Mogadishu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. jul. 2014, 08:53 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Mogadishus beliggenhed i Somalia
2°2′27.93″N 45°20′33.50″Ø / 2.0410917°N 45.3426389°Ø / 2.0410917; 45.3426389

Mogadishu (tidligere også stavet Mogadiscio; Muqdishosomali) er Somalias hovedstad og største by beliggende ved det Indiske Ocean. Befolkningen er anslået til 1.520.000 i år 2000.

Mogadishu er en havneby, og den har været et handels- og finanscenter. Der en vejforbindelse til Kenya og Etiopien og international lufthavn.

Historie

Mogadishu blev anlagt af arabere omkring år 900 og var i det 12. århundrede blevet et vigtigt handelscenter på Afrikas østkyst. Byen blev besøgt af den kinesiske opdagelsesrejsende Zheng He i begyndelsen af det 15. århundrede. I det 16. århundrede kom byen under portugisisk kontrol.

I 1871 blev Mogadishi erobret af sultanen af Zanzibar som lejede den til Italien i 1892. Italien købte byen i 1905 og gjorde den til hovedstad i Italiensk Somaliland. Mogadishu blev under 2. verdenskrig indtaget af britiske tropper fra Kenya.

I den somaliske borgerkrig blev byen indtaget af oprørere i 1990. Voldsomme kampe mellem forskellige klanhære ødelagde store dele af byen i 1991 og 1992. Der var udstationeret fredsbevarende FN-styrker fra 1992 til 1995 (Operation Restore Hope og Operation Continue Hope).

3. oktober 1993 endte en amerikansk militæraktion, Slaget i Mogadishu mod nogle af krigsherren Mohammed Farah Aidids folk med en katastrofe set fra USA's synspunkt med 19 dræbte og flere sårede amerikanere. Begivenhederne den dag blev senere dramatiseret i romanen og filmen Black Hawk Down.

Siden Maj 2008 har der været voldsom stigning af vold. Volden eskalerede til flere selvmordsbombe-angreb. Dette forårsagede et stort mennesketab.

Foto fra 1993, der viser en gade, der har dannet "den grønne linje" (grænsen mellem to klanområder).

Mogadishu er fortsat i dag en af verdens farligste byer da klanstridighederne stadig foregår.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
somalisk geografiSpire
Denne artikel om somalisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi