Mavesår

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mavesår
Klassifikation
Benign gastric ulcer 1.jpg
1 cm stort mavesår
SKS DK25-K26
ICD-10 K25-K26

Mavesår er en fællesbetegnelse for et sår i mavesækken (latin: ulcus ventriculi) eller et sår i tolvfingertarmen (latin: ulcus duodeni). Mavesårsbakterien, Helicobacter pylori, er en bakterie, som forårsager ca. 90% af sår, der ses i tolvfingertarmen og ca. 80% af alle sår, der optræder i mavesækken.

Efter Barry Marshalls og Robin Warrens opdagelse af denne bakterie i 1982 og dens rolle i udviklingen af mavesår er behandlingen af denne sygdom forbedret betragteligt, idet en fjernelse af bakterien ved brug af antibiotika (i kombination med syrenedsættende midler) som regel medfører helbredelse.

Tidligere behandledes mavesår udelukkende med midler til reduktion af mavens indhold af mavesyre. Særligt ondartede tilfælde kunne kræve fjernelse af en del af mavesækken ved kirurgisk indgreb, men tilstanden var kronisk og kunne medføre livsvarig invaliditet.

Dannelse af et mavesår pga. Helicobacter pylori:
(1) Mavesårsbakterien gennembryder mavesækkens beskyttende slimlag.
(2) Der dannes Ammoniak som neutraliserer mavesyren i slimlaget.
(3) Derved får bakterierne bedre livsbetingelser.
(4) Mavesåret er fuldendt med opløsning af slimlaget og giver mavesyren fri adgang til at ætse slimhinden.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Symptomerne på mavesår kan spænde fra lette symptomer med ubehag i maven til svære symptomer med blødning, opkastning af blod og peritoneal reaktion ved perforation af mavesækken eller tolvfingertarmen.
Klassiske symptomer er:

  • Dyspepsi
  • Smerter
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Opkastning med blod (hæmatemese)

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Behandlingen af mavesår er afhængig af den udløsende årsag. Hvis der er påvist tilstedeværelsen af Helicobacter pylori vil behandlingen bestå i behandling med 2 typer antibiotika (fx amoxicillin og metronidazol) og et syrehæmmende middel (fx en syrepumpehæmmer). Hvis man ikke kan påvise tilstedeværelsen af Helicobacter pylori vil man forsøge at behandle med et syrehæmmende middel og fjerne en evt. udløsende årsag som fx aspirin eller alkohol.
Ved pågående blødning kan man forsøge at stoppe blødningen med endoskopisk behandling. Ved perforation af et mavesår kræves akut operation med lukning af hullet.

John Lykoudis' behandling[redigér | redigér wikikode]

En græsk læge ved navn John Lykoudis havde en praksis i den græske by Missolonghi vest for Delfi. Han havde i adskillige år haft mavesår da han i 1958 behandlede sig selv med antibiotika og blev kureret. Han gentog behandling på adskillige patienter og efter positive resultater begyndte han at eksperimentere for at finde den mest effektive kombination af antibiotika. Den endelige kombination fik navnet Elgaco og blev patenteret den 16. november 1961 i Grækenland. Det er sandsynligt at han har behandlet mere end 30.000 mavesårspatienter med dette lægemiddel.

Igennem hele forløbet lykkedes det dog ikke for John Lykoudis at overbevise de græske myndigheder og resten af den medicinske etablering om fordelene ved en antibiotisk behandling af mavesår. Således lykkedes det ikke at få godkendt Elgaco som lægemiddel; han fik en bøde/bod i 1968 i forbindelse med en disciplinærsag, og han fik tilsyneladende en retslig tiltale.

Ekstern henvisning og Bibliografi[redigér | redigér wikikode]