det "åndelige ord". Under bondekrigen blev den strid yderligere skærpet.

=== Bondekrigen og fyrstereformationen (1524-1525) ===
[[Fil:Karte bauernkrieg3 en.jpg|thumb|upright=1.4|[[Den tyske bondekrig|Bondeopstandens]] udbredelse.]]
[[Fil:Weinsberg 1578.jpg|thumb|300px|[[Weinsberg]], omgivet af sine vinmarker; skueplads for blodbadet [[påske]]søndag [[1525]]. Billede fra [[1578]].]]
[[Fil:Portrait_of_Nikolaus_von_Amsdorff_Bishop_of_Naumburg_by_Peter_Gottlandt_1558.jpg|thumb|Portræt af Luthers kampfælle Nikolaus von Amsdorf, den første lutherske [[biskop]]. [[1558]].]]
[[Den tyske bondekrig]] [[1524]]–25 havde primært økonomiske og sociale årsager, men tidspunktet og omfanget var en følge af Luthers forkyndelse. [[Romerretten]] havde, i konflikt med [[hævd]]vundne skikke, gjort det nemmere for tysk [[adel]] at indføre nye skatter og afgifter.<ref>[https://dailyhistory.org/What_was_the_impact_of_the_German_Peasant_War_(1524-1527)_on_the_Reformation%3F What was the impact of the German Peasant War (1524-1527) on the Reformation? - DailyHistory.org<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Af Luthers skarpe kritik af den kirkelige øvrighed, og hans forkyndelse om samfundslagenes ligeværd og frihed, måtte bønderne slutte, at han også ville støtte et angreb på den voksende skævfordeling; især fordi en række af de lokale fyrster også havde kirkelige embeder. De "tolv artikler" beskrives som et kombineret klageskrift, reformprogram og revolutionært [[manifest]]: <ref>{{Cite web |url=https://www.historicum.net/themen/bauernkrieg/einfuehrung |title=Arkiveret kopi |access-date=30. november 2018 |archive-date= 5. maj 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190505224733/https://www.historicum.net/themen/bauernkrieg/einfuehrung/ |url-status=dead }}</ref>
* 1 Enhver menighed har ret til at vælge sin præst
* 2 Præsten skal lønnes af tiendebetalingen; andre tiendeindbetalinger afskaffes
* 3 [[Livegenskab]]et afskaffes
* 4 [[Jagtret]]tigheder går tilbage til bønderne
* 5 Retten til skovene går tilbage til bønderne
* 6 [[Hoveri]] skal begrænses til et aftalt omfang
* 7 ...som ikke må overskrides
* 8 En rimelig lønaftale
* 9 Lovbrud straffet efter vedtaget lov, ikke vilkårligt eller ud fra gunst
* 10 [[Fælled]]er og [[overdrev]] går tilbage til bønderne
* 11 [[Arveafgift]] skal ikke gøre [[enke]]r fattige
* 12 Hvis nogen af disse krav viser sig i modstrid med Bibelen, kan de bortfalde <ref>[https://webhistoriker.de/bauernkrieg-in-deutschland-12-artikel Bauernkrieg in Deutschland / 12 Artikel - WebHistoriker<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Opstanden brød ud i [[Schwaben]] sent i 1524.<ref>{{Cite web |url=http://www.s-line.de/homepages/m-ebener/Bauernkrieg.html |title=Arkiveret kopi |access-date=30. november 2018 |archive-date=26. marts 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100326164953/http://www.s-line.de/homepages/m-ebener/Bauernkrieg.html |url-status=dead }}</ref> Under ledelse af [[Thomas Müntzer]] - en af de 72 "profeter" fra Zwickau - udviklede det sig til en regulær krig. Müntzer gik ind for voksendåb, så den døbte selv kan tage stilling til handlingen; mens Luther foragteligt kaldte hans bevægelse for "[[gendøber]]e" (''anabaptister''), da spædbørnsdåb er nødvendig for spædbarnets frelse ud fra tanken om dåben som en art [[Eksorcisme|djævleuddrivelse]].<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 32.</ref> Luther frydede sig, da Müntzer blev fængslet og udsat for langvarig [[tortur]], fordi han ikke ville omvende sig til lutherdommen. Da Müntzer afslutningsvis blev [[Halshugning|halshugget]] i Mühlhausen, og hans hoved sat på en stage, godtede Luther sig, "''fordi han ville dræbe min Kristum''".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 33-34.</ref>

Luther afviste bøndernes kritik af øvrigheden og formanede dem til fred. Han anførede, at man ud fra [[Paulus]]' ord i Romerbrevet 12 ikke må gribe til vold mod øvrigheden, kun overfor en jævnbyrdig eller underordnet. [[Slaveri]] er ifølge Luther acceptabelt, for Kristus har sat sjælene fri; "''det ydre lader Gud passere og lægger ikke så stor vægt på det''". Øvrighedens vold mod oprørske undersåtter er ifølge Luther en kristelig handling "''og en kærlighedshandling frejdigt at kværke fjenden, at plyndre og brænde og gøre alt, der er skadeligt, indtil man har overvundet dem.''" Bønderne følte sig svigtet, og ringede med [[kirkeklokke]]rne for at overdøve ham. Han på sin side følte sig truet på "''liv og lemmer''", og [[6. maj]] 1525 opfordrede han i skriftet ''Wider die mörderischen Rotten der Bauern'' (= Imod de morderiske bondeflokke) til at slå oprørerne ned: "''Kvæl, stik og slå dem ihjel, i skjul eller åbenlyst, hver den som kan; og husk, at der ikke kan tænkes noget gifigere, skadeligere, mere djævelsk end en oprører, ligesom man må slå en gal hund ned.''" Han sagde ligefrem, at over for oprørerne er blodsudgydelse en bedre gerning end bøn: "''Så vidunderlige tider er det nu, at et folk bedre kan tjene sig til himlen med blodsudgydelse end ellers med [[bøn]]. Stik, slå, dræb dem, hver den som kan. Dør du selv, så godt for dig. En saligere død kan du aldrig få.''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 76-79.</ref>

