Max Beckmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Plakat for udstilling med værker af Otto Dix og Max Beckmann, Bechmann portræt t.h.

Max Beckmann (født 12. februar 1884 i Leipzig i Sachsen i Tyskland, død 27. december 1950 i New York i USA), var en tysk maler.

Beckmann var medlem i Berliner Secession i nogle år og var efter dennes splittelse en af grundlæggerne af Freie Secession.[1]

Under første verdenskrig arbejdede Max Beckmann som feltlæge, men blev hjemsendt efter et nervøst sammenbrud. Han var professor ved Städelschule i Frankfurt am Main, men blev afskediget af det nazistiske regime. Beckmanns malerier blev anset som uønskede af regimet og blev vist på udstillingen Entartete Kunst  i 1937. Samme år slog han sig ned i Amsterdam, for senere i  1947 at flytte til USA.

Det er ikke let at placere Beckmann inden for nogen speciel retning. Hans tidlige malerier holder sig i en af Lovis Corinth influeret stil, men hans krigsoplevelser forandrede ham voldsomt, og hans værker, med motiver fra hverdagen, gik igennem en periode af expressionistiske forvrængninger og realisme i tråd med idealerne i retningen neue Sachlichkeit. Beckmann efterlod sin en lang række af selvportrætter. Som grafiker arbejdede han i en stil, der minder om Edvard Munchs.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Max Beckmann 1884-1950". Lebendiges Museum Online (LeMO) (Stiftung Deutsches Historisches Museum & Stiftung Haus der Geschichte der Bundesrepublik Deutschland). Hentet 7 september 2015. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]