Ærø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ærø
Ærø Kommune coa.svg
Geografi
DK-Ærø.PNG
Sted Mellem Fyn, Langeland og Als
Koordinater 54°51′N 10°23′E / 54.850°N 10.383°Ø / 54.850; 10.383Koordinater: 54°51′N 10°23′E / 54.850°N 10.383°Ø / 54.850; 10.383
Areal 88 km²
Højeste punkt Synneshøj[1] (68 m)
Administration
Land Danmark
Region Region Syddanmark
Største by Marstal (2.370 (2013) indb.)
Demografi
Folketal 6.265 (2015)
Befolkningstæthed 71/km²

Ærø er en moræneø som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest. Ærø er en af Danmarks mindste ø-kommuner. Her bor cirka 6.200 mennesker (2015) fordelt i en række landsbyer og i de tre havnebyer var der 2012 i Marstal 2.395 indb., Ærøskøbing 958 indb. og Søby 539 indbyggere.

Marstal og Ærøskøbing Kommuner blev den 1. januar 2006 sammenlagt som Ærø Kommune. Kommunens rådhus ligger i Ærøskøbing. Jørgen Otto Jørgensen (A) har været borgmester siden 1. januar 2014, hvor han afløste Karsten Landro (C).

Sygehus Fyn Ærøskøbing er sygehus på øen og er under Odense Universitetshospital.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Øen ligger på 54° 51′ 38″ n.br. 10° 23′ 49″ ø.l. og er en del af det Sydfynske Øhav, som er Danmarks største oversvømmede istidslandskab med mange historiske, kulturelle og naturmæssige værdier. Øen var en del af hertugdømmet Slesvig frem til 1864. Øen har derfor stadig mange kulturelle relationer til Sønderjylland særligt til Als. Mange skikke bl.a. festligholdelsen af Helligetrekonge er identiske med de alsiske traditioner.

Øen er ca. 30 km lang og 8 km på det bredeste sted. Til Ærø hører endvidere øerne Birkholm, Dejrø, Lilleø Store Egholm, Lille Egholm, Nyland, Halmø, Langholm, Langholmshoved og Lindholm.

Marstal med 2.266 indbyggere (2015), er øens største by og har havn, rederier, værfter og navigationsskole. Midt på øen ligger den maleriske by Ærøskøbing med sine historiske gamle gader og huse helt tilbage fra 1600-tallet. Det nordlige Søby er øens industricentrum med øens største arbejdsplads, Søby skibsværft, og Ærøs eneste fiskerihavn.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

De største byer på øen er:

Derudover findes følgende landsbyer og bebyggelser: Bro, Dunkær, Græsvænge, Kragnæs, Leby, Lille Rise, Olde, Skovby, Stokkeby, Store Rise, Tivoli, Tranderup, Vindeballe, Voderup.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Ærø er en lang drumlin bakke, der er blevet formet af dødis, der ikke kunne få morænejorden slæbt helt med sig. Det har efterladt af lange bakkedrag med samme retning som isens bevægelsesstand.

Oprindeligt var Ærø delt i to dele, så Marstal kun stod i forbindelse med resten af Ærø med vadestedet Drejet, ude ved Østersøen. Først efter at Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet, fik Marstal-halvøen en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Den nuværende amtsvej er forhøjet, og bag vejen og den plantede skov ligger det nu afvandede Gråsten Nor, et stort engområde med flere uopdyrkede steder af stor botanisk værdi.

Ved den 33 meter høje Voderup Klint er der flere kilometer lange, trappeformede skredterrasser, der som kæmpemæssige trappetrin forbinder havet og den høje ø. Terrassedannelsen skyldes udskridninger, der er forårsaget af klintens specielle opbygning af det blågrønne cryprina-ler, der har navn efter de molboøsters, som er efterladt i leret, som blev aflejret i det hav, som for 100.000 år siden dækkede Danmark i perioen mellem den næstsidste og sidste istid.

Geologisk interessant er også de mange krumodder som f.eks. den 1,5 km lange Ærø Hale ved Marstal, som består af strandvolde, sandrevler og krumodder der pga. havets påvirkning til stadighed ændrer form. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til Langeland ved Ristinge Hale, der også er en krumodde. Der ligger nærmeste et undersøisk sandrev mellem Ærø og Langeland. Det er muligt i stille vejr at vade gennem vandet fra Ristinge Hale over til Storeholm og videre til holmene Lindholm, Langholmshoved og Langholm. Fra Langholm er der kun få hundrede meter til Marstal Havn, hvor der er gravet en sejlrende som umuliggør at kunne vade fra Langeland til Ærø.