I [[påske]]n [[1525]] havde en bondehær angrebet [[Weinsberg]], hvor den forhadte grev von Helfenstein opholdt sig, og henrettede greven og andre adelige efter et [[spidsrod]]løb. Denne "Weinsberger bloddåd" fik det schwabiske forbund til at samle sig; men bondeopstanden bredte sig ind i Thüringen, hvor Luther var på inspektionsrejse. Han tog afstand fra kurfyrstens forsøg på fredsforhandling, Thomas Müntzer, der havde kaldt Luther "''det bløde flæsk i Wittenberg''", omtales som "''ærkedjævelen i Mühlhausen''".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 33.</ref> Flere af Luthers tilhængere undrede sig over hans blodtørstighed overfor bønderne. Hans kampfælle, professor Nikolaus von Amsdorf,<ref>[https://www.britannica.com/biography/Nikolaus-von-Amsdorf Nikolaus von Amsdorf | German theologian | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> der var udnævnt til første tyske [[superintendent]] (dvs. luthersk biskop), protesterede. Luther sluttede straks, at nu talte Amsdorf med Satans stemme: "''Selv om også fyrsterne synder, fører de i det mindste [[sværd]]et med Guds myndighed.''" For Luther stod kampen mellem Gud og bønderne. Da Luthers svoger Johann Rühel også havde indsigelser, svarede Luther, at fandtes der uskyldige blandt bønderne, ville Gud sørge for at redde dem, som han havde gjort med [[Lot (bibelsk person)|Lot]] og [[Jeremias' Bog|Jeremias]]. Blev de ikke reddet, var de heller ikke uskyldige. At nogen blev dræbt, var for Luther beviset på deres skyld.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 80-81.</ref>

Forbundshæren slog bondehæren i flere slag i maj/juni 1525. [[Philip 1. af Hessen]] omringede [[14. maj]] omkring 8.000 bønder ved Frankenhausen og [[massakre]]rede dem; hans egne tab var kun seks mand. Sommeren 1525 blev op mod 100.000 bønder dræbt; mange af dem var våbenløse efter at have overgivet sig.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 80.</ref>

Tilknytningen til de lokale fyrster førte til en "fyrstereformation", hvor reformationen blev forordnet ovenfra, og kirkens magt i stor udstrækning blev overført til fyrsterne. Blandt de første fyrster, som indførte reformationen "ovenfra", var [[landgreve]] Philip af Hessen og den tyske ordens stormester [[Albrecht af Preussen]], som efter råd fra Luther fik Preussen omdannet til et [[hertugdømme]] og oprettede en luthersk landskirke.

Men Luther var bekymret over, at hans kampfæller havde vist sig at være uenige med ham. Kansleren i Mansfeld, Kaspar Müller, modtog derfor et trusselbrev fra Luther, hvori han skrev: "''Man skal advare dem, der kritiserer min lille bog, om at holde kæft og passe på, (...) så de ikke forser sig og også en gang bliver et hoved kortere.''" Bønderne havde heller ikke villet høre, og de fik derfor som fortjent: "''Så måtte man åbne ørerne på dem med bøssekugler, så hovederne sprang itu.''"

For Luther fremstår bondekrigen som et lærestykke fra Gud, så bønderne indser, "''at de har haft det alt for godt,''" men måske nu har "''lært at takke Gud, når de mister én [[ko]], for så kan de jo roligt nyde godt af det, den anden giver''". I øvrigt burde fyrsterne også have lært noget om "''pøblen, og hvor meget de er til at stole på''" - for: "''Med en knytnæve skal man svare dem, der kæfter op, så blodet sprøjter fra næsen''" og: "''[[Æsel|Æslet]] behøver pisken, og pøblen vil styres med magt, det vidste Gud godt. Derfor gav han ikke øvrigheden en [[ræv]]ehale, men et sværd i næven.''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 81-83.</ref>

Også mange år senere påtog Luther sig med stolthed ansvaret for massakren på bønderne: "''Det var mig, Martin Luther, der dræbte alle bønderne under oprøret, for det var mig, der beordrede, at de skulle slås ihjel. Alt deres [[blod]] er på mine skuldre. Men jeg henviser til vor Herre Gud, som befalede mig at sige det.''"<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther (s. 84)</ref>

=== Bruddet med Erasmus om viljens frihed, 1525 ===
I de første år fik reformationen støtte fra mange [[humanisme|humanister]], mens [[Erasmus af Rotterdam]] tøvede med at tage stilling. I 1524 blev det klart, at Erasmus definitivt sagde nej. I sit værk ''De libero arbitrio'' (Om den [[fri vilje|frie vilje]]) analyserede han Luthers overdrivelser om den menneskelige friheds begrænsninger. Luther tog ham det ilde op og svarede i 1525 med ''De Servo Arbitrio'' (Om den trælbundne vilje), hvori han ikke bare angreb Erasmus' værk, men også Erasmus personligt.

=== Ægteskabet med Katharina von Bora (1525) ===
[[Fil:Katharina-v-Bora-1526-1.jpg|thumb|150px|Katharina von Bora, af [[Lucas Cranach den ældre]] i 1526.]]
[[Fil:Augusteum - Lutherhaus Wittenberg.jpg|thumb|hochkant=1.3|Det nedlagte augustinerkloster i Wittenberg, hvor Luther og hans kone satte bo.]]
[[Fil:Lutherstadt Wittenberg - Augusteum (1580) (13966478453).jpg|thumb|Indgangspartiet til Luthers hjem i Wittenberg.]]
[[Fil:Katharina von Bora Epitaph.jpg|thumb|Katharina von Boras gravmæle i Mariakirken i [[Torgau]].]]
I juni 1525 giftede Luther sig med den tidligere nonne [[Katharina von Bora]], der nedstammede fra en gammel [[adel]]sfamilie, der imidlertid sad i beskedne kår. Allerede som barn, i [[1508]] eller [[1509]], blev hun sat i klosteret Nimtsch ved Grimma, hvor hun i [[1515]] blev viet som nonne. I klosteret befandt sig også hendes tante Lene, der senere kom til at bo i Luthers hus. En nat i påsken 1523 flygtede Katharina og otte andre nonner fra klosteret med hjælp fra en borger i [[Torgau]]. I Wittenberg indlogerede Luther hende hos den tidligere borgmester Philipp Reichenbach, og så sig om efter en passende ægtemand til hende. Katharina blev i første omgang bestemt for studenten Hieronymus Baumgartner, men af ukendte grunde blev det ikke til noget.<ref>[https://de.wikisource.org/wiki/ADB:Baumgartner,_Hieronymus ADB:Baumgartner, Hieronymus – Wikisource<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Luther prøvede i stedet at gifte hende bort til en omtrent 60 år gammel præst, dr. Caspar Glatz, næsten fyrre år ældre end hende. Katarina nægtede; hvis hun ikke blev gift enten med en Nikolas von Amsdorf på 46 år eller Martin Luther på 41 år, ville hun hellere forblive ugift. Fra foråret 1525 havde Luther selv tænkt på at gifte sig, og forbarmede sig nu over Katharina. Han kom til den slutning, at hans ægteskab ''ville glæde hans far, ærgre paven, få [[Engel|englene]] til at le, og djævlene til at græde''". <ref>{{Cite news|url=http://www.visit-luther.com/reformation-heroes/katharina-von-bora/|title=Katharina von Bora (1499-1552)|last=Germany|first=TourComm|access-date=2017-02-21|language=de}}</ref> [[13. juni]] blev parret viet i hans bolig med nogle få vidner til stede; men [[27. juni]] fejredes et stort [[bryllup]] med gæster fra fjern og nær. Luther udtrykte glæde over at have fundet "''en from, trofast kvinde, som en mand kan forlade sit hjerte på''".<ref>[https://de.wikisource.org/wiki/ADB:Bora,_Katharina_von ADB:Bora, Katharina von – Wikisource<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Han påpegede ellers, at kvinder savner både legemsstyrke og åndsevner. "''Mangelen på styrke tolerer vi, fordi mændene forsørger dem. Åndsevner ville vi ønske, de havde, men vi er nødt til at tåle dem, som de er.''" Før [[syndefaldet]] mente han, at kvinder og mænd havde været jævnbyrdige; men [[Syndefaldet|Evas svig]] reducerede kvindens vigtigste funktion til at føde sønner. En kvinde måtte ikke afvise sin mand seksuelt; i så fald skulle øvrigheden tvinge hende, eller få hende henrettet. "''Lad dem bare føde børn, til de dør af det. Det er derfor, de er her,''" mente Luther.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 87-88.</ref>

