Mink

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. nov. 2014, 19:12 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 188.176.218.220, fjerner ændringer fra 212.10.247.117 (diskussion | bidrag))
Mink
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Mustelidae
(Mårfamilien)
Slægt Neovison
Art vison
Videnskabeligt artsnavn
Neovison vison
Schreber, 1777
Synonymer
Mustela vison (Schreber, 1777)
Hjælp til læsning af taksobokse
En Mink på en brygga vid Ystad Saltsjöbad.

Minken (også kaldet Amerikansk mink) (Neovison vison) er et dyr i mårfamilien under rovdyrene. Mårfamilien (Mustelidae), som er den mest talrige familie under rovdyr ordenen. Familien indeholder 65 arter fordelt på 25 slægter i 6 underfamilier. Af andre dyr i familien kan fx nævnes brud, ilder, odder og grævling.

Mink bliver 49-70 cm lange, dertil en hale på 15-20 cm. Hunnen vejer ca. 1200 g, mens hannen når en vægt på 1700-2400 g. På minkfarme når hannerne dog ofte en vægt på 2-3 kg, og hunnerne 1-2 kg. Dette skyldes at der avles efter at opnå store mink, men også foderet har meget at sige. Den oprindelige mink er mørkebrun til sort med mørk underuld. Dog bliver ca. hver tiende mink sølvgrå. I fangenskab er der dog fremavlet utallige farvevarianter.

Efterkommere fra undslupne farmmink viser sig dog, på meget få generationer, at få deres naturlige farver tilbage.

Den europæiske mink (Mustela lutreola)er meget tæt på at uddø, og findes kun meget begrænset i Østeuropa, Spanien og Frankrig.

Historie

Amerikansk mink kommer oprindeligt fra USA, hvor der i 1920´erne var etableret en rentabel pelsdyravl med mink. I 1930´erne førtes minken til de nordiske lande, hvor de også her blev brugt til pelsdyravl. I løbet af 1930´erne etablerede undslupne farmmink sig i Norden. Det er dog uvist om minken ville have klaret sig i Danmark uden stadigt tilskud til den vilde population af undslupne farmmink.

Rundt omkring i Europa har den været decideret ødelæggende for det naturlige dyreliv, men i Norden har problemerne ikke været så store. Der nedlægges dog årligt 5-6000 mink i Danmark, bl.a. for så vidt muligt at hindre at arten etablerer fritlevende bestande.

Danmark er i dag en af verdens største producenter af minkskind.

Føde

Minken er et rovdyr og lever i naturen af mange forskellige byttedyr såsom pattedyr og fisk. Herudover tager den fugle. Minken har brug for en proteinrig kost, og dens tarmsystem gør at den har brug for mange små måltider i løbet af døgnet. Hvis minken ikke kan spise hele byttet på en gang, gemmer den det, ligesom de fleste andre dyr i samme familie, i depoter, som er fordelt rundt omkring i dens territorium.

Brunst og forplantning

Hos minken, som hos de fleste andre i Mustelidae familien, sker ægløsningen først ved stimulering, altså parring. Parringen sker i februar-marts måned. De befrugtede æg ligger herefter i en hviletilstand i hunnens livmoder i op til 50 dage. Den egentlige graviditetsperiode er på cirka 30 dage.

Hannens territorium er større end hunnens, og disses territorier overlapper ofte hinanden. Ofte overlapper flere hunners territorier hannens.

Når hannen skal vælge mage, vælger han oftest en af hunnerne inden for sit eget territorium. Minken er solitær, og hunnen passer derfor sine unger alene.

Typer

Der findes mange forskellig typer mink. En af typerne er Safir mink. Denne mink er sølvgrå farve. Disse mink har en meget sart mund, så ved det mindste skade mod munden, bløder det utrolig meget. En anden type mink er Jaguar. Disse ligner dalmatiner, og har sorte prikker over hele kroppen. Som standard er de døve, og derfor er de svære at holde i fangeskab, da de har meget svært ved at holde liv i deres unger, når de ikke kan høre dem skrige. Derfor bliver de heller ikke brugt som avlsdyr, man tager derimod, en sort tæve, som parres med en jaguar han, (som ikke er døv.) så undgår man problemet med døve mødre. Ellers findes der mange andre mink, standard, mahogny, hvid mink, crossafir osv.

Jagt

Minken betragtes som en invasiv art. Den kan skydes hele året. Jagtudbyttet i Danmark tæller mellem 5000 og 6000 individer p.a.[1] I Danmark kan mink jages med bue og pil.

Noter

Søsterprojekter med yderligere information: