Nepotisme
Nepotisme (af latin: nepos, "barnebarn", "efterkommer" eller "nevø") er en form for favorisering og korruption, hvor en person uberettiget begunstiger slægtninge eller venner, eksempelvis ved besættelse af embeder og andre stillinger, tildeling af indbringende hverv eller indgåelse af kontrakter.[1][2]
Betegnelsen anvendes især om begunstigelse ved besættelse af stillinger i den offentlige sektor, men kan mere generelt omfatte en højtstående persons bestræbelser på at skaffe sine slægtninge embeder og økonomisk fordelagtige poster på bekostning af mere kvalificerede ansøgere.[1][3]
Begreb og etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Ordet nepotisme kommer gennem italiensk nepotismo af latin nepos, genitiv nepotis, der kunne betegne et barnebarn, en efterkommer i en senere generation eller en søster- eller brorsøn. Den umiddelbare betydning bag nepotisme er således oprindeligt "begunstigelse af nevøer".[1][4][5][2]
Latin nepos betød oprindelig "barnebarn" eller "efterkommer" og ligger også til grund for fransk neveu, "nevø". Det tilsvarende oldengelske ord nefa overlevede som neve indtil 1400-tallet og tilhører samme germanske ordgruppe som tysk Neffe og nederlandsk neef. Beslægtede former findes desuden i græsk νέποδες, "efterkommere", ἀνεψιός, "slægtning", og sanskrit napāt eller napt, "efterkommer". Det beslægtede engelske niece, "niece", kommer af fransk nièce og latin neptis, den feminine form af nepos. På oldengelsk hed en niece nift, svarende til tysk Nichte.[6]
Betydningen blev siden udvidet fra den bogstavelige begunstigelse af nevøer til begunstigelse af slægtninge og venner i almindelighed.[5][4] I kirkelig sammenhæng kunne "nevø" desuden anvendes eufemistisk om en paves, kardinals eller anden gejstligs uægte søn, og den kirkelige praksis med at skaffe sådanne børn embeder og fordele bidrog til, at nepotisme blev den generelle betegnelse for favorisering af en persons familie.[6]
Historisk oprindelse
[redigér | rediger kildetekst]Nepotisme som begreb har sin historiske oprindelse i Kirkestaten og i den praksis, hvormed en række paver begunstigede deres familiemedlemmer. Systemet regnes i en af de ældre fremstillinger fra Innocens 8.s tid og omfattede bl.a. tildeling af embeder, gods og rigdomme til pavernes slægtninge.[5] Paver og biskopper, der skulle leve i cølibat og derfor ikke officielt kunne have børn, gjorde det til praksis at udnævne deres "nevøer" til fremtrædende kirkelige stillinger.[7] Den praksis kunne også omfatte pavernes sønner og andre nære slægtninge, som blev favoriseret og beriget på det offentliges bekostning.[3][6]
Flere paver udnævnte deres nevøer til kardinaler. Callixtus 3. udnævnte således to nevøer fra Borgia-familien, hvoraf den ene senere blev pave Alexander 6.. I 1500-tallet var nepotisme vidt udbredt blandt italienske adels- og fyrsteslægter som Barberini, Borgia og Farnese.[1] Nepotisme blev forbudt af paven i 1692.[1]
Senere anvendelse og eksempler
[redigér | rediger kildetekst]Begrebet mistede efterhånden sin snævre tilknytning til pavedømmet og blev en almindelig betegnelse for uberettiget begunstigelse af slægtninge og senere også venner. Det kan navnlig bestå i at give familiemedlemmer fortrin ved besættelse af stillinger og embeder eller ved tildeling af andre økonomiske fordele, selv om mere kvalificerede personer forbigås.[4][3][2] I moderne sprogbrug anvendes betegnelsen især i forbindelse med offentlige stillinger, men omfatter også andre former for favorisering, herunder tildeling af kontrakter.[1]
Som et eksempel fra 1900-tallet nævnes Saddam Husseins tildeling af ministerposter til familiemedlemmer.[1] I 2024 blev også den amerikanske præsident Joe Bidens benådning af sin søn Hunter Biden fremhævet som et eksempel på nepotisme.[8]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 Liljedahl, Estrid (2. oktober 2024). "nepotisme". Lex. Foreningen lex.dk. Hentet 10. september 2026.
- 1 2 3 Bergelin, Sven-Emil S., red. (1956). "Nepotism". Nordisk familjebok. Vol. 15 (4. udgave). Malmø: Svensk Upplagsbok A.–B. s. 345.
- 1 2 3 Westrin, Th., red. (1913). "Nepotism". Nordisk familjebok. Vol. 19 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 775.
- 1 2 3 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Nepotisme". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 3201.
- 1 2 3 Blangstrup, Johan Christian, red. (1924). "Nepotisme". Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 17 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 815.
- 1 2 3 Chisholm, Hugh, red. (1911). "Nephew". Encyclopædia Britannica (engelsk). Vol. 19 (11. udgave). Cambridge: Cambridge University Press. s. 384 – via Wikisource.
- ↑ "Article Nepotism". New Catholic Dictionary. Arkiveret fra originalen 31. august 2013. Hentet 2007-07-12.
- ↑ "Joe Biden benåder sin søn Hunter Biden i våben- og skattesager". DR. Hentet 2. december 2024.
 | Spire Denne artikel om familie og parforhold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |