Hans Scherfig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hans Scherfig
Født 8. april 1905Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 28. januar 1979 (73 år)Rediger på Wikidata
HillerødRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Hovedfag Autodidakt maler
Beskæftigelse Kunstmaler, skribentRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Det Danske Akademis Store Pris (1973)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Christian Scherfig (født 8. april 1905, død 28. januar 1979)[1] var dansk forfatter, billedkunstner og kommunist. Opvokset i København, mangeårigt medlem af DKP. Han er mest kendt for romanerne Frydenholm, Det forsømte forår, Den forsvundne fuldmægtigog Idealister men også særlig kendt for sine litografier med dyr i junglen.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Scherfig var født på Østerbro i København af den ugifte pige Claudine Nielsen (1876-1921). Udlagt som barnefader var Christian Diderik Scherfig (1859-1931), Østerbrogade 3, som senere ægtede Claudine. Ved dåben i Sankt Jakobs Kirke 8. april 1906 blev han døbt Hans Christian Scherfig.[2] Faderen var direktør for Det Hoffensbergske Etablissement, et af byens største trykkerier, og Scherfig voksede op i et solidt borgerligt hjem præget af konservative værdier. Hans bedstefar var bagermester i Nørregade; nogen mener, at det er Scherfigs bedstefar, der synges om i sangen "Der bor en bager på Nørregade"[3].

Efter at være blevet student fra Metropolitanskolen i 1924 påbegyndte han en uddannelse i zoologi og dansk på Københavns Universitet[3] men opgav den til fordel for maleriet. I henved 15 år arbejdede han på et værk om guldsmede, men han nåede ikke at færdiggøre det inden sin død. Ifølge ham selv var dette hans vigtigste arbejde. Under sin studietid på Københavns Universitet lærte han blandt andet Carl Madsen, Jens August Schade og Johannes Wulff[3] at kende.

I 1929 rejste Hans Scherfig til New York for at mødes med den østrigske kommunist og kunstner Elisabeth Karlinsky, som han havde mødt fire år tidligere i Østrig. Scherfig blev i New York i syv måneder og blev her kun mere bekræftet i sin kommunistiske livsanskuelse og sin modvilje mod kapitalismen. Tilbage i Danmark meldte han sig et par år senere ind i DKP og forblev medlem af partiet til sin død. Han giftede sig i 1931 med Elisabeth Karlinsky, og de fik sammen børnene Peter, Martin og Christine.

Hans Scherfig havde en alvorlig øjensygdom, som med tiden ville gøre ham blind. Han måtte i 1930’erne arbejde med lup for at kunne se bare lidt, men i 1940’erne fik han en øjenoperation, der betød, at han blev i stand til at arbejde med stærke briller.

Elisabeth Karlinsky og Hans Scherfig boede de første fem år af deres ægteskab i det indre København men flyttede i 1936 til Nordsjælland. Først boede parret et par år på Tibirke Gamle Skole men flyttede snart til et bondehus i Såne ved Tikøb og i 1955 til en trelænget bondegård på Asminderød Mark.

Hans Scherfig døde af en blodprop den 28. januar 1979.

Politisk engagement[redigér | redigér wikikode]

Scherfig var i perioden 1932 indtil sin død i 1979[4] et af de fremtrædende medlemmer i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han i en årrække sad i centralkomiteen, som var partiets ledelse.

Under den tyske besættelse af Danmark blev Scherfig i juni 1941 arresteret, da Nazityskland gik i krig mod Sovjetunionen. Han blev i sit hjem om morgenen hentet af danske betjente og ført til Vestre Fængsel i København. På grund af tiltagende svækkelse af hans syn blev han løsladt. Efter sin løsladelse var han så bange, at han ikke ville sove hjemme af frygt for at blive hentet af Gestapo.

I 1968 skrev Ib Nørlund bogen Det kommunistiske synspunkt, hvor Scherfig i forordet konkluderede, at "kommunisme betyder fællesskab". I starten af 1970'erne udtrykte han sin modstand mod EU, som han mente var en kapitalistisk monopolisering af Europa, og han sammenlignede i 1972 EU med Nazi-Tyskland.

Forfatterskab og maleri[redigér | redigér wikikode]

Scherfig skrev 7 romaner, hvoraf én, Skorpionen, udkom i mere end 20 lande. Men han udtrykte sig også på anden vis. Nævnes kan rejseskildringen fra Kirgisistan, der ser verden gennem et helt andet filter end det, mange kender fra hans romaner. Derimod er hans noveller om USA voldsomt satiriske og af samme årsag væsentlig mere læseværdige. De blev til efter en rejse til Staterne i 192930, der prægede ham for resten af livet og gav næring til hans sociale indignation.[kilde mangler]

Ved siden af sit arbejde som forfatter udtrykte Scherfig sig også visuelt. Maleri var egentlig hans oprindelige udtryksform, men hans øjensygdom, der nedsatte hans syn til ca. 2%, gjorde – ifølge ham selv – at skriveriet blev opprioriteret. Scherfig er dog også meget anerkendt for sine malerier.

I slutningen af 1920'erne malede han bl.a. kubistisk, og debuterede som maler i 1928 på Kunstnernes Efterårsudstilling med fire kubistiske malerier;[3] mest kendt er han for sine litografier, som idylliserer junglens dyr på en måde, der af nogle kaldes naivistisk – en kategorisering han ikke selv så nogen mening i.

I grel modsætning hertil står hans essays, for eksempel Naturens uorden, samt Teodor Amsteds møde med naturen i Den forsvundne fuldmægtig. Her skildres naturen som kaotisk, vild og urimelig. Man er tilbøjelig til på denne baggrund at se Scherfigs kommunistiske idealer som en forestilling om et samfund, hvor den økonomiske frihed tøjles, og de svage beskyttes mod alles kamp mod alle.

Scherfig var en meget begavet forfatter, når det gælder skildringen af det samfund, han selv befandt sig i og kendte, men den antikommunistiske samtid og eftertid anså ham for samtidig at være "mærkeligt uvidende", når det gælder skildringen af Sovjetunionen. Der findes en lille portrætfilm fra 1970'erne, hvor han, måske, indirekte indrømmer dette som et fejltrin.

Den forsvundne fuldmægtig blev filmatiseret i 1971 instrueret af Gert Fredholm og med Ove Sprogøe i hovedrollen. Scherfig selv optræder i filmen, dels som fortæller, dels i en lille statistrolle sidst i filmen i en scene fra kirken ved Vestre Fængsel. En anden bog af Scherfig Det forsømte forår blev filmatiseret i 1992 instrueret af Peter Schrøder og med Frits Helmuth i hovedrollen som den nærmest sadistiske lektor Blomme.

I 1973 modtog Hans Scherfig Det Danske Akademis Store Pris.

Scherfig døde af en blodprop og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Gravstenen er navnløs, godt skjult og forestiller en skildpadde, hugget af billedhugger Carl Otto Johansen i 1975.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Børnebøger[redigér | redigér wikikode]

bøger[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Rejsebøger[redigér | redigér wikikode]

  • Rumænsk Billedbog, 1967

Udvalgte priser[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Forfatter Stub
Denne danske forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
Vista-kdmconfig.png Artiklen om Hans Scherfig kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.