Ægteskab til venstre hånd
Morganatisk ægteskab, også kaldt ægteskab til venstre hånd, er en ægteskabsform, historisk især knyttet til suveræne fyrstehuse og den tyske højadel, hvor en mandlig dynast eller adelsmand indgik ægteskab med en kvinde af lavere stand, uden at hustruen og de kommende børn fik del i mandens stand, titel, særlige privilegier eller successionsrettigheder. I dansk kongelig sammenhæng betegnede ægteskab til venstre hånd et ægteskab mellem en konge og en almuekvinde, typisk forstået som et kærlighedsægteskab uden de dynastiske retsvirkninger, der fulgte af et standsmæssigt ægteskab. Hverken hustruen eller børnene kunne i sådanne tilfælde arve kongen.[1]
Begrebshistorie
[redigér | rediger kildetekst]Betegnelsen morganatisk ægteskab kommer af middelalderlatin matrimonium ad morganaticam og knytter sig til morgengaven, morganatica. Hustruen havde oprindeligt ikke arveret efter manden, men måtte i stedet nøjes med den gave, hun modtog dagen efter brylluppet. Betegnelsen ægteskab til venstre hånd kommer af den bryllupsform, hvor manden rakte venstre hånd til bruden. Denne form skulle antyde, at hustruen og hendes børn ikke kom under mandens hånd og værge på samme måde som ved et ret og standsmæssigt ægteskab.[1]
Et morganatisk ægteskab adskilte sig fra et konkubinat ved i kirkelig henseende at være et fuldt gyldigt ægteskab. Det kunne samtidig bygge på en særlig aftale, hvor kvinden og børnene blev udelukket fra mandens stand og vilkår og alene fik krav på en begrænset del af hans formue, fastsat som morgengave. I kongelig sammenhæng kunne ordningen indebære, at kongen ved siden af et sådant kærlighedsægteskab også kunne indgå et politisk fornuftsægteskab. Kongen kunne derfor i praksis have to hustruer på én gang, selv om bigami ellers kunne medføre dødsstraf.[1]
Morganatiske ægteskaber forekom allerede i middelalderen. I Italien blev de undertiden betegnet matrimonia lege salica, fordi der blev anvendt frankiske eller saliske retsregler, og i Tyskland forekom de også mellem mænd af lavadelen og uadelige kvinder. Der fandtes endda eksempler på morganatiske ægteskaber indgået som tvegifte.[2] I nyere tid blev anvendelsen mere begrænset og knyttet især til medlemmer af suveræne fyrstehuse eller den tyske højadel.[1] Der forekom også tilsvarende ordninger, hvor en kvinde af fyrsteligt blod uden at opgive sin deraf følgende stilling giftede sig med en mand, der ikke var hende jævnbyrdig.[2]
Et morganatisk ægteskab forveksles ofte med et ikke-jævnbyrdigt ægteskab[kilde mangler], hvor den fyrstelige part frasiger sig sin titel og arveret. Forskellen er, at den fyrstelige part i et morganatisk ægteskab beholder sin titel og arveret, mens ægtefællen og børnene ikke får del i dem. Greverne af Rosenborg har således indgået ikke-jævnbyrdige, men ikke morganatiske ægteskaber.[1] I svensk ret har morganatiske ægteskaber derimod altid været ukendte.[2]
Kendte eksempler på morganatiske ægteskaber i nyere tid er den danske konge Frederik 7.s ægteskab med Louise Rasmussen, grevinde Danner, i 1850, den russiske kejser Alexander 2.s ægteskab med Jekaterina Dolgorukova i 1880 og den østrigske ærkehertug Franz Ferdinands ægteskab med Sofia Chotek, fyrstinde af Hohenberg, i 1900.[2]
Tyskland og Italien
[redigér | rediger kildetekst]Ægteskaber til venstre hånd har været anerkendt af den romerskkatolske kirke, så ikke bare adelsmænd, men også adelskvinder kunne gifte sig under deres stand uden at dele familieformuen ved arv.
Eksempler på ægteskaber til venstre hånd
[redigér | rediger kildetekst]- 1615, Kong Christian 4. og Kirsten Munk
- 1712, Kong Frederik 4. og Anna Sophie Reventlow
- 1835, Hertug Alexander af Württemberg og Claudine Rhédey von Kis-Bocholt
- 1850, Kong Frederik 7. og Louise Rasmussen (Grevinde Danner)
- 1851, Prins Alexander af Hessen og ved Rhinen og Julia von Haucke
- 1880, Zar Alexander 2. af Rusland og Jekaterina Dolgorukova
- 1900, Ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig og Sophie von Chotek (Hertuginden af Hohenberg).
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 Berlin, Knud (1924). "morganatisk Ægteskab". I Blangstrup, Chr. (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 17. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 292.
- 1 2 3 4 Björling, Carl Georg Emanuel (1913). "Morganatiskt äktenskap". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 18. (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 1101.