Monte-Carlo Masters 2016
Monte-Carlo Masters 2016 | |
---|---|
Arrangement | |
Turnering nr. | 110 |
Dato(er) | 9. - 17. april 2016 |
Spillested | Monte-Carlo Country Club |
Værtsby | Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig |
Underlag | Grus |
Kategori | ATP World Tour Masters 1000 |
Præmiesum | € 3.748.925 |
Vindere | |
Herresingle | Rafael Nadal (9. titel) |
Herredouble | Pierre-Hugues Herbert Nicolas Mahut (1. titel) |
Monte-Carlo Masters 2016 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på grusbaner i Monte-Carlo Country Club i Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig i perioden 9. - 17. april 2016. Det var den 110. udgave af Monte-Carlo Masters og sæsonens tredje turnering i kategorien ATP World Tour Masters 1000 på mændenes ATP World Tour 2016.
Herresingleturneringen blev vundet af Rafael Nadal, der vandt ATP-titlen i Monte Carlo for niende gang i alt. Han havde tidligere vundet titlen otte år i træk i perioden 2005-12. Sejren var på flere måder historisk, idet spanieren i den forbindelse satte flere rekorder:
- Sejren var Rafael Nadals 28. ATP World Tour Masters 1000-titel i karrieren, og han tangerede dermed Novak Djokovic' rekord for flest vundne Masters 1000-titler i karrieren, som serberen tidligere på året havde overtaget fra netop Nadal ved at vinde Masters 1000-turneringerne i Indian Wells og Miami.
- Han blev den første spiller, der havde vundet Monte-Carlo Masters ni gange.
- Han blev den første spiller, der havde vundet to forskellige professionelle turneringer ni gange.
Sejren var endvidere Nadals første triumf på ATP World Tour, siden finalesejren ved German Open 2015 i august 2015. Og han vandt hermed den 68. titel på ATP World Tour-niveau i sin 100. finale.
I finalen vandt Rafael Nadal med 7–5, 5–7, 6–0 over Gaël Monfils, som var i sin tredje ATP World Tour Masters 1000-finale i karrieren, og som tabte i finalen for tredje gang.[1]
I herredoublerækken gik sejren til franskmændene Pierre-Hugues Herbert og Nicolas Mahut, som besejrede Jamie Murray og Bruno Soares i finalen med 4−6, 6−0, [10−6], og som dermed vandt den tredje ATP World Tour Masters 1000-titel i træk, idet det franske par tidligere på sæsonen havde vundet både BNP Paribas Open og Miami Open. Det var deres femte titel i alt som par.[2]
Præmier
[redigér | rediger kildetekst]Den samlede præmiesum for Monte-Carlo Masters 2016 androg € 3.748.925 ekskl. per diem.[3]
Pengepræmier ekskl. per diem | ||
---|---|---|
Resultat | Single | Double |
Pr. spiller | Pr. par | |
Vindere | € 717.315 | € 222.150 |
Finalister | € 351.715 | € 108.750 |
Semifinalister | € 177.015 | € 54.550 |
Kvartfinalister | € 90.010 | € 28.000 |
Tabere i 3. runde | € 46.740 | - |
Tabere i 2. runde | € 24.640 | € 14.470 |
Tabere i 1. runde | € 13.305 | € 7.640 |
Tabere i 2. kval.runde | € 3.065 | - |
Tabere i 1. kval.runde | € 1.565 | - |
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]Herresingle
[redigér | rediger kildetekst]I hovedturneringen deltog 56 spillere. Feltet bestod af 45 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres verdensranglisteplacering, fire spillere havde modtaget et wildcard, mens de sidste syv spillere havde spillet sig igennem kvalifikationsturneringen. Efterfølgende meldte David Ferrer afbud, hvilket gav plads i hovedturneringen til Marcel Granollers som lucky loser.
Herredouble
[redigér | rediger kildetekst]Turneringen havde deltagelse af 24 par, hvoraf de 22 havde kvalificeret sig til turneringen i kraft af deres verdensranglisteplacering, mens de sidste to par havde modtaget et wildcard.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Monte-Carlo Masters (fransk) (engelsk) (italiensk)
- Pro Tennis Live - 2016 Monte-Carlo Rolex Masters - Main draw singles (engelsk)
- Pro Tennis Live - 2016 Monte-Carlo Rolex Masters - Main draw doubles (engelsk)