Spring til indhold

Mihály von Munkácsy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mihály von Munkácsy
Personlig information
PseudonymMunkacsy, Michael V. Rediger på Wikidata
FødtLieb Mihály Leó Rediger på Wikidata
20. februar 1844 Rediger på Wikidata
Mukatjevo, Ukraine Rediger på Wikidata
Død1. maj 1900 (56 år) Rediger på Wikidata
Endenich, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagSyfilis Rediger på Wikidata
GravstedKerepesi kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAkademie der Bildenden Künste München,
Wien Kunstakademi (1865-1865),
Kunstakademiet i Düsseldorf,
Ungarns Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afFranz Adam, Ludwig Knaus, Antal Ligeti, Carl Rahl, Benjamin Vautier Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Akademien för de fria konsterna Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
EleverFritz von Uhde Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆresborger i Mukatjevo (1880) Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Mihály von Munkácsys hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mihály von Munkácsy (født 20. februar 1844 i Mukatjevo (Munkács), død 2. maj 1900 i Endenich sindssygeanstalt ved Bonn) var en ungarsk maler.

Tidlig forældreløs sled han sig igennem som snedkersvend; i den omrejsende ungarske kunstner Szamossy fik han sig en ikke unyttig lærer, men i øvrigt uddannede han sig under studieårene i Pest, hvor han også malede skilte, Wien (1866) og München, hvor Piloty frakendte ham alt talent, mest på egen hånd; i Düsseldorf kom hans kunst under mere akademisk røgt og skoledes af Knaus. Efter her at have malet fornøjelige genrestykker i Knaus' manér og i dennes lidet tiltalende asfalttoner (Bruden, det pudserlige Ved daggry etc.) brød han afgørende igennem med En dødsdømts sidste dag (1869, kom til Philadelphia), der senere vakte formelig sensation på Salonen i Paris. Hertil flyttede han i 1872, og her modtog han stærke indtryk af Courbets kunst. Han malede nu (i Paris 1872—96) en række "træffere", der bragte ham yderligere i ry, blev rigt gift, adledes 1878 for sit måske betydeligste værk Milton dikterer sine døtre "Det tabte paradis" (Lennoxgalleriet i New York), fik kolossale priser for sine virtuosmæssige billeder (Kristus for Pilatus: 120 000 dollar) og modtoges ved besøg i Ungarn næsten som triumfator; rastløs flittig og i stadig snspændelse for at kunne holde sig på højden af sit verdensry sled han sig op og endte sine dage på en sindssygeanstalt. Han begravedes i Ungarn på statens bekostning.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]