New public management

New public management er et system indenfor management, der er benyttet af de offentlige forvaltninger siden 1980'erne med det formål at modernisere den offentlige sektor. New public management er et bredt og meget komplekst begreb, der benyttes til at beskrive de mange reformer, der er gennemført i den offentlige sektor i hele verden siden 1980'erne. Begrebet blev første gang lanceret af den engelske forsker Christopher Hood i 1991.

Ifølge fortalerne for New Public Management vil den større markedsorientering i den offentlige sektor føre til en mere omkostningseffektiv forvaltning uden væsentlige negative konsekvenser for andre af forvaltningens mål og overvejelser. Den grundlæggende antagelse er, at den offentlige sektor er forvokset, dårligt ledet og for bureaukratisk og ineffektiv.

Omvendt peger kritikerne af New Public Management på, at systemet i virkeligheden skaber stress, teknokrati og overvejende fungerer som et bidrag til en global neoliberal tendens. I følge kritikerne skyldes systemets succesfulde korstog i den vestlige verden, fortalernes evne til at fremstille effektivitet som vigtigere end grundlæggende demokratiske rettigheder og kollegialt sammenhold.

Siden slutningen af 2000'erne har der fra videnskabelig side og i den offentlige administration været tiltagende modstand mod brug af New Public Management. Den stigende modstand skyldes ikke mindst den erfaring, at man på mange arbejdspladser mister sammenhængskraft som følge af NPM-modellernes måleredskaber og incitamentstrukturer. Det gælder eksempelvis i politiet, hvor NPM-modellerne ifølge kritikerne forhindrer reelt politiarbejde, da der i alle enheder er fokus på, hvor mange bøder man udskriver. Dermed bliver antallet af bøder det centrale parameter for betjentene.

Noter

Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.