Naga (mytologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Denne flerhovedede naga er en del af en dekoration fra det 9. århundrede ved Angkor i Cambodja.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Naga. (Se også artikler, som begynder med Naga)

Naga er Pāli- eller Sanskrit-ordet for en guddom eller ånd eller en kategori af ånder (Sanskrit: नाग, betyder cobra), der antager form af en stor slange.

Nagaerner findes inden for såvel den hinduistiske som buddhistiske mytologi i Indien, hvor de er et folkeslag (i slangekrop), der efter sigende bor under vandet, og kun sjældent kommer op til overfladen. Da ingen ved ret meget om deres udseende og adfærd, har det givet anledning til en lang række mytologiske fortællinger, musikstykker, sange, sangspil og teaterforestillinger, hvori nagaerne indgår.

I buddhismen er de ofte beskyttere af Buddha og dharmaen. Men de er også verdslige og temperamentelle skabninger, der spredte sygdom og ulykke, når de blev vrede.

Nagaer tænkes at bo i enhver form for vand (hav, sø, bjergkilder etc.), men nogle gange er de jordens ånder. I dele af Asien, især Himalaya-regionen, fraråder folk, som tror på væsenerne, mennersker at forurenen vandstrømmende af frygt for at vække vreden hos de nagaer, der bor i dem.

I den tidlige hinduistiske kunst har Nagaer menneskelige øvre torsoer, men er slanger fra taljen ned. I buddhistisk ikonografi er nisse[bør uddybes] nogle gange kæmpe kobraer, ofte med flere hoveder. De er også portrætteret som mere som en drage men uden ben. I nogle dele af Asien anses nagaer for at være en underart af drager.

I mange myter og legender kan nagaer ændre sig til et helt menneskeligt udseende, eller morfe ind til en fuld slangeskillelse.

Se også[redigér | redigér wikikode]

MytologiStub
Denne artikel om mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.