Luther og Katharina bosatte sig i Wittenbergs nedlagte augustinerkloster med dets mange rum, hvor Katharina drev en slags pensionat for studenter, besøgende og fattige; så der kunne være op til 40 rundt bordet ved [[måltid]]erne. Dermed havde Luther også et publikum til sine ''Tischreden'' (= bordtaler).<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luthe, s. 39.</ref>

Ægteparret fik seks børn:
* Johannes (Hans) (7. juni 1526 – 28. oktober 1575) blev [[kansler]] hos hertug Albrecht af Preussen.
* Elisabeth (10. december 1527 – 1528) døde otte måneder gammel.
* Magdalene (4. maj 1529), døde i sin fars arme (20. september 1542). Hendes død var særligt svær at bære for Luther og hans hustru.
* Martin (9. november 1531 – 3. maj 1565) blev teolog.
* Paul (28. januar 1533 – 8. marts 1593) blev kursachsisk livlæge og fik seks børn. Den mandlige linje efter Luther fortsatte gennem Paul, men sluttede i [[1793]].
* Margarethe (17. december 1534 – 1570) har nulevende efterkommere; men af Luthers i dag omkring 5.000 efterkommere er der ingen, der hedder Luther.<ref>[http://www.infos-sachsen.de/Lutherjahr/Nachfahren.php?&width=1680&height=1050 Nachfahren von Martin Luther<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Der er skrevet en [[opera]] om Katharinas liv.<ref>[https://www.westminster.edu/about/news/release.cfm?id=8477 Opera Westminster College to Present" Katharina von Bora," Nov. 7 \ Westminster College<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

=== Konsolidering af reformationen (1526-1530) ===
I de følgende år tog den nye kirke form i Sachsen. Luthers gudstjenesteordning blev indført i 1526 (''Deutsche Messe und Ordnung des Gottesdienstes''). Fra oktober 1528 til januar 1530 var han engageret i [[Visitats|kirkevisitationer]], som gav den saksiske kirke sin form. Han arbejdede også videre på sin bibeloversættelse og var en fremragende salmedigter.

==== Bruddet med Zwingli (1529) ====
I 1529 kom det endelige brud mellem den saksiske reformation og de [[Schweiz|svejtsisk]]/sydtyske reformatorer. På rigsdagen i [[Speyer]] i 1529 blev det endelig vedtaget at iværksætte Worms-ediktet, der forbød udbredelsen og læsningen af Luthers skrifter. Da fremlagde syv fyrster og fjorten byer en åben protest mod katolsk tvang. For første gang kaldtes de '''protestanter'''. [[Philipp 1. af Hessen]] forsøgte at mægle og indkaldte til religionssamtaler i [[Marburg]] i oktober. Projektet strandede på uenigheden mellem Luther og [[Ulrich Zwingli|Zwingli]] om [[nadver]]en: Luther holdt fast på Kristi reelle og legemlige nærvær i nadverens brød og vin, mens Zwingli (som senere [[Calvin]])forstod det [[symbol]]sk. "De har en anden ånd end os", sagde Luther ved bruddet.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 35-36.</ref>

==== ''Vor Gud han er så fast en borg'' (1529) ====
Samme år skrev Luther både tekst og [[melodi]] til [[salme]]n ''Vor Gud han er så fast en borg'', der er bygget over salme 46 i det Gamle Testamente: ''Gud er vor tilflugt og styrke''. Salmen forelå i dansk oversættelse allerede i [[1533]]: ''Vor Gud han er saa sterck en borg''. I [[1536]] den ændret til den nuværende ordlyd. [[Grundtvig]] tilføjede [[strofe]]n ''Guds ord, det er vort arvegods''.<ref>[https://snl.no/V%C3%A5r_Gud_han_er_s%C3%A5_fast_en_borg Vår Gud han er så fast en borg – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Luther spillede flere instrumenter, blandt andet [[lut]] og tværfløjte. Han fik skabt en messe på modersmålet, den tyske messe, og udviklet den protestantiske koral. [[Paul Speratus]] hjalp Luther med udgivelsen af den allerførste salmebog, ''Achtliederbuch'' (= Ottesangebogen), i 1524.<ref>[https://www.lutheranchoralebook.com/sources/achtliederbuch/ Etlich Christlich lider (Achtliederbuch) | The Free Lutheran Chorale-Book<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I de lande, hvor de [[reformerte kirke]]r fik fodfæste – Schweiz, England, Skotland og Nederland - fik man langt færre komponister af format end i de tyske områder med luthersk reformation. Som 42-årig skrev Luther i et brev fyldt af livslede, at "''kroppen en sæk [[gødning]], som dagligt haster mod graven…et snart rådnende hylster for en uforgængelig sjæl, der længes mod evigheden''". I musikken fandt han trøst og glæde. "''Hele naturen er fyldt af den, fra lyden af luftens bevægelsen til fuglenes sang,''" sagde han. "''Næst efter teologien kan ingen kunst måle sig med musik, fordi kun den, ved siden af teologien, kan skabe ro og glæde i sjælen.''

==== Luthers Lille og Store Katekismus (1529–1530) ====
Luther foretog rejser rundt til [[menighed]]erne for at vurdere folks religiøse kundskaber. Her indså han, at forholdene var elendige. "''Almindelige mennesker, særlig i landsbyerne, har overhovedet ikke nogen kundskab om kristen lære''" (forord til ''[[Luthers lille Katekismus|Den Lille Katekismus]]''). Derfor udarbejdede han sin ''Lille katekismus'' og sin ''[[Luthers store Katekismus|Store Katekismus]]'', udgivet i 1529 og 1530.

