Mini Estadi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mini Estadi (dansk: Mini Stadion) er et fodboldstadion beliggende i Barcelona, Catalonien, Spanien. Stadionet har en kapacitet på 15.276 siddepladser og er beliggende tværs over for Camp Nou, hjemmebane for FC Barcelona's førstehold.

Stadionet var hjemsted for "FC Barcelona C" indtil Juli 2007, hvor holdet blev opløst. Det har også været hjemsted for "Barcelona Dragons", et amerikansk-europæisk fodboldhold, indtil de blev opløst i 2003.

Stadionet er i øjeblikket hjemsted for klubbens reservehold "FC Barcelona B" samt ungdomsholdet "Juvenil A".

Stadionet har desuden lejlighedsvis fungeret som hjemmebane for Andorra. Queen optrådte også på stadion under deres "Magic Tour" d. 1. august 1986. David Bowie optrådte her to aftener i træk i forbindelse med hans "Glass Spider Tour" d. 7-8 Juli 1987.