Naivitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Naivitet er enten en betegnelse for uspolerethed, mangel på kløgt eller en indskrænket tankegang[1].

Begrebet[redigér | redigér wikikode]

Naiv betyder simpel eller usofistikeret og kommer fra det latinske ord nativus, der betyder uspoleret eller født[2].

Begrebet forbindes gerne med børn.

Kunst[redigér | redigér wikikode]

Det naive bruges i to beslægtede betydninger i kunsten:

Naivisme er for det første en samlende betegnelse for flere retninger i 1900-tallets malerkunst, der tilstræber en vis barnlighed ved at efterligne børnetegninger og ved at se stort på perspektiv og anvende mange detaljer i billederne. Naivismen fortsætter traditioner i folkekunsten, og der er ingen akademiske traditioner. Til naivismen hører også nogle amatører eller søndagsmalere. Naivismen som kunstretning er en bevidst udtryksform, der blev skabt af Henri Rousseau. Stilen har været dyrket i Østeuropa, i Frankrig, Louis Vivin og i Sverige, Eric Hallström. I den danske naivisme er Hans Scherfigsdyremotiver fremtrædende indenfor genren. Naivistiske tendenser kan også spores hos kunstnere som Pablo Picasso og Henry Heerup.

Naiv kunst bruges for det andet som betegnelse for kunst, der ikke er skolet og baseret på bestemte metoder[3].

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

I filosofi er naiv realisme en betegnelse for den opfattelse, at verden opfattes, som den er[4].

Friedrich Schiller skelner mellem barnagtig naivitet, der er udtryk for uformåen, og barnlig naivitet, der er udtryk for et godt hjerte.

Kultur og samfund[redigér | redigér wikikode]

De naive fremstår som en kulturel type i to hovedformer: På den ene side er der 'den satiriske naive’, såsom Candide[5]. På den anden side er der den ‘kunstneriske naive’, der bruger det naive som et kulturelt image[6].

I løbet af 1960'erne vendte de naive sig mod hippiekulturen, der prædikede kærlighed og intuition i stedet for fornuft[7].

Videnskab[redigér | redigér wikikode]

I videnskab er naivitet forbundet med ukendte faktorer.

I matematik er en naiv Bayes klassifikator en klassifikatorbaseret på Bayes' teorem, der anvender den naive antagelse, at alle parametre er uafhængige. I modsætning til Bayes' teorem beregner man som regel ikke normalisatoren ved klassificering, da denne vil være konstant for alle de forskellige klasser, og vil derfor bare kræve ekstra beregningstid, uden det har betydning for resultatet.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Allen, Keith (2016): A Naïve Realist Theory of Colour. OUP Oxford
  • Jäger, Helen (1975): Naivität. Eine kritisch-utopische Kategorie in der bürgerlichen Literatur und Ästhetik des 18. Jahrhunderts (= Scripten, Literaturwissenschaft, Band 19), Scriptor, Kronberg im Taunus, ISBN 3-589-20059-6 (Dissertation Universität Bremen, 1974, 334 Seiten, 21 cm Inhaltsverzeichnis).
  • Rincón, Carlos (2010): “Naiv/Naivität“. In: Karlheinz Barck, Martin Fontius, Dieter Schlenstedt, Burkhart Steinwachs, Friedrich Wolfzettel (Hrsg.): Ästhetische Grundbegriffe. Historisches Wörterbuch in sieben Bänden.Band 4: Medien–Populär. Studienausgabe. Metzler, Stuttgart / Weimar 2010 (zuerst 2002), ISBN 978-3-476-02357-5, S. 347–376.
  • Henn-Schmölders, Claudia (1974) : Simplizität, Naivetät, Einfalt. Juris, Zürich, ISBN 3-260-03742-X, urn:nbn:de:kobv:11-100184000 (Philosophische Dissertation Freie Universität Berlin, Fachbereich Germanistik, XV, 273 Seiten, 23 cm).
  • Stoffer, Adolf Josef (2005): Naiv. In: ders.: Wörter und ihre Schicksale. Artemis, Berlin / Zürich 1935, S. 255–259; 2. Auflage, Vorwerk 8, Berlin, 18. Oktober 2005, ISBN 978-3-930916-37-5.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


  1. ^ naivitet — Den Danske Ordbog
  2. ^ https://www.etymonline.com/word/naive
  3. ^ https://www.britannica.com/art/naive-art
  4. ^ https://www.thefreedictionary.com/naive+realism
  5. ^ Mark Perrino, The Poetics of Mockery (1995), p. 54.
  6. ^ Martin Green, Children of the Sun (London 1977), p. 238.
  7. ^ Leora Lev, Enter at Your Own Risk (2006), p. 50.