Den lille katekusmus indgår i [[Folkekirken]]s [[folkekirkens bekendelser|bekendelsesskrifter]].

==== Rigsdagen i Augsburg (1530) ====
[[Fil:Augsburger-Reichstag.jpg|thumb|Rigsdagen i [[Augsburg]] i [[1530]].]]
Bruddet med zwinglianerne indebar, at de saksiske (lutherske) og sydtyske stænder fremstod med hver sin bekendelse under rigsdagen i [[Augsburg]] i 1530. Den saksiske [[Den augsburgske bekendelse|augburgske bekendelse]] (''Confessio Augustana'') var udarbejdet af Luther og hans dygtigste teologiske medarbejder og ven Philip Melanchthon. Den blev oplæst på rigsdagen den [[25. juni]] 1530 og fremlagde den nye lære så upolemisk som muligt. De nedtonede forskellene til den katolske lære, og fastholdt alene den reelle uenighed i de helt centrale spørgsmål. Sydtyskerne medbragte ''Confessio Tetrapolitana'' (= de fire byers bekendelse, dvs. [[Strasbourg]], [[Memmingen]], [[Lindau (Bodensee)|Lindau]] og [[Konstanz]]).<ref>Peder Nørgaard-Højen: Tetrapolitana i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171268
</ref>

Den bandlyste Luther kunne ikke selv være til stede på rigsdagen i Augsburg, men fulgte nøje med fra borgen [[Coburg]], hvor han pr. brev var i kontakt med sine tilhængere. Han frarådede at give yderligere indrømmelser til katolikkerne. "''Jeg bryder mig slet ikke om, at vi forhandler om enhed i læren, for det er umuligt, så længe paven ikke vil give afkald på sit pavedømme ... Håber vi nu at omvende paven til sandheden?''" skrev han til den saksiske kurfyrste, der var i Augsburg. Man fulgte i stor udstrækning Luthers råd fra Coburg. Landgreve Philip af Hessen forlod Augsburg i protest; Melanchthon var mere usikker. Forhandlingerne brød sammen. Rigsdagen blev afsluttet [[23. september]] 1530 med et skrift, der krævede, at protestanterne inden [[15. april]] [[1531]] skulle give deres tilslutning til den katolske lære på de punkter, som stadig stod åbne. De protestantiske stænder protesterede igen.

Den uforandrede augsburgske bekendelse indgår i [[Folkekirken]]s [[folkekirkens bekendelser|bekendelsesskrifter]].

=== Luther fastholder sin kurs ===
Også i de følgende år holdt Luther igen og frygtede, at "eftergivenhed" kunne true den evangeliske friheds fremtid. I denne ånd forfattede han i 1537 de schmalkaldiske artikler (efter [[Schmalkalden-forbundet]], et forsvarsforbund oprettet af protestantiske fyrster og byer i 1531). I 1541 afviste han mæglingsforslag fra [[Regensburg]], og i 1545 afviste han protestantisk deltagelse på Tridentiner-koncilet.

==== Philip 1. af Hessens "dobbeltægteskab" ====
[[Fil:Landgraf Philipp I 1542 Philippstein.jpg|thumb|Landgreve [[Philip 1. af Hessen]] på Philippstein i 1542.]]
Luther var bevidst om betydningen af at holde sig gode venner med de reformatoriske fyrster. Det viser hans håndtering af [[Philip 1. af Hessen]]s ønske i [[1539]] om at lade sig skille for at gifte sig med sin [[elskerinde]]. Luther var så meget imod en [[skilsmisse]], at han hellere så, at fyrsten indgik et dobbeltægteskab ([[bigami]]). Luther mente ganske vist ikke, at han kunne gøre flerkoneri legalt, men han syntes heller ikke, han kunne forbyde fyrsten det. Bigami var nemlig tilladt efter [[Moseloven]] og ikke udtrykkeligt forbudt i [[Evangelium|evangelierne]]. Det omstridte ægteskab blev indgået i marts 1540. Danske konger kunne henholde sig til afgørelsen.

I Eisenach (''Eisenacher Konferenz'' [[1540]]) mødte Luther landgreven, som ikke mere ville holde sin bigami skjult. Luther rådede ham ikke kun til fortsat hemmeligholdelse af dobbeltægteskabet, men ovenikøbet til at "''lyve stærkt''" om sagen (''stark zu lugen'') med den begrundelse, at "''en lille [[løgn]] var bedre end at udsætte sig for så meget markskrigeri''". Ifølge Luther ville en "''nødløgn eller nytteløgn eller hjælpeløgn ikke være mod Gud''" (...''ein notlugen, ein nutzlugen, hilflugen zu thun, wer nicht widder Gott.'') I et brev til landgreven erklærede han sig indforstået med brug af nødløgn, for Jesus sagde jo selv, at Sønnen kender ikke timen ("''Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen.''" ([[Markusevangeliet]] 13,32)).<ref>[https://www.patheos.com/blogs/davearmstrong/2017/11/luther-melanchthon-bigamy-of-philip-of-hesse-is-biblical.html Luther & Melanchthon: Bigamy of Philip of Hesse is Biblical | Dave Armstrong<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

==== Kampskrifterne fra Wittenberg skærpes ====
[[Fil:1543 On the Jews and Their Lies by Martin Luther.jpg|thumb|Luthers bog ''Om jøderne og deres løgne''.<ref name="autogeneret3">[https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012110706251 Nasjonalbiblioteket<!-- Botgenereret titel -->]</ref>]]
Bortset fra kortere rejser, særlig til kurfyrstens hof i Torgau og i 1539 til [[Leipzig]], hvor hertug Henrik indførte reformationen, opholdt Luther sig det meste af tiden i Wittenberg, hvor han blev opsøgt og rådspurgt af mange. Samtidig blev hans fysiske plager mere og mere påtrængende. Ved sin død vejede han 150 kilo.<ref>[https://www.theguardian.com/world/2008/oct/27/martin-luther-protestantism Researchers dig up the dirt on father of Protestantism | World news | The Guardian<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han døjede med problemer i hjerte og mave. Han havde [[nyresten]], hals- og ørebetændelser, [[leddegigt]] og sår på benene. Han plagedes også af [[depression]], og under et [[pest]]udbrud i området havde han stærke forventninger om sin snarlige død.

Trods sine lidelser fortsatte han med at prædike, forfatte traktater og skrifter, og han vandt sig en plads som en af Tysklands mest populære og produktive forfattere. Forfatterskabet vidner om store humørsvingninger. Hans [[polemik]] mod [[Henrik 8. af England]] og senere mod [[Heinrich 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel]] er blandt det skarpeste, han har skrevet.

