Holbæk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Holbæk (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Holbæk)
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Holbæk. Ordet Holbæk bruges ofte også som en kort betegnelse for Holbæk Kommune.
Holbæk
Købstadsvåben Herredsvåben
Holbæks våben.png
Merløse Herreds våben 1584.png
Holbæk luftfoto.jpg
Luftfoto af Holbæk centrum
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Nordvestsjællands kraftcenter"
Borgmester: Søren Kjærsgaard
Region: Region Sjælland
Kommune: Holbæk Kommune
Grundlagt: 1236
Postnr.: 4300 Holbæk
Demografi
Holbæk by: 27.579[1] (2016)
Kommunen: 69.972[1] (2016)
 - Areal: 578,70 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.holbaek.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°43′10″N 11°42′48″E / 55.71944°N 11.71333°Ø / 55.71944; 11.71333

Holbæk er en fjordby beliggende på Nordvestsjælland, ca. 60 kilometer fra København. Med sine 27.579 indbyggere (2016)[1] er den Nordvestsjællands største by. Byen er hovedby i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland. Holbæk er vokset op omkring det tidligere Holbæk Slot, der blev grundlagt i 1236 af Valdemar Sejr og byen fik købstadsrettigheder i 1287. Om navnet er der to teorier. Enten er det en omskrivning af "Den hule bæk" refererende til den bæk, der i middelalderen løb gennem byen, eller også er det "Den hellige bæk". Faktisk findes udløbet af en lille bæk vest for havnen med navnet Hulbæk.

Holbæk har trafikale forbindelser til København og Roskilde via motorvej og jernbane, hvorfor en stor del af byens erhvervsaktive er beskæftiget udenfor kommunen. Byens opland findes primært i Odsherred, hvortil der også føres en jernbane, Odsherredsbanen, med endestationer i Holbæk og Nykøbing Sjælland. Indtil starten af 1960'erne var Holbæks udstrækning syd for jernbanen stærkt begrænset, men ekspansion af både boliger og erhverv har strakt byen over de sydlige marker. Siden 1980'erne har Holbæk været en af de hurtigst voksende større byer i Danmark, og byen var blandt de fem hurtigst voksende i 2000'erne.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Holbæk menes at være opstået af 2 små byer, der lå ved og havde navn efter de to bække Holbæk og Labæk, den første vest, den anden øst for det bakkedrag, hvorpå den senere by ligger. Labæk skal oprindelig have været den betydeligste, men efterhånden forsvandt den og gik helt op i den anden, Holbæk, da der her var opstået en større gård og senere et befæstet slot. Holbæk nævnes, så vidt vides, første gang 1199 i et gavebrev af biskop Absalon, hvorved han giver Sorø Kloster gården (curiam) Holbæk med de til den hørende 4 små byer Metheløse (Merløse), Grubethorp (Krojerup i Sønder Jernløse Sogn), Thostethorp (Tostrup i Merløse Sogn) og Ulfsthorp (en senere forsvundet landsby, der lå i Aagerup eller Tølløse Sogn, og som endnu nævnes 1370). Sorø Kloster har dog vist snart afhændet gården til Ringsted Kloster, thi 1231 solgte abbeden i dette kloster et stort stykke jord her til Valdemar Sejr, der skal have anlagt og befæstet Holbæk Slot vest for byen (ved Strandporten), hvor stranden vist nok oprindeligt har gået helt ind til dens volde. Fra den tid begynder vel egentlig Holbæks betydning som by.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

I processen mellem Christoffer I og ærkebiskop Jakob Erlandsen klager ærkebiskoppen over, at borgerne i Holbæk have dræbt Asser præst, slæbt ham igennem byen til rådhuset og begravet ham i hedensk jord, uden at grunden til denne fremfærd nævnes. I anden halvdel af det 13. århundrede fik byen et Sortebrødrekloster, og 1286 skal Erik Menved have givet Holbæk en stadsret, som blev fornyet og udvidet 1549 og mange gange er bleven stadfæstet, således 1443, da byen tillige fik toldfrihed overalt i Danmark undtagen på Skanør, Falsterbo og andre sildelejer om efteråret, 1454, 1502 og 1506, 1534 af grev Christoffer i Grevens Fejde, 1562, 1598, 1648, 1672, 1714, 1737 og 1746.[3]