Storeholm med rev er Sydfyns vigtigste rastelokalitet for vadefugle. Tusinder af almindelige ryler holder til her. Kobbersnepper, regnspover og sandløbere kan du også være heldig at finde. Hvis man har mulighed for at medbringe en båd kan der vragdykkes på sydsiden af Storeholm. Et ukendt træskib, næsten ti meter langt, har i flere år ligget fuldt blotlagt på sandbunden på en meters dybde – nogle af spanterne stikker endda op ad vandet ved lavvande. De andre krumodder på og ved Ærø er Halmø og Trillerne på Ommel-halvøen, der strækker sig ud mod øst. Trillerne vokser stadig og består af strandenge og krumodder omgivet af fladvand.

Ud mod Østersøen står kysten med høje skrænter, og her nedbrydes dele af den hver vinter. Ved Marstal og Ærøskøbing ligger flere småøer og holme, hvoraf kun Birkholm er beboet hele året. Øerne Dejrø, Lilleø og Store Egholm har fra gammel tid været brugt til sommergræsning af kvæg, gæs og får.

Næbbet på Ærøs nordspids er et af øhavets mest karakteristiske vinkelforlande, der er dannet hvor en vest- og østgående strøm mødes. Områdets små strandsøer er gamle ralgrave i strandvoldene. Næbbet består af sand, grus og ral, der er aflejret af vind og strøm. Efter at Næbbet efter intens grusgravning fra 1890 til 1975 blev genetableret, er der blevet skabt et nyt naturområde med et rigt fugle- og planteliv.

Landtangen Urehoved nord for Ærøskøbing er kendt for sine maleriske badehuse fra 1900-tallet og sin særprægede natur med strandenge, som i nord ender i et morænelandskab.

Vitsø Nor sydvest for Søby er en ca. 150 hektar stor fredet fjordarm, som indtil omkring år 1600 var sejlbar. Vitsø Nor blev inddæmmet i 1788, men blev igen oversvømmet under stormfloden i 1872. I dag er den igen inddæmmet. Den fredede Vitsø Mølle, der ligger bag strandengene mellem afvandingskanalerne ved noret, er en hollandsk pumpemølle, som blev bygget i 1883 for at afvande Vitsø Nor.

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

De mange lokale træskibsværfter og en enkelt svenskerkrig betød, at Ærø for flere hundrede år siden mistede de sidste rester af sine skove. I dag etableres der skov otte steder på øen.

Gråsten Nor ved Drejet har haft en rig flora med bl.a. orkideer, Maj-Gøgeurter og Eng-Ensianer, men udtørring truer flere arter. I noret ynglede tidligere bl.a. Stor kobbersneppe og Brushane, men begge arter er for flere år siden forsvundet på grund af manglende naturpleje.

Voderup Klint har mange sjældne græsarter og insekter, bl.a. den sjældne løbebille stor guldløber.

Ærøs tilbageværende vandhuller er ynglested for springfrøen (Rana dalmatina) og den næsten udryddede klokkefrø (Alytes obstetricans). Omkring vandhullerne er der tillige igen kommet en voksende snogebestand.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Der udgår tre færger fra øen:

Ærø Redningskorps[redigér | redigér wikikode]

1934 blev Ærø Redningskorps oprettet i Dunkær. I nutiden drives den stadig samme sted som en kombineret vognmands, rednings og brandstation. Indtil d. 1. september 2009 stod firmaet selv for ambulancetjenesten. Herefter udførte Ærø Redningskorps opgaven for Falck. Ambulancemandskabet bliver dog kaldt ud fra Falcks/regionens vagtcentral i Odense. Den 31. august 2015 overdrog Region Syddanmark ambulancetjenesten på Ærø til BIOS Ambulance Services Danmark. Herefter overgik Ærøs Redningskorps mandskab på 8 mand til BIOS. Der er i dag ansat 18 medarbejdere hos Ærø Redningskorps og Vognmandsforretning ApS. Herudover er der 4 deltidsbrandmænd.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ærøs historie

Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 3.800 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs.

Fra begyndelsen af middelalderen havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø.