==== Luther og jøderne ====
I 1523 skrev Luther, ''at Jesus Kristus er en født jøde''. Herved håbede han at vinde jøder for kristendommen, efter at det var lykkedes ham at omvende [[rabbiner]] Jakob Gipher. Men da han i 1526 oplevede at tale for døve ører, da han ville omvende tre rabbinere, gik han over til at mene, at jøderne efter templets ødelæggelse var ophørt med at være Guds udvalgte folk, og at Gud straffede dem ved at sende dem i [[diaspora]]. Omkring 1500 var der måske 40.000 jøder i det tysk-romerske kejserrige nord for [[Alperne]], omkring 0,2 % af befolkningen. Alligevel udsendte han i 1543 et [[Antisemitisme|antisemitisk]] skrift: ''Om jøderne og deres løgne''<ref name="autogeneret3" /> Titlen skal ses på baggrund af, at jøderne samme år var fordrevet fra [[Bøhmen]], hvorfra nogle var kommet til Sachsen. Luther var uforsonlig: "''Jeg vil give mit trofaste råd...at man sætter ild til deres [[synagoge]]r eller skoler og dækker det, der ikke vil brænde, til med jord, så intet menneske til evig tid kan se hverken sten eller slagger af det længere.''" Jødisk tro var for ham en art djævletilbedelse, hvor de "''må kigge djævelen ind i hans sorte, mørke, bagerste løgnehul og tilbede hans stank.''" Det begrundede Luther med, at jøder angiveligt påstod, at jomfru Maria havde undfanget Jesus under sin [[menstruation]], hvad der var forbudt efter Moseloven. Efter Luthers opfattelse ville et sådant barn også blive [[Vanskabning|vanskabt]] eller tilbagestående. "''Med dette ønsker jøderne at forulempe os kristne ved at sige, at vi som [[Messias]] tilbeder en [[idiot]] eller [[dæmon]].''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 102.</ref>

Han angreb også jøderne for at bedrive [[åger]], der for Luther ikke kun var udlån mod renter (som hans far selv havde praktiseret), men også salg af varer til overpris. Jøderne skulle fratages deres hellige skrifter, og deres rabbinere skulle under dødsstraf forhindres i at undervise. De skulle nægtes adgang til vejene, og deres penge og guld skulle konfiskeres. Unge og stærke jøder og jødinder skulle sættes til tvangsarbejde. Hvis fyrsterne ikke var villige til at gribe ind over for jøderne, skulle man ikke følge øvrigheden, men selv tage affære og "''måske samle en rytterafdeling''".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 100-04.</ref>

I [[Polen]] havde jøderne haft [[trosfrihed]] siden [[1246]], og [[pave Clemens 6.]] havde i [[1346]] indskærpet, at jøder ikke skulle dræbes som skyldige i [[den sorte død]]. [[Johann Reuchlin]] (i øvrigt Melanchthons grandonkel) havde omkring [[1500]] protesteret mod beslaglæggelse af jødernes hellige skrifter, hvad Luther altså ivrede for at gennemføre.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 116.</ref>

==== Heksetro og homoseksualitet ====
[[Fil:Hexenszene 1700.JPG|thumb|[[Heks]]; maleri fra omkring [[1700]].]]
[[Fil:Martin_Luther_2.jpg|thumb|Martin Luther.]]
[[Fil:Germany Tübingen Student.jpg|thumb|right|Studenterne i [[Tübingen]] turde godt at diskutere, om hekse faktisk fandtes.]]
[[Fil:Rafael - Alessandro Farnese.jpg|thumb|[[Pave Paul 3.]] malet af [[Raffaello Santi|Rafael]], da han stadig var [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] og benyttede sit efternavn Farnese, som Luther gjorde grin med. ''Museo di Capodimonte'', [[Napoli]]).]]
[[Fil:DHM - Luther auf Totenbett.jpg|thumb|Luther på sit dødsleje, malet af Lucas Cranach den ældre.]]
Luther var opvokset med overtro. Han så djævelen overalt - i andre reformatorer, i oprørske bønder, hekse, katolikker, omstrejfende dyr, banke- og skramlelyde.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 41</ref> "''Jeg tror, mine [[sygdom]]me ikke er naturlige, men udelukkende skyldes [[heks]]eri,''" sagde han selv, og var meget optaget af heksejagt. Kvinders manglende åndsevner gjorde dem efter hans mening ekstra udsat for djævelens fristelser, som man så det med Eva og slangen. I 1518 advarede han folk i Wittenberg mod heksene, der ved trolddom kunne gøre folk blinde og syge, "''skyde pile i deres lægge, forhekse dem ved hjælp af billeder, dræbe dem eller lade dem sygne hen af en kronisk lidelse.''" Det påstod han selv at have set.

Heksene forklarede for Luther ellers uforklarlige uheld, sygdomme og ulykker. Mens andre forbandt hekse med [[sort magi]], udvidede Luther begrebet til "kloge koner" og hvad der i dag kaldes ''healere''. De gjorde ingen skade, tværtimod; men i Luthers øjne var magiske kræfter tilknyttet djævelen. Derfor burde hvid magi også være strafbar. I Danmark blev reformationens hundredeårsdag i [[1617]] fejret med, at hekselovgivningen blev udvidet til også at omfatte kloge koner og hvid magi.<ref name="autogeneret4">Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 97.</ref>

Luther opregnede 8 farlige grupper: <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 91-92.</ref>
* Spåmænd, stjernetydere og falske profeter
* Dagvælgere, der udpegede nogle dage som uheldige og andre som heldige; i Danmark kendes [[Tycho Brahe|Brahe-dage]] <ref>[https://bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket/blog/tycho-brahes-uheldige-dage Tycho Brahes uheldige dage | Københavns Biblioteker<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
* Åndebrødre, der besværger djævelen i spejl og andre ting for at se [[skæbne]]r og hemmelige skatte
* Hekse, "de onde djævlehorer"
* Besværgere, der signer, maner, læser tegn og forhekser slanger
* Sandsigere, der kan genfinde ting
* Hamskiftere, der kan få et menneske til at fortone sig som en ko eller hest
* De dødes omflakkende [[ånd]]er

Luther var overbevist om, at hekse skulle dræbes. "''De kan stjæle mælk og smør ved at malke et håndklæde, et bord eller skaft, samtidig som de fremsiger et eller andet trylleord og tænker på en ko.''" Djævelen henter så mælk og smør til den malkede genstand. Ifølge Luther kan et spædbarn forhekses, så det skriger i stedet for at spise og sove; man kan påføres en skjult skade i knæet, så man hensygner.

