Hans Scherfig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Scherfig
Født 8. april 1905 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 28. januar 1979 (73 år) Rediger på Wikidata
Hillerød, Danmark Rediger på Wikidata
Dødsårsag Blodprop Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk parti Danmarks Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
Ægtefælle Elisabeth Karlinsky (fra 1931) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Metropolitanskolen Rediger på Wikidata
Hovedfag Autodidakt maler
Beskæftigelse Kunstmaler, forfatter, illustrator Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Det Danske Akademis Store Pris (1973) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Christian Scherfig (født 8. april 1905, død 28. januar 1979)[1] var en dansk forfatter, billedkunstner og kommunist. Opvokset i København, mangeårigt medlem af DKP. Han er mest kendt for romanerne Frydenholm, Det forsømte forår, Den forsvundne fuldmægtig, Idealister og for malerier og litografier med dyr i junglen.

Liv[redigér | rediger kildetekst]

Scherfig var født på Østerbro i København af den ugifte pige Claudine Nielsen (1876-1921). Udlagt som barnefader var Christian Diderik Scherfig (1859-1931), Østerbrogade 3, som senere ægtede Claudine. Ved dåben i Sankt Jakobs Kirke 8. april 1906 blev han døbt Hans Christian Scherfig.[2] Faderen var direktør for Det Hoffensbergske Etablissement, et af byens største trykkerier, og Scherfig voksede op i et solidt borgerligt hjem præget af konservative værdier. Hans bedstefar var bagermester i Nørregade; nogen mener, at det er Scherfigs bedstefar, der synges om i sangen "Der bor en bager på Nørregade"[3].

Efter at være blevet student fra Metropolitanskolen i 1924 påbegyndte han en uddannelse i zoologi og dansk på Københavns Universitet[3] men opgav den til fordel for maleriet. I henved 15 år arbejdede han på et værk om guldsmede, men han nåede ikke at færdiggøre det. Ifølge ham selv var dette hans vigtigste arbejde. Under sin studietid på Københavns Universitet lærte han blandt andet Carl Madsen, Jens August Schade og Johannes Wulff[3] at kende.

I 1929 rejste Hans Scherfig til New York for at gense den østrigske kommunist og kunstner Elisabeth Karlinsky, som han havde mødt fire år tidligere i Østrig. Scherfig blev i New York i syv måneder og blev her kun mere bekræftet i sin kommunistiske livsanskuelse og sin modvilje mod kapitalismen. Tilbage i Danmark meldte han sig et par år senere ind i DKP og forblev medlem til sin død. Han giftede sig i 1931 med Elisabeth Karlinsky, og de fik børnene Peter, Martin og Christine.

Hans Scherfig led af en alvorlig øjensygdom, som med tiden ville gøre ham blind. Han måtte i 1930'erne arbejde med lup for at kunne se bare lidt, men i 1940'erne fik han en øjenoperation, der betød, at han blev i stand til at arbejde med stærke briller.

Elisabeth Karlinsky og Hans Scherfig boede de første fem år af deres ægteskab i det indre København men flyttede i 1936 til Nordsjælland. Først boede de et par år på Tibirke Gamle Skole men flyttede snart til et bondehus i Såne ved Tikøb og i 1955 til en trelænget bondegård på Asminderød Mark.

Hans Scherfig døde af en blodprop den 28. januar 1979.

Politisk engagement[redigér | rediger kildetekst]

Scherfig var fra 1932 til sin død i 1979[4] et af de fremtrædende medlemmer i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han i en årrække sad i centralkomiteen, som var partiets ledelse.

Under den tyske besættelse af Danmark blev Scherfig i juni 1941 arresteret, da Nazityskland gik i krig mod Sovjetunionen. Han blev i sit hjem om morgenen hentet af danske betjente og ført til Vestre Fængsel i København. På grund af tiltagende svækkelse af hans syn blev han løsladt. Efter løsladelsen sov han ikke hjemme af frygt for at blive hentet af Gestapo.

I 1968 skrev Ib Nørlund bogen Det kommunistiske synspunkt, hvor Scherfig i forordet konkluderede, at "kommunisme betyder fællesskab". Først i 1970'erne udtrykte han sin modstand mod EU, som han mente var en kapitalistisk monopolisering af Europa, og han sammenlignede i 1972 EU med Nazi-Tyskland.

Forfatterskab og maleri[redigér | rediger kildetekst]

Scherfig skrev syv romaner; Skorpionen udkom i mere end 20 lande. Men han udtrykte sig også på anden vis. Nævnes kan rejseskildringen fra Kirgisistan,[5] der ser verden gennem et helt andet filter end det, mange kender fra hans romaner. Derimod er hans noveller om USA voldsomt satiriske og af samme årsag væsentlig mere læseværdige. Han foretog en rejse til Jugoslavien i 1927, hvorefter han søgte optagelse i Danmarks Kommunistiske Parti, men blev afvist. En rejse i USA 1929–30 befæstede hans marxistiske livssyn, og efter en rejse til Frankrig i 1931 blev han optaget i det danske kommunistparti i 1932.[6]

Ved siden af sit arbejde som forfatter var han maler. Maleri var egentlig hans oprindelige udtryksform, men hans øjensygdom, der nedsatte hans syn til ca. 2 %, gjorde – ifølge ham selv – at skriveriet blev opprioriteret. Scherfig er dog også meget anerkendt for sine malerier. Mælkereklamen fra 1962Kapelvej er af Scherfig, der har malet en frodig kvinde og to spædbørn med titlen: "Mælk, det er dejligt".[7]

I slutningen af 1920'erne malede han bl.a. kubistisk, og debuterede som maler i 1928Kunstnernes Efterårsudstilling med fire kubistiske malerier;[3] mest kendt er han for sine litografier, som idylliserer junglens dyr på en måde, der af nogle kaldes naivistisk – en kategorisering han ikke selv så nogen mening i.

