Niels Jacobsen (arkitekt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Niels Jacobsen. (Se også artikler, som begynder med Niels Jacobsen)
Niels Jacobsen
Født 14. september 1865 Rediger på Wikidata
Aabenraa, Danmark Rediger på Wikidata
Død 31. januar 1935 (69 år) Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Jacobsen (14. september 1865 i Aabenraa31. januar 1935 i Odense) var en dansk arkitekt og politiker, der primært lagde sin karriere i Odense.

Han var søn af skibsbygmester Niels Jacobsen og Marie f. Kjær. Han blev murersvend 1885 og tog samme år afgang fra Teknisk Skole. September 1884 begyndte han uddannelsen på Kunstakademiet i København, hvor han studerede under Hans J. Holm og tog afgang maj 1890. Han var ansat hos J.D. Herholdt, Ferdinand Meldahl og Martin Nyrop.

Han fik egen tegnestue i Odense 1893, var lærer ved Odense Tekniske Skole 1894-1908 og medlem af Odense Byråd 1909-25 (fra 1911 som formand). Han var tillige medlem af bestyrelsen for OTS 1909-25 og dommer i arkitektkonkurrencer. Han var Ridder af Dannebrog.

1891 var Jacobsen i Italien. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1898, på Verdensudstillingen i Paris 1900, på Rådhusudstillingen i København 1901 og på Dänische Ausstellung, Kgl. Kunstgewerbemuseum, Berlin 1910.

Niels Jacobsen giftede sig 11. august 1893 med Christiane Sophie Magdalene Bertram Petersen Møller (12. september 1872 i Gråsten), datter af købmand Bertram Petersen M. og Jenny Sofie Damm. Han er begravet i Odense.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Ommel Kirke
Sankt Jørgens Kirke i Åbenrå
Odense Teater (med senere tilbygninger)
Kulturhuset Emanuel i Skærbæk (1909)[1]

I Odense:

  • Grand Hotel, Jernbanegade 18 (1896-97, udvidet 1911 af Jacobsen)
  • Telefoncentral, Jernbanegade 16 (1897)
  • Udvidelse af Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13 (1897-98)
  • Odense Tekniske Skole, Hunderupvej 15 (1898, 1921)
  • Fyens Forsamlingshus, Kongensgade 64-68 (1900, 1910)
  • Handelsbanken, Vestergade 12-14 (1900, delvis bevaret)
  • Ansgars Kirke (1902)
  • Restaurering af Sankt Hans Præstegård (1906)
  • Fyns Tidendes bygning, Fisketorvet (1907)
  • Elektrici­tetsværket, Klosterbakken (den oprindelige del 1908)
  • Højskoleforeningens bygning, Slotsvænget (1909)
  • Gråbrødreplads 6-7 (1910-11)
  • Odense Vinkompagni, Klostervej 5-13 (1911-12, 1917)
  • Odense Teater, Jernbanegade 21 (1913-14)
  • P.C. Rasmussens Varehus, Vestergade 16 (1914)
  • Bispegården, Klaregade 17 (1916)
  • Det Borgerlige Byggeselskab, Kræmmermarken (1917)
  • Stiftelsen Eilschous Boliger, Lahnsgade (1919-20)
  • Odense Domhus, Albanigade 28 (1919-21)
  • Udvidelsen af Sygehuset for Odense Amt og By (1926-28);
  • H.C. Andersens Museum (1929-30)
  • Endvidere villaer og ejendomme for private og virksomheder

Andetsteds:

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.kulturhus-emanuel.dk/foreningen/historie/fakta-om-bygningen/