I århundreder var Ærøs og Sønderjyllands historie tæt knyttet sammen. Øen var tildelt slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Udviklingen for dette kongelige gods følges op gennem middelalderen, og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, der var kongens arvegods og det gods, som var krongods. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og herefter fulgte en udstykning af kronens gods. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864, var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. Øen blev overført til Kongeriget Danmark i bytte for de kongerigske enklaver.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Der er folkeskole i Marstal, desuden findes Ærø Friskole, Ærøskøbing Skole, Ærø Efterskole i Tranderup, Marstal Navigationsskole og Kunsthøjskolen på Ærø ved Vestermølle syd for Søby.

VUC, Marstal har ca. 200 eleverpå årsplan, hvoraf ca. 150 er på den 3-årige HF Søfart, fordelt på 6 klasser. I 2011 forventes en udvidelse med et 3. spor. HF Søfart er en ungdomsuddannelse, som består af en HF og en grundlæggende søfartsuddannelse. Desuden er der to klasser på den 2-årige HF som primært er målrettet Ærøs egne unge. VUC i Marstal udbyder valgfag fra C- til A-niveau.

Ærø Efterskole, Tranderup henvender sig til unge med særlige behov herunder unge med indlæringsvanskeligheder. Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole i Ærøskøbing tilbyder uddannelse til unge med særlige behov med henblik på senere ansættelse indenfor landbrugsområdet. Helvegsminde er et STU-tilbud og botilbud for unge med særlige behov. Helvegsminde har til huse i det gamle vandrerhjem i Ærøskøbing. Vandrerhjemsdriften videreføres delvis i ”Villa Blomberg” som drives med hjælp af de unge elever, og indgår som en del af service-linien på Helvegsmindes STU-uddannelse. En del af Helvegsmindes er beskæftiget på Øhavets Restaureringscenter ved havnen i Ærøskøbing som er indrettes med værksteder, undervisnings-, kultur- og formidlingsfaciliteter.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Mellem de tre byer, 14 landsbyer og gårde er der et varieret landskab med bakker mod nord og lidt fladere mod syd. Øen er meget velegnet til vandre- og cykelture, har mange gode badestrande og tiltrækker lystfiskere og ikke mindst kunstnere. Øhavet omkring Ærø og øens tre havne er et yndet mål for sejlturister. 2013 blev 2.050 udenlandske par fra 64 forskellige lande gift på Ærø, hvilket betyder, at der bliver viet 40 gange så mange udlændinge som danskere på Ærø.

Ærøskøbing har i usædvanlig grad bevaret det middelalderlige gadeforløb med et meget stor antal gamle huse. Ærø Museum er et kulturhistorisk museum, der rummer samlinger fra købstads-, søfarts- og landbomiljø – herunder en kollektion af folketøj og legetøj. I haven bag museet er en købstadshave fra ca. 1920 genetableret.

Hammerichshus var billedhuggeren Gunnar Hammerichs hjem i et velbevaret 1700-tals hus med en samling antikviteter og hollandske kakler. I kælderen på byens rådhus findes en samling af Hammerichs buster i gips. Gunnar Hammerich har også boet i Vestergade nr. 44, som i dag er fredet og fungerer som pensionat.

Byens tidligere fattighus huser Flaske-Peters samling. Peter Jacobsen (1873-1960) fortsatte med at bygge flaskeskibe helt frem til sin død. Det blev til mere en 1.700 flaskeskibe og 50 store modelskibe. Samlingerne omfatter også H.C. Pedersens træskærerarbejder samt en nyetableret opstilling af D/S ÆRØ´s kontor fra Ærøskøbing Havn med de mange færgemalerier af marinemaleren Hans Schøsler-Pedersen.

Kogehuset fra 1810 på havnemolen fungerede i gamle dage som kogested for sejlskibene i havn, da åben ild om bord på træskibene ikke måtte finde sted. 1850 fik det påmonteret et fyrhul, som viste fartøjerne til Ærøskøbing Havn. Omkring 1860 ophørte kogehuset som madkogningssted. Fra 2001 benyttes det renoverede ”Kogehus” af gæstesejlere, der nu har mulighed for at stå indendørs i tørvejr og tilberede aftensmaden.

Vesterstrand, Urehoved har en god badestrand, og parallelt med den ligger der en række af små farverige træhuse. Husene ejes af private og går i arv fra generation til generation.

Ærøskøbing Bymølle er en original hollandsk vindmølle fra 1848. Møllen var i drift til 1957. Fra møllebakken er der udsigt til byen og det åbne landskab.