[[15. august]] 1529 sagde han i en prædiken i Wittenberg om byens hekse: "''Hvis de ikke omvender sig, vil vi overlade dem til [[Bøddel|bødlerne]].''" Han henvendte sig derefter direkte til kvinden: "''Vi vil ikke længere tåle din synd her hos os.''" Søndagen efter, [[22. august]], [[Bandlysning|bandlyste]] han flere hekse - han, der otte år tidligere selv var blevet ramt af bandstrålen. Hvad der videre skete i sagen, er ikke kendt; den første heksebrænding i Wittenberg fandt sted [[29. juni]] [[1540]], på et tidspunkt da henrettelse af hekse var en sjælden foreteelse i Tyskland.<ref>[https://theonomyresources.blogspot.com/2013/05/early-lutheranism-and-old-civil.html Theonomy Resources: Early Lutheranism and Old Testament Civil Law: Not the Two Kingdoms Theology you Thought it Was<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Prista Frühbottin, hendes søn Dictus og to karle blev brændt for at have forgiftet [[kvæg]] til græsning.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 94-95</ref> I virkeligheden døde kvæget i [[tørke]]n. Bøddelen Magnus Fischer blev selv beskyldt for at have haft tæt kontakt med Prista. Han blev pågrebet og brændt på bålet i Eisleben [[7 juli]].<ref>[https://www.alaturka.info/en/culture/religion/4529-martin-luther-reformation-movement-and-witch-burning Martin Luther - Reformation movement and witch burning<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Luther anslog [[dommedag]] til at være meget nært forestående. "''Djævlene er også meget nær os. Hele tiden stræber de os efter liv og helbred, men englene hindrer dem i at gøre os skade.''" Han anførte, at "''[[filosof]]fer og læger''" tillagde [[natur]]en sådanne fænomener som storm, lyn og hagl. Men Luther selv mente, at de måtte skyldes djævle. Et ubeskadiget hus var for ham bevis på tilstedeværelsen af lokale engle. Så sent som få dage før sin død viste Satan sig for ham på et tag udenfor vinduet, og viste ham sin bare ende.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 41-42.</ref>

I [[Dessau]] så Luther en tolvårig dreng, der "''ikke gjorde andet end at æde og skide''". Luther gav det råd at få drengen druknet, "''for åndssvage børn er [[skifting]]er, født af kvinder, der har haft omgang med djævelen…De børn skal druknes, ikke af medlidenhed, men fordi djævelen hos skiftinger har taget sjælens plads''".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 88-89.</ref> I Luthers tid var der ellers en kritisk holdning til trolddom. Ved universitetet i [[Tübingen]] diskuterede man, om hekseri faktisk fandtes, men var forordnet af Gud og derfor ikke strafbart. Man diskuterede også, om hekseri ''ikke'' fandtes, men at ”heksene” selv troede på det, og derfor burde straffes for at ville påføre andre skade.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 118.</ref> I sine yngre dage afviste Luther tidens [[vandrehistorie]]r, som at hekse fløj gennem luften på kosteskafter; at de holdt [[heksesabbat]]er og kunne forvandle sig til sorte katte; men senere virkede han helt ukritisk.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 90.</ref> Også [[homoseksualitet]] blev koblet ind i sagen. Ifølge Luther blev "den stumme synd" eller "den italienske [[utugt]]", som han kaldte den, bragt til Tyskland af [[Karteuserordenen|karteusermunke]]; men djævelen stod utvivlsomt bag. Derfor måtte der skrides ind med dødsstraf for at komme uvæsenet til livs. Djævelen spillede ligeledes en rolle ved [[utroskab]]. Var der en prostitueret med i spillet, måtte hun efter Luthers mening dømmes til [[hjul og stejle]].<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther (s. 92-93)</ref>

Meget kildemateriale er gået tabt, men der kendes 905 hekseprocesser fra Sachsen, heraf 762 for trolddom; 72 for signen og "kloge koner"; 47 for sandsigere og 71 for [[poltergeist]]eri. 284 af sagerne førte til dødsstraf. Den sidst kendte heksehenrettelse i Sachsen foregik i [[1689]]; i Danmark så sent som i [[1693]].<ref name="autogeneret4" />

Den første danske heksebrænding fandt sted på [[Møn]] i [[1540]], fire år efter reformationen i Danmark.<ref>hekseprocesser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90061</ref>

==== Det sidste angreb på pavedømmet ====
Da Luther i februar 1537 havde så store nyrestenssmerter, at han troede han skulle dø, skrev han som et sidste ønske til de protestantiske fyrster, at de måtte være standhaftige i deres kritik af paven. Blandt andet skrev han på vers "''Levende var jeg din pest; når jeg dør, bliver jeg din død, pave''". Han håbede blot at leve indtil [[pinse]], så han kunne nå at færdiggøre et nyt skrift mod paven. Men han fik næsten ti år til, og i 1545 blev han færdig med sit kraftigste antipavelige skrift ''Mod pavedømmet indstiftet af djævelen''. Sproget er noget af det voldsomste fra Luthers pen. Han fik [[Lucac Cranach den ældre|Lucas Cranach]] til at dekorere skriftet med [[karikatur]]er i [[træsnit]] af Rom og paven.

[[Pave Paul 3.]]s familienavn var Farnese, som Luther "oversatte" til tysk ''Fartzesel'' (= prutteæsel). I teksten stiller han spørgsmål ved, hvorfor fyrsterne, der er indsat af Gud, tåler "''den slags fra en rådden vom, det store paveæsel og prutteæsel i Rom?''" Over 3-4 sider omtales Paul 3. som "paveæsel", "æselpave", "prutteæsel", "prutteæselpave", "paveprutteæsel", "æselpruttepave", "æselpaveprut" og "prutteren i Rom". Dertil afgør Luther, at katolikkernes "''[[gudsbespottelse]] og afguderi''" gør dem fortjent til, at man river deres "''tunger bagud af halsen og nagler tungerne til [[galge]]n på rad og række, på samme vis som deres [[Segl (mærke)|segl]] hænger på rad og række under deres buller. Selv om dette egentlig er altfor mildt.''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 47-48.</ref> Det ene af Cranachs ledsagende træsnit viser kardinaler med knækkede nakker, dinglende fra galgen, hvor deres udrevne tunger sømmes op.<ref>[https://www.patheos.com/blogs/davearmstrong/2017/08/luther-bloodthirsty-violent-james-swan-agree.html Was Luther “Bloodthirsty” & Violent? (James Swan & I Agree!) | Dave Armstrong<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

=== Luthers død (1546) ===
Det sidste, Luther udrettede før sin død, var et forsoningsværk. Det gjaldt en strid mellem de to grever i Mansfeld, Albrecht og Gebhard. Derfor rejste han dertil den [[23. januar]] 1546. Under rejsen blev han syg, og han var svag, da han blev indlagt på [[herberg]]et i Eisenach. Til trods for svækkelsen holdt han fire prædikener. Han blev i sengen, og dagen efter, den 18. februar 1546, døde han i sin fødeby Eisleben.
[[Fil:Luthertombstoneunderaltar.jpg|thumb|left|Luthers gravsten under prædikestolen i Wittenberg slotskirke.]]

