Napoli (ballet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Napoli (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Napoli)
Napoli
Richard Jensen & Grethe Ditlevsen in the pas de six in 3rd act of Napoli.jpg
Grethe Ditlevsen og Richard Jensen i 3. akt af Napoli, 1909
Originaltitel Napoli
Koreografi af August Bournonville
Musik af H.S. Paulli
Edvard Helsted
Niels W. Gade
H.C. Lumbye
Libretto af August Bournonville
Premiere 29. marts 1842
Sted Det Kongelige Teater
Balletkompagni Den Kongelige Ballet
Karakter(er) Gennaro
Veronica
Teresina
Munk
Giacomo
Peppo
Giovanina
Pascarillo
Carlino
Golfo
Coralla
Argentina
Scenografi af Dekoration: C.F. Christensen
Genre Romantisk ballet

Napoli eller Fiskeren og hans Brud er en romantisk ballet skabt af den danske koreograf og balletmester August Bournonville til Den Kongelige Ballet i 1842.[1] Den handler om den unge italienske pige Teresina, der forelsker sig i fiskeren Gennaro. Historien slutter med, at de bliver gift.[2]

Balletten blev koreograferet efter Bournonville havde besøgt Napoli, hvor han var blevet imponeret over den lokale farve og byens kontante bevægelse vitalitet.[3] Han forsøgte at inkludere byens "lys og dynamik" i sit værk, hvor han afsluttede den sidst akt med et livligt tarantella.

Handlingen[redigér | redigér wikikode]

1. akt (Markedet). Teresinas mor, enken Veronica, der ikke vil lade Teresina gifte sig med den fattige fisker Gennaro, introducerer hende for to andre bejlere.[4] Disse er to ældre men velhavende mænd, limonadesælgeren Peppo og makaronifabrikanten Giacomo.[5][6] Teresina, meget til sin mors fortrydelse, afviser dem begge og begiver sig i stedet bort for at vente på Gennaro.[7] Da Gennaro vender tilbage i havn, opsøger han og Teresina Veronica, og forsøger at overbevise hende om, at de må gifte sig. Heldigvis for dem viser denne opgave sig at være forholdsvis let, idet Veronica ser det unge pars oprigtige kærlighed til hinanden. Fulde af lykke sejler Teresina og Gennaro afsted sammen.

I mellemtiden ankommer en gruppe bajadser som opfører en forestilling i byen. Men en voldsom storm bryder ud, og festlighederne kommer til en abrupt ende. Da stormen lægger sig, er Gennaro blevet fundet, men det er Teresina ikke. Veronica, der tror at Teresina er druknet, sørger åbenlyst over sin datter, og bebrejder Gennaro hendes død. Gennaro, der selv er voldsomt ramt af begivenheden, bliver så oprømt, at han næsten begår selvmord; han stopper dog, da han ser en statue af Jomfru Maria. Fra Ambrosio, den lokale munk, giver Gennaro et billede af Den hellige Madonna, og fortæller ham, at han skal gå og finde Teresina.

Skitsetegning af Den Blå Grotte, hvor 2. akt foregår, udført af teatermaleren C.F. Christensen i 1842.

2. akt (Den Blå Grotte). Gennaro leder efter Teresina alle vegne, og finder hende til sidst i Den Blå Grotte, et magisk sted behersket af havdæmonen Golfo, der har forvandlet Teresina til en najade.[8][9] Som følge af forvandlingen husker Teresina ikke længere Gennaro, men gennem tro transformeres Teresina igen til et menneske med hukommelsen intakt. Snart forlader Gennaro og Teresina grotten for at vende tilbage til Napoli.

3. akt (Brylluppet). Da Teresina og Gennaro vender tilbage til Napoli, er byens folk mistænkelige, fordi de troede, at Teresina var død. Peppo og Giacomo forsøger endda at overbevise alle, at Gennaro står i ledtog med djævelen. Rygtet er snart afvist, og brylluppet mellem Teresina og Gennaro finder sted.

Karakterer[redigér | redigér wikikode]

  • Teresina, en ung pige der er forelsket i Gennaro
  • Gennaro, en ung fisker, der er forelsket i Teresina
  • Veronica, Teresinas moder
  • Peppo, en velhavende, gammel, limonadesælger, der elsker Teresina
  • Giacomo, en ældre, men rig, macaronisælger, der elsker Teresina
  • Fra 'Ambrosio, en munk
  • Golfo, havdæmonen der hersker i Den blå Grotte

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Musikken til balletten er skrevet af flere forskellige komponister. Edvard Helsted og Holger Simon Paulli skrev musikken til første og tredje akt,[10][11] mens Niels W. Gade skrev musikken til anden akt. H.C. Lumbye[12][13][14] skrev finalen.

