Motorneuron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Motorneuron
Medulla oblongata - posterior - cn xii - very high mag.jpg
Micrograf over den hypoglossale nucleus der viser motorneuroner med deres karakteristiske grove Nisslsubstans ("tigroid" cytoplasma). H&E-LFB farvning
Detaljer
Lokation Ventralt hornrygmarven, nogle kranialnervekerner
Morfologi Projektion neuron
Funktion Excitatoriske projektion (til MEP)
Neurotransmitter ØMN til NMN: Glutaminsyre; NMN til MEP: ACh
Præsynaptiske forbindelser Primære motorcortex via den Corticospinale trakt
Postsynaptiske forbindelser Muskelfibre og andre neuroner
Identifikatorer
NeuroLex ID Motor Neuron
TA A14.2.00.021
FMA 5867
Anatomisk terminologi

Et motorneuron er en nervecelle (neuron hvis cellekrop er lokaliseret i rygmarven, og hvis fiber (axon) rager ud fra rygmarven for direkte eller inddirekte at kontrollere effektororganer, hovedsagligt muskler og kirtler.[1] Motorneuroners axoner er efferente nervefibre der bærer signaler fra rygmarven til effektorerne for at producere effekt.[2] Typer af motorneuroner er α-motorneuroner, β-motorneuroner og γ-motorneuroner.

Der er øvre motorneuroner og nedre motorneuroner, med celletypen beskrevet ovenfor værende en nedre motorneuron. Øvre motorneuroner er corticospinale interneuroner, der opstår i motorcortex og løber ned til rygsøjlen hvor de aktiverer de nedre motorneuroner gennem synapser. Termen 'motorneuron' er normalt kun brugt om efferente neuroner, der faktisk innerverer muskler (de nedre motorneuroner).

En enkelte motorneuron kan innervere mange muskelfibre og en muskelfiber kan undergå mange aktionpotentialer i den tid det tager for en enkelt muskel at trække sig sammen. Som resultat heraf, hvis aktionspotentialet ankommer for en sammentrækning er fuldendt, kan sammentrækningerne lægges oven i hinanden. Dette gør at kraften er større end hvis det var en enkelt sammentrækning. En tetanisk kontraktion skyldes en konstant, meget højfrekvent stimulation - aktionspotentiale kommer med så høj en hastighed at individuelle sammentrækninger ikke kan skelnes fra hinanden, hvorfor spændingen stiger støt, for til sidst at nå et plateau.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ How Stuff Works
  2. ^ Schacter D.L., Gilbert D.T., and Wegner D.M. (2011) Psychology second edition. New York, NY: Worth
  3. ^ Russell, Peter (2013). Biology - Exploring the Diversity of Life. Toronto: Nelson Education. s. 946. ISBN 978-0-17-665133-6. 
Anatomi Stub
Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.