I sin allersidste prædiken i Wittenberg, kort før sin død tog Luther endnu et opgør med sin ærkefjende [[fornuft]]en: "''Hun er den værste [[hore]], djævelen har.''" Naturligt nok var fornuften for Luther et [[hunkøn]]svæsen. Er man ikke troende, kan man ifølge Luther trods alverdens fornuft ikke nå frem til nogen sandhed: "''Derfor forbliver de altid løgnere, for troen alene giver sandfærdige mennesker.''" Da en borger i Wittenberg var anklaget for [[ateisme]] og tilstod, at han ikke havde været til nadver i 15 år, afgjorde Luther, at blev der ingen bedring, ville han personligt bandlyse manden, der "''skal behandles som en [[hund]]'' (...) ''Hvis han dør sådan, skal han begraves på [[mødding]]en som en hund.''" Luther opfordrede den troende til at "''stikke øjnene ud på sin fornuft''". Han var oprørt over, at gendøberne fremstillede fornuften som troens lys, der skulle lede dem på den rette vej, for ifølge Luther vil fornuften "''lyse som lort i en lampe'' (...) ''for fornuften kæmper mod troen''".<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 53-57.</ref>

På en af sine sidste rejser opdagede han jøder i Rissdorf udenfor Mansfeld. Det må have givet ham panik; måske på grund af rygter om jødisk omvendelse af kristne i [[Mähren]]. Eller måske troede han, at hans [[forkølelse]] var påført ham af jødernes trolddom. I et brev til sin kone [[1. februar]] 1546 skrev han, at han måtte sørge for at få jøderne fordrevet. Grev Albrecht havde allerede erklæret dem fredløse. "''Om Gud vil, skal jeg hjælpe grev Albrecht fra prædikestolen og også lyse dem fredløse.''" Han døde dog forinden.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 108-09.</ref>

Båren blev bragt til Wittenberg den [[20. februar]], og [[begravelse]]n fandt sted i Slotskirken.<ref>cf. Brecht, 3:369–379.</ref> [[Johannes Bugenhagen]] holdt talen. På kobberpladen over hans grav står der, at han blev 63 år, to måneder og ti dage gammel. Denne oplysning er fejlagtig og skyldes måske en sammenblanding med datoerne for Melanchthon, som ligger begravet ved siden af. Martin Luther blev 62 år, tre måneder og otte dage gammel.

== Personlighed ==
Luther var et udpræget følelsesmenneske – på godt og ondt. Hans stærke overbevisning om at have ret i sine synspunkter kunne give sig voldsomme udslag – godt hjulpet af den grove tone, han havde med fra det miljø, han kom fra. Det var den saksiske bondes og minearbejders sprog, der gik igen i hans kampskrifter. Flere af hans nærmeste misbilligede hans hensynsløst grove tone, for eksempel når han polemiserede mod pavedømmet.<ref name="autogeneret6">Grimbergs verdenshistorie, bind 8, s. 454.</ref>

Hans ubeherskede udtryksmåde skyldtes i høj grad hans ustyrlige heftighed, som næsten alle hans venner beklagede sig over, og som han også selv indrømmede var en fejl. Han var og blev en ægte [[kolerisk|koleriker]]. Han havde aldrig lettere ved at skrive, end når han kogte af vrede. Så følte han sig stimuleret, og så strømmede tankerne frem lige så frit som skældsordene.<ref name="autogeneret6" />

Han havde en drastisk humor, som for eksempel når han kaldte paven ”hans helvedeshed” i stedet for ”hans hellighed”. Imidlertid brugte han også sin særprægede humor til at holde den snigende uro og angst, der befandt sig på bunden af hans sjæl, på afstand. Han led forfærdeligt af depression, som undertiden sænkede ham ned i sjælekvalernes helvede for uger og måneder ad gangen. Så tvivlede han på sin sjæls salighed, og han følte det, som om Gud havde forladt ham.<ref>Grimbergs verdenshistorie, bind 8, s. 455-56.</ref>

Luthers heftighed og selvsikkerhed kom blandt andet til udtryk i hans syn på det verdslige regimente. Han anbefalede [[tyranni]] som den bedste styreform: "''Ingen kan regere så godt som tyrannerne; de er den lænke, der er bundet om hundens hals.''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 84</ref> Biskop [[Hans Wandal]] anførte da også, at Luther med sin lydighedslære kom med den teologi, der bedst tjente [[enevælde]]n.<ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 75</ref>

Som Luther selv udtrykte det: "''Det er djævelens og pavens skyld, og fyrsternes, at der ikke er nogen styring, så enhver gør, som han vil. Hvis der var knytnæve og tvang ligesom dengang, så ingen kunne mukke uden at få en næve i hovedet, så ville det være gået meget bedre.''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 56</ref>

I [[1532]] sagde han: "''Den som sætter sig op mod mig (...) han skal og må være fortabt. Jeg vil have ret, for min sag er Guds sag og Guds ord. Ergo må de, der er imod mig, gå til grunde.''" <ref>Frederik Stjernfelt: Syv myter om Martin Luther, s. 53</ref>

Imidlertid må hans gode egenskaber ikke glemmes. Han var hensynsløst ærlig over for sig selv, når han søgte svar på åndelige spørgsmål. Han havde en stærk frihedstrang i åndelige sager, ikke blot på sine egne vegne, men også på sine medmenneskers vegne. I kampen mod Romerkirken og dens misbrug udviste han et stort personligt mod. Hans stærke personlighed var en afgørende faktor bag reformationen.

== Værker ==
Af Luther er talrige skrifter overleveret. Der findes et stort antal bøger, prædikener, breve og taler foruden en stor mængde salmer. Flere af Luthers værker var tidligere opført på ''[[Index librorum prohibitorum]]'', den katolske kirkes fortegnelse over forbudte skrifter.

=== Samlinger på originalsprog ===
[[Fil:Tomus secundus omnium operum.tif|thumb|"Andet bind" af "alle værker" ("Tomus secundus omnium operum") af Luther. Wittenberg 1562.]]
* [http://www.lutherdansk.dk/WA/D.%20Martin%20Luthers%20Werke,%20Weimarer%20Ausgabe%20-%20WA.htm ''D. Martin Luthers Werke, Kritische Gesamtausgabe'' ("Weimarer Lutherausgabe"), 120 bd., 1883 ff. (nyudgave 2000-2007)], {{ISBN|3-7400-0945-4}}.