Balletten regnes som et af Bournonvilles hovedværker og opføres fortsat på Det Kongelige Teater samt på andre scener rundt om i verden.[15][16]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Balletten er blevet kritiseret for sin lange pantomime i første og anden akt. Selve ballet-dansen kommer først rigtig frem i tredje akt.[3] Da musikken ikke har samme kaliber som Tchaikovsky eller Glazunov mener nogen, at dette kan være en udfordring.[17] Stykket er dog også blevet rost for sin "lokale farve", de ekseptionelle mandlige soloer og det bliver nogle gange refereret til som Bournonvilles "signaturværk".[18])

Filmatisering[redigér | redigér wikikode]

Napoli blev brugt som udgangspunkt til stumfilmen Tarantellen af Napoli fra 1903, der blev instrueret af Peter Elfelt. De medvirkende var de to balletdansere Hans Beck og Valborg Borchsenius (født Guldbrandsen). Elfelt havde optaget flere små balletfilm, og Tarantellen af Napoli varede 1 minut.[19] Den blev optaget i Elfelts atelier, da det havde gode lysforhold. Til gengæld var der udfordringer med pladsen under indspilningen, da rummet ikke var så stort, og de dansende bevægede sig rundt.[20]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Briginshaw, Valerie; Burt, R. (2009). Writing Dancing Together (engelsk). Basingstoke, Hampshire New York: Palgrave Macmillan UK. s. 85. ISBN 978-0-230-23533-5. OCLC 593297495. Hentet 2018-12-16. It was this which Bournonville, like a number of Danish artists, sought through a trip to Italy; but 1842 saw not only the first ... Napoli: eller, Fiskeren og hans Brud (Napoli, or the Fisherman and his Bride) was a narrative ballet about the ... 
  2. ^ Kant, Marion (2007). The Cambridge Companion to Ballet (engelsk). Cambridge New York: Cambridge University Press. s. 134. ISBN 978-0-521-53986-9. OCLC 81453064. Hentet 2018-12-16. The most joyful and harmonious ballet by Bournonville is probably Napoli from 1842. ... The story is as follows: Gennaro, a fisherman, has been out on his boat together with his fiancee, Teresina, but a storm has made them fall overboard, and ... 
  3. ^ a b Royal Danish Ballet The Bournonville Festival -- 'Napoli' Worth the wait
  4. ^ Music and Musicians International (engelsk). Filmtrax. 1989. s. 56. Hentet 2018-12-16. ... Gennaro, a Neopolitan fisherman loves Teresina but her widowed mother, Veronica, hopes for a better match with either of two rich merchants who are absurd and humorous characters. 
  5. ^ Brinson, Peter (1971). The International Book of Ballet (engelsk). New York: Stein and Day. s. 25. ISBN 978-0-8128-1331-9. OCLC 147780. Hentet 2018-12-16. Very probably, Bournonville's whole treatment of Nourrit's libretto was fresher and less sophisticated than the original treatment. ... Napoli, or The Fisherman and his Bride Romantic Ballet in three acts. ... To the left, the house of Veronica, a widow. ... It is clear that Giacomo and Peppo, the macaroni and lemonade sellers, are in love with Teresina, but she waits only ... of the catch, which Gennaro solves by giving a major portion to the Madonna, he offers Teresina an engagement ring. 
  6. ^ Clarke, Mary; Crisp, C. (1981). The ballet goer's guide (engelsk). London: M. Joseph. s. 174. ISBN 978-0-7181-2013-9. OCLC 7851153. Hentet 2018-12-16. Napoli is Bournonville's happiest masterpiece and one of the greatest achievements of nineteenth-century ballet. ... We must salute in particular the performances of Niels Kehlet, great artist, as Gennaro. ... The widow Veronica appears with her daughter Teresina who is being courted by Giacomo, a macaroni vendor, and by ... 
  7. ^ Balanchine, George; Mason, F. (1978). Balachine's festival of ballet (engelsk). London: W.H. Allen. s. 373. ISBN 978-0-491-02037-4. OCLC 16423282. Hentet 2018-12-16. Napoli is the great ballet by Auguste Bournonville, the dancer, choreographer, and ballet master of the Royal Danish ... Teresina ignores her suitors as she waits for Gennaro, who is returning to port with all the other fishermen of the town. 