Sortebrødreklosteret blev stiftet 1269 eller vel snarere 1275; 1276 indviede Roskildebispen Peder Bang klosterets kirkegård. I 1287 brændte klosteret sammen med byen, og da kongemorderne hærgede Holbæk 1229, er klosteret sikkert heller ikke gået fri. I 1323 lod Christoffer II klosterkirken opføre, vistnok efter en brand, og samme år indviedes den af Børglumbispen. Dronning Dorothea skænkede 1456 munkene en større pengesum, for at de skulle læse messer over hende, og i testamenter betænktes de af og til med gaver. Ikke desto mindre var de ved reformationen så fattige, at de 1535 måtte forlade klosteret og overlade det med grev Christoffers samtykke til byen. Kort efter tog Christian III det vel i besiddelse i den hensigt at bruge det til forbedring af Holbæk Slot, men 1536 kom det atter i borgernes eje. Det var et Kompleks af tre (måske 4), under rette vinkler sammenstødende fløje. I den vestre fløj havde efter reformationen byens latinskole lokale indtil sin ophævelse 1740, og her boede også rektoren (den næstsidste rektor var Torkil Baden, død 1732); der efter fik den danske skole plads her. Kirken, der udgjorde den nordre fløj, blev nedbrudt 1869. Har klostergården oprindelig også været lukket mod øst, må fløjen her tidlig være forsvunden, da den ikke findes på byplanen i Resens Atlas 1670. Til Holbæk har vistnok hørt en Sankt Jørgensgård for spedalske.[4]

Holbæk havde foruden klosterkirken sin egen sognekirke, helliget Sankt Nicolaus. Den skal have stået på Algadens søndre side (hjørnet af Nygade) på det sted, hvor amtstuegården ved begyndelsen af det 19. århundrede lå (den blev udparcelleret 1846, og dens store, smukke have gav for en del plads til et stort dampbrænderi), og ved gravning i det omkringliggende terræn, navnlig nord for gaden, har man fundet en mængde menneskeben, et bevis på, at kirkegården har været temmelig stor. Efter reformationen stod kirken øde og forfaldt efterhånden mere og mere, hvorfor Frederik II i 1573 skænkede såvel den som pladsen, hvorpå den stod, til lensmanden på Holbæk Slot, Christoffer v. Festenberg (Pax) med tilladelse til, at han måtte nedbryde den og anvende materialet, som han selv ville. I dens sted blev klosterkirken byens sognekirke.[4]

Holbæk havde flere gange været hjemsøgt af ildebrand, blandt andet 1513 (og vist også 1560, da det bliver befalet borgerne at ombytte stråtagene med teglhængte tage). Tilbagegangen for byen begyndte med Karl Gustav-krigene 1658–60, da slottet blev ødelagt, og da byen led under fjendens hærgninger, og den sank snart ned til at være en ubetydelig by.[4]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

I 1672 havde købstaden 879 indbyggere, i 1769 1.211 og 1787 1.159 indbyggere. Årene 1719–88 opførtes der ikke en eneste ny bygning, og i Pontoppidans Danske Atlas[5] hedder det 1774: "Byens Handel og Næring er paa 40 Aar utroelig aftaget, saa at Byens Indvaanere til største Delen ere meget forarmede og ringe". Først ved slutningen af det 18. århundrede begyndte byen at komme til kræfter under det almindelige opsving i landets handelsforhold, og ved større foranstaltninger i det 19. århundrede, navnlig anlæggelsen af Havnen, kom den i jævn fremgang.[4]

I det 17. og 18. århundrede havde Holbæk fra tid til anden en garnison, for det meste af ryttereskadroner. Også i det 19. århundrede var den garnisonsby.[4]

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Holbæk 1900.

