Spring til indhold

Frederiksberg Kommune

Koordinater: 55°40′40″N 12°32′0″Ø / 55.67778°N 12.53333°Ø / 55.67778; 12.53333
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frederiksberg Kommune
KommunesædeFrederiksberg
Kommunekode147
RegionHovedstaden
Areal8,70 km²
Indbyggere104.899 pr. 2024
Befolkningstæthed12.057 (Indbyg. pr. km²)
BorgmesterMichael Vindfeldt
BorgmesterpartiSocialdemokratiet
Hjemmesidewww.frederiksberg.dk
DigDagdigdag.dk,
digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata
Mandatfordelingen i kommunalbestyrelsen pr. marts 2024     Enhedslisten: 6 mandater      SF: 1 mandat      Socialdemokratiet: 5 mandater      Radikale Venstre: 3 mandater      Moderaterne: 1 mandat      Venstre: 2 mandater      Det Konservative Folkeparti: 11 mandater

Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.

I forbindelse med Kommunalreformen i 2005-2007 forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.

Frederiksberg Kommune har magistratsstyre. Kommunen beskæftiger i alt knap 7.000 ansatte, hvoraf de 700 arbejder i administrationen.[1]

Kommunens historie[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Frederiksberg.

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.

Frederiksbergs historie formidles og varetages af Frederiksberg Stadsarkiv.

Borgmestre[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
Startår Slutår Stilling/uddannelse Navn Parti
1842 1843 Etatsråd Povel Povelsen Bondevennernes Selskab
1847 1851 Assessor Harald Raasløff
1858 1861 Godsejer Ernst Emil Rosenørn Højre
1861 1862 Justitsråd N.F. Jespersen Døde i embedet
1862 1872 Etatsråd R.C. Stæger
1872 1891 Justitiarius N.F. Schlegel Højre. Døde i embedet
1891 1896 Højesteretssagfører Frederik Asmussen Højre
1896 1908 Dr.med. E.M. Jacoby
1908 1909 Overretssagfører Niels Petersen Det Radikale Venstre
1909 1936 Overretssagfører Marius Godskesen Højre, fra 1915: Det Konservative Folkeparti
1936 1948 Direktør Vilhelm Fischer Det Konservative Folkeparti
1948 1950 Statsrevisor Aksel Møller Det Konservative Folkeparti
1950 1954 Branddirektør Arne Stæhr Johansen Det Konservative Folkeparti
1954 1958 Statsrevisor Aksel Møller Det Konservative Folkeparti
1958 1978 Branddirektør Arne Stæhr Johansen Det Konservative Folkeparti
1978 2001 Vicedirektør John Winther Det Konservative Folkeparti
2001 2009 Chefjurist Mads Lebech Det Konservative Folkeparti
2009 2019 Seniorproduktchef Jørgen Glenthøj Det Konservative Folkeparti
2019 2021 Advokat Simon Aggesen Det Konservative Folkeparti
2022 - Advokat Michael Vindfeldt Socialdemokratiet

Magistraten[redigér | rediger kildetekst]

Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og ti andre medlemmer (rådmænd)[2]

Småoplysninger og stikord[redigér | rediger kildetekst]

Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen. Frederiksberg Kommune er medejer (8 %) af Metroselskabet

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Mandatfordeling[redigér | rediger kildetekst]

ValgårABCEFGIKMOVYZØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1909618
618
1574.8
123
1913618
618
1579.8
123
19177210
7210
1972.9
163
19218110
8110
1975.4
163
19256112
6112
1977.0
163
19298110
8110
1978.1
17
19336112
6112
1981.9
163
19377111
7111
1977.6
163
19437111
7111
1974.9
163
194661921
61921
1977.1
145
195051211
51211
1982.1
145
1954712
712
1967.6
145
1958613
613
1975.0
154
19625131
5131
1973.0
154
19665122
5122
1975.4
145
197091141
914
2567.9
196
19746114211
6142
2561.0
187
197891111111
911
2574.4
1510
198161522
61522
2575.0
178
1985513511
5135
2567.0
169
19897135
7135
2567.7
1312
1993611233
61233
2568.6
169
199751123121
51232
2566.6
169
200151132121
51322
2582.8
169
20055213212
521322
2564.7
1411
20096112411
6124
2564.2
1312
2013421021123
4210223
2570.3
1510
2017431111131
43113
2571.2
1510
20215313116
53136
2973.35
1415
Nu53111126
531126
29
1316
  • Øvrige nu: Løsgænger (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Nuværende byråd[redigér | rediger kildetekst]

Byrådets sammensætning efter kommunalvalget i november 2021:
Navn Parti
Simon Aggesen Det Konservative Folkeparti - 13 mandater
Laura Lindahl
Brian Holm
Nikolaj Bøgh
Bent Isager-Nielsen
Alexandra Dessoy
Anders Storgaard
Trine Labuhn
Merete Winther Hildebrandt
Michael Wagner Molin Brautsch
Helle Sjelle
Fasael Rehman
Malene Sandfeld
Mette Bang Larsen Enhedslisten - 6 mandater
Pelle Dragsted
Daniel Panduro
Anja Lundtoft
Sabrina Louise Christiansen
Rasmus Holme Nielsen
Michael Vindfeldt (Borgmester) Socialdemokratiet - 5 mandater
Sine Heltberg
Malte Mathies Løcke
Gunvor Wibroe
Christina Sylvest-Noer
Lone Loklindt Radikale Venstre - 3 mandater
Freja Fokdal
Ruben Kidde
Jan E. Jørgensen Venstre - 1 mandat
Lotte Kofoed Socialistisk Folkeparti - 1 mandat
Udtrådt i perioden
Dato Udtrådt Indtrådt Parti
16. marts 2022 Simon Aggesen[3] Carina Høedt Det Konservative Folkeparti
4. november 2022 Pelle Dragsted[4] Thyge Enevoldsen Enhedslisten
9. november 2022 Daniel Panduro[5] Bianca Vitting
22. februar 2023 Sabrina Louise Christiansen[6] Emil Samaras
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Malene Sandfeld[7] Det Konservative Folkeparti      Løsgænger 1. juni 2022
Malene Sandfeld[8]      Løsgænger Venstre 5. september 2022
Helle Sjelle[9] Det Konservative Folkeparti      Løsgænger 8. august 2023
Helle Sjelle[10]      Løsgænger Moderaterne 25. september 2023

Byrådet 2017-2021[redigér | rediger kildetekst]

Byrådets sammensætning efter kommunalvalget i november 2017:
Navn Parti
Jørgen Glenthøj (Borgmester 2017-19) Konservative - 11 mandater
Simon Aggesen (Borgmester siden 2019)
Pernille Høxbro
Helle Sjelle
Brian Holm
Fasael Rehman
Stig Elling
Alexandra Dessoy
Merete Winther Hildebrandt
Flemming Brank
Nikolaj Bøgh
Michael Vindfeldt Socialdemokratiet - 4 mandater
Sine Heltberg
Gunvor Wibroe
Malte Mathies Løcke
Thyge Enevoldsen Enhedslisten - 3 mandater
Mette Bang Larsen
Daniel Panduro
Lone Loklindt Radikale Venstre - 3 mandater
Ruben Kidde
David Munis Zepernick
Jan E. Jørgensen Venstre - 1 mandat
Balder Mørk Andersen SF - 1 mandat
Mette Bram Alternativet - 1 mandat
Laura Lindahl Liberal Alliance - 1 mandat
Udtrådt i perioden
Dato Udtrådt Indtrådt Parti
7. august 2018 Stig Elling[11] Karsten Skawbo-Jensen Konservative
16. august 2018 Pernille Høxbro[12] Carina Høedt Konservative
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Laura Lindahl[13] Liberal Alliance Konservative 3. februar 2021

Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Forvaltningen – Frederiksberg Kommune". Arkiveret fra originalen 1. august 2012. Hentet 1. august 2012.
  2. ^ "Udvalg". frederiksberg.dk. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 12. december 2016.
  3. ^ Tidligere Frederiksberg-borgmester forlader politik og bliver selvstændig - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  4. ^ Pelle Dragsted trækker sig fra kommunalbestyrelsen på Frederiksberg - her er afløseren | TV 2 Kosmopol
  5. ^ Daniel Panduro trækker sig fra alle politiske poster | frederiksbergliv.dk
  6. ^ Ung EL-politiker forlader kommunalbestyrelsen: Dermed er halvdelen af partiets medlemmer stoppet før tid | frederiksbergliv.dk
  7. ^ K mister et medlem i kommunalbestyrelsen: - Jeg kan ikke længere tilslutte mig partiets forstokkede linje | kobenhavnliv.dk
  8. ^ Eks-konservativ har meldt sig ind i Venstre: Her er der højere til loftet og mod til forandring | frederiksbergliv.dk
  9. ^ Helle Sjelle og Lars Barfoed har meldt sig ud af De Konservative: - Ledelsen er uden konservativt politisk kompas | frederiksbergliv.dk
  10. ^ Tidligere borgmester skifter til Moderaterne | TV2 ØST
  11. ^ Depression får Stig Elling til at droppe politik | TV 2 Kosmopol
  12. ^ Pernille Høxbro. "Pernille Høxbro stopper i Frederiksberg Kommunalbestyrelse". hoxbro.dk. Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 26. maj 2020.
  13. ^ Altinget - Alt om politik: altinget.dk

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°40′40″N 12°32′0″Ø / 55.67778°N 12.53333°Ø / 55.67778; 12.53333