I grel modsætning hertil står hans essays, for eksempel Naturens uorden, samt Teodor Amsteds møde med naturen i Den forsvundne fuldmægtig. Her skildres naturen som kaotisk, vild og urimelig. Man er tilbøjelig til på denne baggrund at se Scherfigs kommunistiske idealer som en forestilling om et samfund, hvor den økonomiske frihed tøjles, og de svage beskyttes mod alles kamp mod alle.

Scherfig var en meget begavet forfatter, når det gælder skildringen af det samfund, han selv befandt sig i og kendte, men den antikommunistiske samtid og eftertid anså ham for samtidig at være "mærkeligt uvidende" i skildringen af Sovjetunionen.[8] Ligesom Hans Kirk skrev han ud fra sovjetisk ideologi, der uddrev psykoanalysen af psykologien med marxismen-leninismen som det eneste socialvidenskabelige fundament. I sin satiriske roman Idealister beskrev Scherfig psykoanalysen som ren svindel, ligesom han gjorde nar af moderne kunst.[9] Der findes en lille portrætfilm fra 1970'erne, hvor han, måske, indirekte indrømmer sin kritikløshed overfor Sovjetunionen som et fejltrin.

Den forsvundne fuldmægtig blev filmatiseret i 1971 instrueret af Gert Fredholm og med Ove Sprogøe i hovedrollen. Scherfig selv optræder i filmen, dels som fortæller, dels som statist i en lille cameooptræden sidst i filmen i en scene fra kirken ved Vestre Fængsel. En anden bog af Scherfig, Det forsømte forår,[10] blev filmatiseret i 1993, instrueret af Peter Schrøder og med Frits Helmuth i hovedrollen som den nærmest sadistiske lektor Blomme.

I 1973 modtog Hans Scherfig Det Danske Akademis Store Pris.

Scherfig døde af en blodprop og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Gravstenen er navnløs, godt skjult og forestiller en skildpadde, hugget af billedhugger Carl Otto Johansen i 1975.[1] Han fik skildpadden af sin kone, og ønskede den på sin grav til glæde for alle.[11]

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Børnebøger[redigér | rediger kildetekst]

  • Lukas' bog. Forlaget Nemo. 2013. ISBN 9788792880017.[12]
  • Christines bog. Forlaget Nemo. 2018. ISBN 9788792880178.[13][14]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

Romaner[redigér | rediger kildetekst]

Rejsebøger[redigér | rediger kildetekst]

Udvalgte priser[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Hans Scherfiggravsted.dk
  2. ^ Kirkebog for Sankt Jakobs Sogn, ("1901-1906" s. 245; opslag 246, nr. 102) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  3. ^ a b c d Jæger, Gitte (januar 2006). ""Jeg er en maler, der skriver bøger"". Club Danois. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 18. oktober 2020.
  4. ^ "Danske digtere fra 1900-tallet". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 6. november 2009.
  5. ^ Hans Scherfig (1965), Hos Kirgiserne, København: GyldendalWikidata Q108899715
  6. ^ Jansen, F.J. Billeskov. "Hans Scherfig". lex.dk. Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 18. oktober 2020.
  7. ^ "Magasinet Kunst". Magasinet Kunst. 18. februar 2016. Hentet 18. oktober 2020.
  8. ^ Scherfig, H. (1951). Rejse i Sovjetunionen (eBog) (Digitalisering af bogen:Tiden udgave). Lindhardt og Ringhof (udgivet 10. oktober 2017). ISBN 978-87-11-82057-5. Hentet 2020-10-18.
  9. ^ Schou, Søren (10. december 2012). "De danske sovjetsympatisører". lex.dk. Dansk litteraturs historie. Hentet 18. oktober 2020.
  10. ^ "Den sorte skole". Kulturcentret Assistens. 10. januar 2019. Arkiveret fra originalen 13. august 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  11. ^ "Hans Scherfig". Kulturcentret Assistens. 17. april 2013. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 18. oktober 2020.
  12. ^ "Hans Scherfig: Lukas' bog by Forlaget Nemo - Butik". Forlaget Nemo - Butik. Arkiveret fra originalen 15. november 2016. Hentet 7. december 2018.
  13. ^ "Hans Scherfig: Christines bog by Forlaget Nemo - Butik". Forlaget Nemo - Butik. Arkiveret fra originalen 9. december 2018. Hentet 7. december 2018.
  14. ^ "Scherfigs bog til datteren Christine". Arbejderen. Arkiveret fra originalen 7. december 2018. Hentet 7. december 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

ForfatterSpire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Artiklen om Hans Scherfig kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.