Holbæk havde årlig 6 markeder, 2 i marts og 1 i april (heste og kvæg), 1 i juni (heste, kvæg og skovbovarer), 1 i oktober (kvæg) og 1 i november (kreaturer).[6]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 7 brændevinsbrænderier, 1 tobaksfabrik, 1 jern- og metalstøberi, 1 ølbryggeri, 2 bomuldsvæverier, 3 farverier, 5 garverier, 2 pottemagerier, 1 bogtrykkeri. Desuden 3 vindmøller og 1 hestemølle.[7] Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 6 brændevinsbrænderier, 2 tobaksfabrikker, 1 kalkbrænderi, 2 uldspinderier, 2 jern- og metalstøberier, 3 ølbryggerier, 3 bomuldsvæverier, 3 farverier, 6 garverier, 2 pottemagerier, 2 bogtrykkerier, desuden 3 vindmøller og 1 hestemølle samt 1 skibsbyggeri.[8] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 3 tobaksfabrikker, 1 uldspinderi, 2 jern- og metalstøberier, 2 ølbryggerier, hvoraf det ene tillige bryggede bayersk øl, 2 bomuldsvæverier, 3 farverier, 5 bogtrykkerier, 2 vejrmøller, 1 dampmølle, 1 andelssvineslagteri, der dog lå i det tilgrænsende landsogn, 1 frugtvarefabrik med mere.[6]

I Holbæk blev udgivet 3 aviser: Holbæk Amts Avis, Holbækposten og Holbæk Amts Dagblad, samt ugebladet Skyttetidende.[6]

Holbæks befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 2.638 i 1850, 2.811 i 1855, 2.971 i 1860, 2931 i 1870, 3.265 i 1880, 3.915 i 1890, 4.574 i 1901, 5.269 i 1906 og 5.915 i 1911.[9]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 408 levede af immateriel virksomhed, 1.571 af håndværk og industri, 813 af handel og omsætning, 50 af søfart, 87 af fiskeri, 178 af jordbrug, 34 af gartneri, mens 624 fordeltes på andre erhverv, 82 levede af deres midler, 54 nød almisse, og 14 var i fængsel.[10] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 5.269, heraf ernærede 355 sig ved immateriel virksomhed, 258 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 161 ved fiskeri, 2.755 ved håndværk og industri, 1.160 ved handel med mere, 267 ved samfærdsel, 191 var aftægtsfolk, 110 levede af offentlig understøttelse og 12 af anden eller uangiven virksomhed.[11]

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Gennem mellemkrigstiden var Holbæks indbyggertal voksende: i 1921 11.198[12], i 1925 11.831[13], i 1930 12.473[14], i 1935 12.493[15], i 1940 12.790 indbyggere.[16] Men samtidig skete der en vækst i forstæder i Butterup-Tuse Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Holbæk.

År 1921 1925 1930 1935 1940
Holbæk købstad 11.198 11.831 12.473 12.493 12.790
Allerupgård villakvarter (Butterup-Tuse Kommune) - 138 216 210 215
Holbæk med forstæder 11.198 11.969 12.689 12.703 13.005

Ved folketællingen i 1930 havde Holbæk 12.473 indbyggere, heraf ernærede 1.259 sig ved immateriel virksomhed, 4.851 ved håndværk og industri, 2.113 ved handel mm, 1.104 ved samfærdsel, 730 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 865 ved husgerning, 1.428 var ude af erhverv og 123 havde ikke oplyst indkomstkilde.[17]

Næringsveje[18] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet Ialt
Holbæk købstad 730 4.851 2.113 1.104 1.259 865 1.428 123 12.473
Allerupgård 11 98 28 5 24 16 34 0 216
Holbæk med forstæder 741 4.949 2.141 1.109 1.283 881 1.462 123 12.689

