Nepotisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pave Alexander 6. var et eksempel på nepotisme i den katolske kirke

Nepotisme (af latin nepos, nevø) betyder dét at begunstige folk fra ens familie, f.eks. ved udnævnelse til tillidsposter eller ved indgåelse af kontrakter.

Oprindelse

Nepotisme, det forhold, at en person tilgodeser og foretrækker slægtninge og venner frem for andre, især ved besættelse af stillinger i den offentlige sektor.

Oprindelig anvendtes begrebet om skiftende pavers begunstigelse af egne nevøer eller andre slægtninge ved uddeling af gejstlige embeder, og i 1500-t. var nepotisme således udbredt i italienske adels- og fyrsteslægter som Barberini, Borgia og Farnese. Paven forbød nepotisme i 1692.

Et eksempel i 1900-t. var Saddam Husseins tildeling af ministerposter til familiemedlemmer.

Udtrykket opstod i middelalderen, hvor paver og biskopper – der levede i cølibat og derfor ikke kunne have officielle børn – gjorde det til almindelig praksis at udnævne deres nevøer til ledende poster i kirken.[1]

Flere paver udnævnte således deres nevøer til kardinaler, blandt andet udnævnte Callixtus 3. to af sine nevøer fra Borgia familien, og den ene af dem blev senere pave Alexander 6.

Andre betegnelser

Den såkaldte Rip-Rap-og-Rup-effekt består i, at man favoriserer folk, der ligner én selv (i køn og baggrund). Udtrykket bruges tit til at beskrive især mandlige lederes påståede tendens til at foretrække mandlige ansøgere i ansættelsessituationer.

Se også

Noter

  1. ^ "Article Nepotism". New Catholic Dictionary. Hentet 2007-07-12. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.