Matsalu Nationalpark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Matsalu Nationalpark
Matsalu rahvuspark
Matsalu logo.png
Kort der viser placeringen af Matsalu Nationalpark
Kort der viser placeringen af Matsalu Nationalpark
Matsalu Nationalpark
Beliggenhed af Matsalu Nationalpark
Sted Estland
Nærmeste by Lihula
Koordinater 58°45′36″N 23°35′49″Ø / 58.76000°N 23.59694°Ø / 58.76000; 23.59694Koordinater: 58°45′36″N 23°35′49″Ø / 58.76000°N 23.59694°Ø / 58.76000; 23.59694
Areal 488.6 km2
Etableret 1957
http://www.matsalu.ee/

Matsalu Nationalpark (tidligere Matsalu Nature Reserve, estisk: Matsalu rahvuspark, ofte bare Matsalu ) er et naturreservat og nationalpark beliggende i amtet Läänemaa i Estland. Matsalu Nationalpark spænder over et område på 486 km2 , der består af Matsalubugten, Kasari-floddeltaet, landsbyen Matsalu og de omkringliggende områder.[1]

Matsalubugten er et af de vigtigste vådområder for fugle i Europa på grund af dens fremtrædende placering på den østatlantiske hovedtrækrute. Et stort antal trækfugle bruger Matsalu som rasteområde .[2] Hver forår passerer over to millioner vandfugle Matsalu, hvoraf ca. 1,6 millioner er havlitter.[3] [4]

Matsalu Nationalpark er et hjem for en række truede arter, hvoraf mange er opført på den estiske IUCN-rødliste, herunder havørn der er i den højeste bevaringskategori, en masse fuglearter i den anden og tredje beskyttelseskategori, 22 stærkt beskyttede plantearter, strandtudse og ti pattedyrarter i den anden bevaringskategori.[5]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Rørspurve og bramgæs på kysten i Matsalu Nationalpark
Udsigt til Matsalubugten fra Keemu-fugletårnet

Matsalu National Park dækker et samlet areal på 486,1 km2, der omfatter Matsalu-bugten sammen med deltaet i Kasarifloden og dens omkringliggende områder - oversvømmede områder, kystenge, skove, skovklædte enge og afsnittet Väinameri omkring mundingen af bugten, som omfatter mere end 50 øer.[3][6] 224,3 km2 af det beskyttede område er land, og 261,8 km2 er vand.[7] Matsalubugten er lavvandet, med brakvand og rig på næringsstoffer. Bugten er 18 km lang og 6. km bred, men har en gennemsnitlig dybde på kun 1,5 meter og en maksimal dybde på 3,5 meter. [8] Vandets saltholdighed er ca. 0,7 promille. Kystlinjens længde på bugten er ca. 165 km. Bugtens kystlinje mangler høje kanter, og den indre mudrede og beskyttede del er tilgroet med tagrør.[5]

Keemu fugletårn

Kasarifloden er den største af flere floder, der løber ind i Matsalubugten. Kasariflodens delta er ikke i sin naturlige tilstand på grund af opmudring i perioden mellem 1930 og 1960, hvilket har efterladt et mudret lavland på 40 km2 der er en af de største åbne, våde enge i Europa.[5] Rørskov omkring hovedkanalen ekspanderer mod vest, op til 100 meter hvert år. [3] Den gennemsnitlige sæsonvariation af Kasarifloden er over 1,7 meter. Floderne fører store mængder næringsrige sedimenter ind i bugten fra et afvandingsområde på over 3.500 km2. Sedimenterne aflejres i flodmundingen, hvilket udvider lavlandet.[4]

Der er registreret i alt 282 fuglearter i Matsalu, hvoraf 175 yngler og 33 er trækkende vandfugle. 49 arter af fisk og 47 arter af pattedyr er registreret i nationalparken, sammen med 772 arter af karplanter.[3][4][6]

Hver forår passerer over to millioner vandfugle Matsalu, heriblandt 10.000-20.000 pibesvaner, 10.000 bjergænder, hvinænder, troldænder, stor skallesluger og mange andre. En koloni på op til 20.000 bramgæs, over 10.000 grågæs og tusinder af vaderefugle stopper for at fouragere i foråret. De mest talrige trækfugle (ca. 1,6 millioner) er havlit. Cirka 35.000-40.000 ænder yngler i rørskovene om foråret.[3] [4] Om efteråret passerer ca. 300.000 trækkende vandfugle Matsalu. Vådområdet er den største rasteplads for traner i Europa. Det højeste registrerede antal traner i parken har været 23.000.[9]

Heste i Matsalu

Internationale markeringer[redigér | redigér wikikode]

I 1976 kom Matsalu med på listen over vådområder af international betydning under den internationale konvention om beskyttelse af vådområder (Ramsar-konventionen). [10] Matsalu naturreservat blev i 2003 tildelt European Diploma of Protected Areas (en) af Europarådet i anerkendelse af parkens succes med at bevare mangfoldigheden af levesteder og de mange fuglearter og andre biom grupper i naturreservatet. Matsalu er det eneste naturreservat i Estland, der har det europæiske diplom, [11] [12] som blev forlænget med fem år i 2008. [13] [14] [15]

Nationalpark[redigér | redigér wikikode]

I 2004 blev Matsalu Nature Reserve sammen med de omkringliggende områder omdannet til Matsalu National Park.[3] [4] [16] Matsalu har syv fugletårne (Penijõe, Kloostri, Haeska, Suitsu, Jugasaare, Küdeva og Keemu) og tre vandrestier. [17]

Gammel betonbro over Kasari-floden ved den østligste grænse af Matsalu National Park. Da den blev bygget i 1904, var det den længste betonbro i verden (308 meter) og bruges nu kun til fodgængertrafik.[18]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Matsalu Rahvuspark in Estonia Protected Planet
  2. ^ Couzens, Dominic (2009). Top 100 Birding Sites of the World. University of California Press. s. 50-52. ISBN 978-0-520-25932-4. 
  3. ^ a b c d e f "Matsalu National Park". Official home page. Hentet 2007-10-01. 
  4. ^ a b c d e "West-Estonian plains: Migratory birds and the Matsalu Nature Reserve". Estonica. Arkiveret fra originalen 2002-02-25. Hentet 2007-10-01. 
  5. ^ a b c "Information Sheet on Ramsar Wetlands (RIS)" (PDF). Wetlands International. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juni 2011. Hentet 17. maj 2010. 
  6. ^ a b "RMK - Matsalu National Park". State Forest Management Centre (RMK). Hentet 17. maj 2010. 
  7. ^ "Matsalu looduskaitseala". Keskkonnaregistri avalik teenus (estisk). Keskkonnaregister. 2009-04-24. Hentet 17. maj 2010. 
  8. ^ Väljal, Enno (1980). Matsalu roostikus, randadel ja vetel (estisk). Tallinn: Eesti Raamat. 
  9. ^ "Matsalus loendati ühe õhtuga üle 13 000 sookure ja hane". Postimees (estisk). Arkiveret fra originalen 2012-06-30. Hentet 2007-10-01. 
  10. ^ "The Annotated Ramsar List: Estonia". The Ramsar Convention on Wetlands. Arkiveret fra originalen 7. november 2005. Hentet 2007-10-12. 
  11. ^ "Matsalu Nature Reserve rewarded by the European Diploma of Protected Areas". Estonian Ministry of Environment: News 2003. Arkiveret fra originalen 2007-06-10. Hentet 2007-10-01. 
  12. ^ "Resolution on the award of the European Diploma of Protected Areas to the Matsalu Nature Reserve (Estonia)". European Council. Hentet 2010-05-29. 
  13. ^ "Convention on the conservation of European wildlife and natural habitats - 28th meeting of the Standing Committee - Strasbourg, 24-27 November 2008 - Meeting of the Group of Specialists on the European Diploma of Protected Areas (Strasbourg, 17-18 mars 2008) – Report". European Diploma of Protected Areas. Council of Europe. Hentet 17. maj 2010. 
  14. ^ Lattu, Kirsti (2008-03-19). "Matsalu rahvuspark säilitas Euroopa kaitsealade diplomi". ERR Uudised (estisk). Eesti Rahvusringhääling. Hentet 17. maj 2010. 
  15. ^ "Resolution on the renewal of the European Diploma of Protected Areas to the Matsalu National Park (Estonia)". Council of Europe. 2008-06-02. Hentet 29. maj 2010. 
  16. ^ "Matsalu rahvuspargi kaitse-eeskirja ja välispiiri kirjelduse kinnitamine" (estisk). Elektrooniline Riigi Teataja. 2006-01-01. Hentet 17. maj 2010. 
  17. ^ "EELIS infoleht: Matsalu rahvuspark". Eesti Looduse Infosüsteem (EELIS) (estisk). Keskkonnateabe Keskus. Arkiveret fra originalen 20. juli 2011. Hentet 17. maj 2010. 
  18. ^ "Kasari sild". Kultuurimälestiste riiklik register (estisk). Muinsuskaitseamet (National Heritage Board). Hentet 29. maj 2010. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]