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Holbæk sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 13.467 indbyggere i købstaden, i 1950 14.417 indbyggere, i 1955 15.153 indbyggere, i 1960 15.475 indbyggere og i 1965 16.445 indbyggere. I Butterup-Tuse Kommune voksede en ny forstad, Allerupgård villakvarter, frem og i Sdr. Asmindrup-Grandløse Kommune forstaden Lille Grandløse.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Holbæk købstad 13.467 14.417 15.153 15.475 16.445
Allerupgård 234 315 434 548 684
Lille Grandløse - - - 194 278
Holbæk med forstæder 13.701 14.732 15.587 16.217 17.407

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Holbæk-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Byens udvikling er i de seneste år gået fra industri til erhverv, hvorfor blandt andet den tidligere industrihavn på den daværende borgmester Jørn Sørensens ordre er blevet nedrevet til fordel for stort etagebyggeri med lejligheder i millionklassen. Derudover har man benyttet den tidligere kasernegrund og andre grønne områder til bebyggelse, således at der i dag kun er ganske få grønne områder tilbage i byen. Dette skal sandsynligvis ses som en længeresigtet strategi for at tiltrække flere indbyggere med fast højtlønnet arbejde i København, hvilket blandt andet også medførte at Jørn Sørensen i 2004 takkede nej til et østdansk fængsel og de adskillige hundrede arbejdspladser, der fulgte med.

I kontrast til denne strategi står tre af byens store områder med socialt boligbyggeri: Ladegårdsparken, Engvang og Bjergmarken, hvor der er sket en stor koncentration af flygtninge og indvandrere. Der er de sidste mange år ikke taget initiativ til at løse op for de problemer på trods af de mange nye boligbyggerier.

På trods af den finansielle krise er der flere store byggeprojekter på vej i Holbæk by. De to vigtigste er Center Rosen og Arena Holbæk. Center Rosen bliver et stort shoppingcenter i Smedelundsgade som kommer til at strække sig fra det nye Føtex-varehus i syd og helt op til Ahlgades udmunding i nord. Centret opføres af en privat bygherre og kommer til at indeholde dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker, fitnesscenter, caféer/restauranter, konferencecenter og et hotel i 12 etager. Efter planen skal centret stå opført i efteråret 2015. Arena Holbæk er arbejdstitlen på et storstilet projekt som skal blive til i samarbejde mellem byens idrætsforeninger og Holbæk Kommune. Det er planen at samle alle byens nuværende idrætsfaciliteter i en helt ny idrætsby der skal opføres som barmarksprojekt ved Omfartsvejen syd for Holbæk. En del af finansieringen skal komme fra salg af de nuværende idrætsområder til f.eks. boligudvikling.

Holbæk Kommune blev dannet efter kommunalreformen 2007 og består af det tidligere kommuner Holbæk (1970-2006:159,47 km²), Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse. Den nuværende kommune dækker et areal på 578,70 km².

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Byens indbyggertal pr. 1. januar, medmindre andet er angivet

  • 2006: 25.622
  • 2007: 25.987
  • 2008: 26.267
  • 2009: 26.623
  • 2010: 27.157
  • 2011: 27.055

Trafik og Transport[redigér | redigér wikikode]

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Holbæk har tre jernbaneforbindelser: Nordvestbanen mod Roskilde/København (dobbeltsporet) og Kalundborg (betjent af DSB), Odsherredsbanen ("OHJ") (Lokaltog), Tølløsebanen ("HTJ") (Lokaltog). I Holbæk kommune ligger stationerne:

I 2015 åbnede den sidste dobbeltsporede strækning på banen mellem Holbæk og København, og den samlede rejsetid til København H blev nedbragt med ca. et kvarter til 43 minutter med de hurtigste forbindelser.

Holbækmotorvejen[redigér | redigér wikikode]

Holbæk ligger for enden af Holbækmotorvejen (afkørsel 18, 19 og 20). Motorvejen blev i 2006 udvidet, således at den i dag strækker sig syd om byen og ender i den vestlige forstad Tuse (afkørsel 20: Holbæk V), hvor den tidligere sluttede ved Holbæk Mega Center. Fra Tuse Nord er der bygget en ny 2+1 sporet motortrafikvej til nord for Vig, hvor den kobles sammen med resten af motortrafikvejen fra Lumsås. Denne strækning åbnede for trafik den 29. november 2013. Ved Roskilde er Holbækmotorvejen i perioden 2009-2012 blevet udvidet til tre spor, for at afhjælpe de tidligere problemer med kødannelser.

Flyveplads[redigér | redigér wikikode]

Holbæk har ikke nogen lufthavn, men der findes Holbæk Flyveplads.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Holbæk og den omkringliggende region er forsynet med en stribe kulturelle og historiske seværdigheder, hvoraf mange har en stærk lokal tilknytning. Derudover findes en række arbejdende værksteder, kulturelle centre, teatre, spillesteder, gallerier, forlystelser, biografer, restauranter og caféer.

Seværdigheder i Holbæk by[redigér | redigér wikikode]

Blandt de kulturelle seværdigheder kan især fremhæves:

  • Holbæk Museum i Klosterstræde med en stribe gamle lokale bygningsarkitektoniske perler.
  • Skt. Nikolai Kirke er byens største kirke og ligger ved siden af museet.
  • Tveje Merløse Kirke er en meget smuk, historisk stenkirke fra 1100-tallet.
  • Holbæk Gamle Havn omkring det tidligere Holbæk Skibsværft har iværksat en række projekter efter at skibsværftet som Sjællands sidste indstillede sine aktiviteter med udgangen af 2007.
  • Andelslandsbyen Nyvang på Oldvejen sydøst for Holbæk er et levende museum fra 1880-1950 fyldt med aktiviteter og udstillinger.
  • Holbæk Kunstforening Æglageret er et galleri med skiftende udstillinger, indrettet i et tidligere æglager.
  • Danmarks Ægmuseum er indrettet i kælderen under Holbæk Kunstforenings udstillingslokaler i Æglageret.

Musik og teater[redigér | redigér wikikode]

Seværdigheder i omegnen[redigér | redigér wikikode]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Byens største sportsklub med ca. 1100 medlemmer er Holbæk Golfklub, der har fostret 4 internationale mestre, fulgt af fodboldklubben HB&I med ca. 800 medlemmer og et hold i 2. division, og af basketballklubben HBBK, der tidligere har ligget i Basketligaen, men nu frivilligt er rykket ned i 2. division. Derudover findes håndbold på eliteniveau, samt en lang række af mindre foreninger – orienteringsklubben, atletik, tennis, badminton, svømmeklub, roklubben, rideklubben, andre fodboldklubber mm. Fodboldklubben HB&I var i midten af 70'erne i toppen af dansk fodbold med sølvmedaljer i 1975 og pokalfinalepladser i 1975 og 1976. HB&I fik pr. 1. juli 2008 en professionel overbygning, Nordvest FC, som i efteråret 2008 besejrede superligaholdene SønderjyskE og AC Horsens i Ekstra Bladets pokalturnering.

Holbæk Red Devils er en Amerikansk Fodbold klub i Holbæk.

Holbæk Elitesport A/S[redigér | redigér wikikode]

For uddybende artikel, se Holbæk Elitesport

I foråret 2006 forsøgte forretningmanden Per Klarskov at starte Holbæk Elitesport A/S som et samlet selskab for Fodbold, Basket og Håndbold. Mens fodbold- og basketklubben sammen med borgmester Jørn Sørensen forholdt sig kritisk til det nye projekt, blandt andet på baggrund af Per Klarskovs fyring fra fodboldklubben FC København, var håndboldklubben positivt indstillet. Derefter dannedes selskabet Holbæk Elitesport A/S, og en række kvindelige serbiske spillere blev engageret, og bysbarnet, tidligere landstræner, Torben Winther, blev ansat som træner for det nye hold.

Projektet blev dog bremset af manglende økonomisk ballast, og holdets sponsorer begrænsede sig til den lokale papirhandel og en række småbutikker. Per Klarskov påstod at have et trecifret millionbeløb til gode, men såvel trænere som spillere fik ikke udbetalt løn, og selskabet betalte ikke regningerne fra Hotel Strandparken, hvor de serbiske spillere var indkvarteret.