=== Skrifter på dansk ===
* ''Martin Luther. Skrifter i udvalg'', København 1981-96. Bind 1-9. Credo Forlag.
*# ''Om et kristenmenneskes frihed.'' – Luthers fortale til sine skrifter. – Fortalen til Romerbrevet. – Om bodens sakramente. 1981.
*# ''Store Galaterbrevskommentar I.'' Oversat af [[Helge Haystrup]]. 1981.
*# ''Om kirkens babyloniske fangenskab.'' Oversat af Ivar Engel Jensen. 1982.
*# ''Store Galaterbrevskommentar II.'' Oversat af [[Helge Haystrup]]. 1984.
*# ''Troens artikler.'' Prædikener af Luther. 1985.
*# ''Troen og livet.'' Prædikener, sermoner og teserækker af Luther. 1992.
*# ''Troens evangelium – Ord og sakrament.'' 1994.
*# ''Mod Latomus – Om synd og nåde.'' Oversættelse, indledning og noter af Asger Chr. Højlund. 1995.
*# ''Den Store katekismus.'' Oversættelse, indledning og noter ved [[Leif Grane]]. 1996.

* ''Luthers skrifter i udvalg''. 1980-83. Bind 1-5. Aros Forlag.
*# ''De reformatoriske hovedskrifter.'' Redigeret af [[Niels Nøjgaard]].
*# ''Skrifterne om kirke og gudstjeneste.'' Redigeret af [[Regin Prenter]].
*# ''Bibelfortolkning og prædikener.'' Redigeret af E. Thestrup Pedersen.
*# ''Evangelium og samfundsliv.'' Redigeret af [[Torben Christensen (teolog)|Torben Christensen]].
*# ''Om den trælbundne vilje.'' Redigeret af [[Steffen Kjeldgaard-Pedersen]].

== Se også ==
* [[Philipp Melanchthon]]
* [[Jean Calvin]]
* [[Ulrich Zwingli]]
* [[Konkordieformlen]]
* [[Den danske folkekirke]]
* [[Den reformerte kirke]]

== Referencer ==
{{reflist}}

== Litteratur ==
* Roland Bainton: ''Here I Stand: a Life of Martin Luther''. Penguin 1995. {{ISBN|0452011469}}
* Jacques Barzun: ''From Dawn to Decadence''. Harper Collins 2000. {{ISBN|0-06-017586-9}}
* ''Deutsche Reichtagsakten, Jüngere Reihe, Band II''. Vadenhoeck & Ruprecht 1962.
* [[Leif Grane]]: ''Evangeliet for folket: drøm og virkelighed i Martin Luthers liv''. København: Gad 1983. {{ISBN|87-12-24250-0}}.
* ''Grimbergs verdenshistorie. Bind 8''. Politiken 1966.
* Hal Koch: ''Luther''. Gad 1973. {{ISBN|87-12-07343-1}}
* Svend Lerfeldt: ''Lutherbogen. Luthers liv og tanker belyst gennem citater fra hans værker''. København 1967.
* [[Jan Lindhardt]]: ''Martin Luther: erkendelse og formidling i renæssancen'' (del af disputats). 1983. {{ISBN|87-418-5244-3}}
* ''D. Martin Luthers Werke. Kritische Gesamtausgabe'' (Weimarer Ausgabe). 120 bind. Weimar 1883–2009. [http://www.lutherdansk.dk/WA/D.%20Martin%20Luthers%20Werke,%20Weimarer%20Ausgabe%20-%20WA.htm (Nyudgave 2000-2007)], {{ISBN|3-7400-0945-4}}.
* Michael Meismer: ''Martin Luther – Helgen eller rebel?'' Forlaget Minerva 1983. {{ISBN|87-87929-01-5}}.
* E. Thestrup Pedersen: ''Martin Luthers betydning for kirke og kultur''. Aros 1983. {{ISBN|87-7003-451-6}}
* [[Regin Prenter]]: ''Reformatoren Martin Luther''. Aros 1980. {{ISBN|87-7003-126-6}}
* E.G. Schwiebert: ''Luther and His Times''. St. Louis: Concordia Publishing House 1950.
* [[Frederik Stjernfelt]]: ''Syv myter om Martin Luther''. Gyldendal 2017. Dansk Tidsskrift for Teologi Og Kirke, 44(3),s. 279–282. Hentet fra [https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/98280]
* Niels Thomsen: ''I Luthers spor''. Århus 2007. {{ISBN|9788770036245}}

* Carl Fr. Wisløff: ''Martin Luthers Teologi''. Hillerød 1985. {{ISBN|87-7425-317-4}}.
* Mårten Wisse: ''Systematic Perspectives – Contra et Pro Sola Scriptura'' (2017). I: “Sola Scriptura: Biblical and Theological Perspectives on Scripture, Authority, and Hermeneutics.” Brill 2017. {{ISBN|978-9004355170}}

== Eksterne henvisninger ==
* {{Gravsted.dk}}
{{Søsterlinks
| emne = Martin Luther
| commonskat = Martin Luther
}}
'''Danske sider:'''
* [http://www.lutherdansk.dk LutherDansk.dk] – Martin Luther og hans skrifter
* [http://www.martinluther.dk MartinLuther.dk] – Martin Luther, liv og skrifter
* [http://luther-2017.dk/ Luther-2017.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170922155353/http://luther-2017.dk/ |date=22. september 2017 }} - En kritisk introduktion til Martin Luther
* [http://www.leksikon.org/art.php?n=3995 Martin Luther] på [[Leksikon.org]]
* [http://da.wikisource.org/wiki/Kategori:Martin_Luther_forfatter Sange på Wikisource]
* På [http://www.lutherdansk.dk LutherDansk.dk] findes internettets største samling af Luther-skrifter til fri benyttelse. Her er både originaltekster på tysk og latin, samt oversættelser til dansk, svensk og engelsk.

'''Andre sprog:'''
* [http://www.luther.de Luther.de]
* [https://www.theologe.de/theologe3.htm Lød Luther kristen?]
* [http://www.martinluther.de MartinLuther.de] – Luther Memorials Foundation of Saxony-Anhalt
* {{nndb navn|074/000028987}}
* {{Filmperson}}

{{Renæssancens filosoffer}}
{{Reformationen}}
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
{{FD|1483|1546|Luther, Martin}}

[[Kategori:Reformatorer]]
[[Kategori:Lutheranisme]]
[[Kategori:Religionskrigene]]
[[Kategori:Præster fra Tyskland]]
[[Kategori:Teologer fra Tyskland]]
[[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]]
[[Kategori:Renæssancefilosoffer]]
[[Kategori:Salmedigtere fra Tyskland]]
[[Kategori:Grafiske tidslinjer]]
[[Kategori:Walhalla]]
[[Kategori:Dagens artikel]]
[[Kategori:Tyskere i 1500-tallet]]