Mikroglia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vævssnit specialfarvet for lektin i mikroglia (brune farve).

Mikroglia er en gliacelletype med fagocyterende egenskaber, og betragtes som repræsentant for immunforsvaret i centralnervesystemet.[1] Mikroglia findes i hele CNS med højest forekomst i den grå substans i hjernestammen og lillehjernen.[1] Mikroglia aktiveres ved CNS-skade (som f.eks. hjerneblødning eller traume), hvor de bidrager til fjernelse af døde celler og infektiøse mikroorganismer.[2] Mikroglia kan derved fagocytere ("æde") fremmed mikroorganismer, og præsentere dem for immunforsvarets T-celler. For at undgå fatale skader i CNS skal denne proces foregå hurtigt, hvilket gør at mikroglia er følsom overfor selv mindre patologiske ændringer.[3] Ligeledes er mikroglia involveret i den normale udvikling af nervesystemet, hvor disse fagocyterer celler som undergår programmeret celledød (som led i den normale udvikling), og frigiver stimulerende vækstfaktorer.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Squire s. 53
  2. ^ Gehrmann J, Matsumoto Y, Kreutzberg GW (1995). "Microglia: intrinsic immuneffector cell of the brain". Brain Research Reviews. 20 (3): 269-287. doi:10.1016/0165-0173(94)00015-H. PMID 7550361.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ Dissing-Olesen L, Ladeby L, Nielsen HH, Toft-Hansen H, Dalmau I, Finsen B (2007). "Axonal lesion-induced microglial proliferation and microglial cluster formation in the mouse". Neuroscience. 149 (1): 112-122. doi:10.1016/j.neuroscience.2007.06.037. PMID 17870248.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

BiologiSpire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.