Begivenhedshorisont

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Databehandlede måledata fra mange radioteleskopers modtagne radiobølger med en bølgelængde på 1,3 mm (EHF; millimeterbølger) udenfor, men tæt på, det sorte huls begivenhedshorisont i centrum af galaksen M87. Kilde: (2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results. I. The Shadow of the Supermassive Black Hole". The Astrophysical Journal 875. DOI:10.3847/2041-8213/ab0ec7. ISSN 2041-8213. Figure 3.

Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.[1]

Det almindeligste tilfælde af en begivenhedshorisont er omkring et sort hul, hvor lyset, der sendes ud aldrig kan nå en observatør. Det betyder, at en person, der betragter et objekt, som nærmer sig en begivenhedshorisont aldrig vil se, at objektet forsvinder bag horisonten, men i stedet vil se, at objektet bevæger sig uendelig langsommere mod, men aldrig forbi, horisonten. Fra selve objektets perspektiv vil imidlertid overgangen "gennem" horisonten forløbe som forventet. Denne forskel mellem to perspektiver kaldes rødforskydning.[kilde mangler]

Noter[redigér | redigér wikikode]

FysikStub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.