Naturkræfter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe

Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet. Alle andre kræfter kan afledes af disse fire, f.eks. er friktion (gnidningsmodstand) en elektromagnetisk kraft.

De fire fundamentale kræfter
Navn Relativ størrelse Afstandsafhængighed
Stærk kernekraft 1040 1/r7
Elektromagnetisme 1038 1/r2
Svag kernekraft 1015 fra 1/r5 til 1/r7
Gravitation 100 1/r2



Den elektromagnetiske kraft[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Elektromagnetisme

Den elektromagnetiske kraft eksisterer over alt og påvirker elektrisk ladede partikler. Dette sker med en kraft, som skaber bevægelse i partiklerne. I det elektromagnetiske felt bliver partiklernes ladning samtidig påvirket.

Denne opdagelse blev opdaget af den danske professor H. C. Ørsted tilbage i 1820.

Den stærke kernekraft[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stærk kernekraft

Mellem to kvarker findes den stærkeste af de 4 kræfter. Den dannes da både protoner og sammensat sat af kvarker. Her sker der vekselvirkning, der binder nukleonerne i atomet sammen.

Den svage kernekraft[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Svag kernekraft

Mellem elementarpartikler kan der dannes den svage kræft. Det sker ved at neutrinoer vekselvirker. Når de vekselvirker er der kun andre partikler gennem denne vekselvirkning, og dette er årsagen til neutrinoernes enorme gennemtrækningsevne. For at virkningen skal fungere, skal afstanden være mindre end atomkernernes størrelse. Dette er grundlaget for at vi til dagligt ikke mærker meget til den svage kraft.

Gravitionskraften[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Gravitation
Gravity anomalies on Earth.jpg

Gravitionskraften som er det samme som tyngdekraften virker effektivt på alle partikler. Tyngdekraften er den svageste af de fire vekselvirkninger, men den er utrolig langtrækkende og derfor meget effektiv.

Afstanden mellem atomernes størrelse er irrelevant og har ingen betydning. Grundet at tyngdekraften er en milliard gange svagere end de andre vekselvirkninger. Tyngdekraften er derimod utrolig dominerende på større områder som fx vores jordklode. Det er også tyngdekraften som styrer planternes bevægelse. Man kan på vores jordklode mærke tyngdekraften stærkere end på nogle andre planeter fx Mars. Tyngdekraften er også svingene over jordens arealet. Dette kan ses på billedet under. Disse forskelligheder sker fordi jorden ikke er helt kugleformet.

Naturkræfter og energiniveauer[redigér | redigér wikikode]

Ved høje temperaturer og energiniveauer "opfører" den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft sig som én og samme kraft; den såkaldte elektrosvage kraft. Desuden peger de såkaldte Grand Unified Theory (GUT) på, at ved endnu højere energi- og temperatur-niveauer "smelter" denne elektrosvage kraft sammen med den stærke kernekraft. Dette har ført til spekulationer om, at alle fire kernekrafter ved endnu højere energiniveauer synes at virke som én fælles "stam-kraft" – denne enlige naturkraft kan have eksisteret i Universets allertidligste sekunder efter Big Bang.

Se også[redigér | redigér wikikode]