  8. ^ Kragh-Jacobsen, Svend (1954). Ballet bogen: gennemillustret forer over 85 balletter, 1786–1954. Gjellerup. s. 162. Hentet 2018-12-16. Anden akt foregår i grotta azurra, Capris blå grotte, hvor havånden Golf og holder til med sine tritoner og najader, som bringer ham kostbarheder fra ... dog, da hun er vakt til live, tilbage for hans tilnærmelser, indtil hun ved en glemselsdåb selv forvandles til najade og træder dansen med Golfo. 
  9. ^ Behrendt, Poul (1992). Palmehaven : Institut for nordisk filologi, levned og meninger. København: Amanda. s. 82. ISBN 978-87-89537-40-5. OCLC 27815348. Hentet 2018-12-16. Da Gennaro i andenakten i Den blå Grotte søger efter den forsvundne Teresina, forvirres han af najadernes fristende ynder, og hans mod prøves, da „Hulen rystes af underjordiske Brag, og Flammer hvirvle sig op ... Hun forvandles til najade. 
  10. ^ Studwell, W.E.; Schueneman, B.R. (2012). Minor Ballet Composers: Biographical Sketches of Sixty-Six Underappreciated Yet Significant Contributors to the Body of West (engelsk). Taylor & Francis. s. 58. ISBN 978-1-136-77028-9. Hentet 2018-12-16. ... with Holger Simon Paulli, Edvard Helsted, and Niels Gade) for August Bournonville's Napoli (1842, also known as Neapol, The ... 
  11. ^ Bull, Deborah (2014). The Faber Pocket Guide to Ballet (engelsk). London: Faber and Faber. s. 27. ISBN 978-0-571-32160-5. OCLC 890939190. Hentet 2018-12-16. Napoli. Three acts. Choreography by August Bournonville, music by Edvard Helsted, Holger Paulli and others, designs by C. F. Christensen. First performed at the Theatre Royal, Copenhagen ... 
  12. ^ Bournonville, August; McAndrew, P.; Jürgensen, K.A. (2005). My dearly beloved wife! : Letters from France and Italy, 1841 (engelsk). Alton, Hampshire England: Dance Books. s. 142. ISBN 978-1-85273-106-9. OCLC 62100425. Hentet 2018-12-16. In 1842 Niels W. Gade incorporated Prume's most popular concert piece. La Melancolie. in his score for Act II of Bournonville's ballet Napoli. 
  13. ^ Jürgensen, Knud Arne (1997). The Bournonville tradition: the first fifty years, 1829–1879. Volume II. An annotated bibliography of the choreography and the music, the chronology, the performing history, and the sources (engelsk). London: Dance Books. s. 72. ISBN 978-1-85273-056-7. OCLC 38882780. Hentet 2018-12-16. Bournonville's three-act romantic ballet Napoli or The Fisherman and His Bride was created from inspirations received during his nine-week ... This concert piece had been played by Prume himself at Copenhagen's Royal Theatre on 27.12. 
  14. ^ Craine, D.; Mackrell, J. (2010). The Oxford Dictionary of Dance. Oxford Paperback Reference (engelsk). Oxford New York: OUP Oxford. s. 284. ISBN 978-0-19-956344-9. OCLC 620092525. Hentet 2018-12-16. Lumbye, Hans Christian (b Copenhagen, 2 May 1810; of Copenhagen, 20 Mar. 1874) Danish composer who wrote the music for many Bournonville ballets including Napoli (1842), Conservatory (1849), and The Lifeguards on Amager ... 
  15. ^ Aschengreen, E.; Hallar, M.; Heiner, J. (1980). Perspektiv på Bournonville. Nyt nordisk forlag. s. 219. Hentet 2018-12-16. ... Også i Napoli (1842), som blev et af Bournonvilles hovedværker, udsættes helten for fristelser. 
  16. ^ Andersen, H.C.; Jørgensen, K.A.; Bournonville, A. (2005). Digterens & balletmesterens luner: H.C. Andersens og August Bournonvilles brevveksling. København: Gyldendal. s. 178. ISBN 978-87-02-03751-7. OCLC 71330525. Hentet 2018-12-16. ... I det 20. århundrede har Napoli gået sin sejrsgang over hele verden og regnes i dag som et af Bournonvilles ubestridte hovedværker. 
  17. ^ Napoli score on-line
  18. ^ Review/Ballet; A 2d Cast in Bournonville's 'Napoli'
  19. ^ Tarantella in Napoli (S). filmaffinity.com. hentet 17/12-2018
  20. ^ TARANTELLEN AF NAPOLI. Det Danske Filminstitut. Hentet 17/12-2018

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]