DGI City 2009[redigér | redigér wikikode]

For uddybende artikel, se DGI City 2009

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger afholdt Landsstævne i Holbæk d. 2.-5. juli 2009. De fleste idrætsanlæg er blevet opført i byens sydøstlige del på området Fælleden, bl.a. et meget stort stadion. Der er desuden blevet anlagt en ny vej til stævnecentrum (stadion) med det passende navn Arenavej.

Ydermere er der planer om at opføre et 20.000 m² stort DGI-hus på Blegstrædehagen ved Holbæk Gl. Havn efter samme koncept som DGI-byen i København. Holbæk Byråd udskrev d. 13. maj 2008 en arkitektkonkurrence for DGI-huset og Skibsværftsgrundens udforming. Vinder af konkurrencen blev arkitektfirmaet schmidt hammer lassen architects med et meget flot og funktionelt projekt, der efter planen skulle stå opført i 2011-2012. På grund af finanskrisen og kommunens trængte økonomi er projektet dog udskudt indtil videre, og bliver sandsynligvis ikke realiseret.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Byen huser i dag adskillige kommunale og private uddannelsesinstitutioner, Stenhus Gymnasium og HF, handelsskole, teknisk skole, lærerseminarium, pædagogseminarium, kunsthøjskole og landets eneste glarmesterskole.

Grundskoler i Holbæk[redigér | redigér wikikode]

I Holbæk findes fem kommunale skoler:

  • Holbæk 10. klassecenter – en del af ungdomsområdet for Holbæk kommune.

Derudover er der fire private grundskoler:

Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser[redigér | redigér wikikode]

I Holbæk findes en række uddannelsestilbud efter grundskolen:

Indtil 2014 fandtes også Holbæk Seminarium, hvor der blev udbudt videregående uddannelse til folkeskolelærer og pædagog.

Højskoler[redigér | redigér wikikode]

folkemusik og politik

Erhvervslivet[redigér | redigér wikikode]

Byen har tidligere baseret sin indtjening på industrivirksomheder som Holbæk Skibsværft, Hotaco og Holbæk Jernstøberi, mens man i dag er mindre afhængig af industrien, og mere af virksomheder der kan servicere byens pendlerbefolkning. Således lukkede det lokale slagteri Steff Houlberg i 2006, mens Superfos indtil 2007 var den eneste væsentlige industrivirksomhed i området.

Holbæks største virksomheder er i dag finanskoncernen Sparekassen Sjælland, der driver bank, forsikring og ejendomsmægler og har filialer over det meste af Sjælland, samt busselskabet DitoBus. Kommunens største virksomhed er dog energiselskabet SEAS-NVE, der har hovedkvarter i Svinninge. Byen har også plastindustri, mediehus/avistrykkeri, samt medicinalindustri i form af virksomheden Pharmacosmos.[19] Holbæk Sygehus er et af de fire store akutsygehuse i Region Sjælland. På Jernbanevej i byens centrum har SKAT indrettet et skattecenter i det tidligere kommunale administrationscenter, hvor også Borgerservice og Jobcenter Holbæk holder til.

Størstedelen af Holbæks specialforretninger ligger i strøggaderne i byens centrum side om side med de mange hyggelige caféer og restauranter. Byen rummer også enkelte mindre butikscentre/arkader. I den sydvestlige udkant af byen ligger Holbæk Mega Center med et stort udbud af butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Dette handelsområde trækker mange kunder fra et stort opland og bliver løbende udvidet. I forbindelse med Holbæk Mega Center er Bilbyen også under etablering.

Billeder fra Holbæk[redigér | redigér wikikode]

Kendte Holbækkere[redigér | redigér wikikode]

Blandt Holbæks mere kendte bysbørn findes blandt andre:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Statistikbanken
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 380
  4. ^ a b c d e J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 381
  5. ^ (VI S. 193)
  6. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 378
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 211f
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 233
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 377
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 4
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133
  18. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 132 (Allerupgård) og s. 133 (Holbæk)
  19. ^ Holbæk - Center For Vækstanalyse

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]