Niels Frederik Jespersen
Niels Frederik Jespersen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. december 1798 København, Danmark |
Død | 27. februar 1862 (63 år) |
Nationalitet | Dansk |
Far | Jesper Jespersen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog, landmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Niels Frederik Jespersen (født 13. december 1798 i København, død 27. februar 1862) var en dansk landmand og politiker.
Han var søn af justitiarius Jesper Jespersen, blev i 1818 student og i 1825 teologisk kandidat. Han var i flere år løjtnant i studenterkorpset og blev i 1835 kaptajn.
I 1827 købte Jespersen Grønnebjerggård ved Holbæk, som han ejede i 24 år. Han var 1832-51 medlem af bestyrelsen for Holbæk Amts landøkonomiske Selskab og 1842-51 for Holbæk Sparekasse. Han var endvidere formand for sogneforstanderskabet og medlem af amtsrådet.
I 1846 var han medstifter af Bondevennernes Selskab og medlem af bestyrelsen indtil maj 1848, hvor han ligesom Johan Christian Drewsen udtrådte på grund af uenighed med Balthazar Christensen. I 1848 blev Jespersen han stænderdeputeret og blev valgt til Den grundlovgivende Rigsforsamling. Hans politiske karriere fortsatte i 1854-61, hvor han var folketingsmand og blev 1858 justitsråd. Fra 1861 indtil sin død var han desuden formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Han blev gift første gang i 1827 med Maria Jespersen (1802-1853), datter af byskriver i Nexø, Peder Dam Jespersen (1772-1835), og anden gang i 1856 med Susanne Leschly (født 1829), datter af kaptajn og landinspektør Ernst Leschly.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Emil Elberling, "Niels Frederik Jespersen", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Frederik Barfod, Dansk Rigsdagskalender.
- Født i 1798
- Døde i 1862
- Folketingsmedlemmer i 1850'erne
- Folketingsmedlemmer i 1860'erne
- Amtsrådsmedlemmer
- Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling
- Teologer fra Danmark
- Politikere fra Bondevennerne
- Personer fra København
- Landmænd fra Danmark
- Borgmestre på Frederiksberg
- Stænderdeputerede fra Østifterne
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Sognerådsformænd fra Danmark