Øhavets Restaureringscenter syd for færgelejet i Ærøskøbing er et kultur- og formidlingsfaciliteter med mange forskellige aktiviteter. Centret er et sted hvor turister kan opleve det gamle værftsareal og blandt andet se eleverne fra Helvegsminde arbejde med at restaurere gamle nittede stålskibe.

Marstal var i 1500-tallet var et lille fiskerleje som fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder i 1825. Der er mange restauranter og cafeer i de hyggelige gader og stræder. Marstal Søfartsmuseum er et søfartsmuseum som råder over fire bygninger med blandt andet cirka 200 skibsmodeller, cirka 130 flaskeskibe og flere hundrede skibsportrætter. Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. De maleriske badehusene ved Eriks Hale ejes af private og går i arv fra generation til generation. De ældste huse er cirka 100 år gamle.

Jættestuen i Kragnæs og langdyssen i Store Rise er velbevarede. Det samme gælder langdyssen og jættestuen på toppen af Lindsbjerg – et udsigtspunkt, hvorfra man kan se næsten hele horisonten rundt. Sankt Alberts Kirke, kaldes dette område ved Vejsnæs. Her kan man blandt andet se et stort voldanlæg fra vikingetiden, og skilte på stedet fortæller om historien og de arkæologiske udgravninger.

Kirkerne på Ærø: Bregninge Kirke, Marstal Kirke, Ommel Kirke, Rise Kirke, Søby Kirke, Tranderup Kirke, Ærøskøbing Kirke

Bregninge Kirke
Solvarmeanlæg i Marstal
Vindmøller ved Risemark

Søbygård rummer stadig bygningsdele tilbage fra 1580'erne. Gården er restaueret. I hovedbygningen (kaldet Slottet) er der skiftende udstillinger og museum. I en af gårdens længer er der en sal til brug for lokale aktiviteter. Søbygård er samlingssted for øens beboere. Ærø Festspil opfører hvert år friluftspil med op til 100 medvirkende amatører. Søby Volde nord for Søbygård er et forsvarsanlæg i bunden af det dengang sejlbare Vitsø Nor, som antagelig blev opført af kongemagten i 1100-tallet.

Nord for Søby Volde ligger Vester Mølle som er en hollandsk vindmølle opført i 1824 som erstatning for to ældre stubmøller.

Vitsø Nor er et fredet naturområde på den vestlige del af Ærø vest for Søby. Genopretningen af vådområdet Vitsø blev indviet den 22 januar 2010. Samtidig åbnedes et nyt forløb af stier rundt om søen. Der er adgang gennem området til fods og på cykel. Vitsø Mølle øst for dæmningen er en hollandsk pumpemølle fra 1800-tallet, som blev fredet i 1958.

  • Søby Mølle i Søby er en stråtækt hollandsk mølle fra 1881.
  • Skjoldnæs Fyr er opført i 1881 af svenske stenhuggere og udført i fint tilhuggede bornholmske granitsten.

Energi og forsyning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vedvarende energi på Ærø

Ærø Energi- og Miljøkontor på skolevej 11 i Marstal vejleder om energi og miljø til borgere, foreninger, private og offentlige virksomheder. Ærøs tre fjernvarmeværker har hver sit eget solfangeranlæg.

Ærø Natur- og Energiskole tilbyder arrangementer og formidling om natur, miljø, energi og kultur for lokale beboere, skoler, turister, interessegrupper og andre.

Foreningen Økologiske Ærøs formål er at fremme den økologiske produktion og afsætning på Ærø og at skabe et netværk mellem økologiske producenter og aftagere, samt andre med interesse for udvikling af bæredygtighed og økologi på Ærø.

Ærøs seks vindmøller står ved Ærøs sydvestvendte kyst ved Risemark og Vejsnæs og erstatter ældre og udtjente vindmøller. De første tre nye møller blev sat i drift i december 2002. De nyeste tre møller blev sat i drift i november 2011 og Ærø er nu selvforsynende med elektricitet. Møllerne er Vestas-modeller på 2 MW. Møllerne er hver 60 meter høje til navet, og vingerne er 40 meter lange.

Marstal Fjernvarme blev oprettet som et andels selskab i 1962 og er tilsluttet 1600 forbrugere. 50-55 % af varmeproduktionen kommer fra 35.000 kvadratmeter solfangere. Afhængig af hvor meget solen skinner, 40 % af varmeproduktionen kommer fra afbrænding af træflis, •2-3 % af varmeproduktionen kommer fra en varmepumpe og den sidste rest op til 100 % kommer fra afbrænding af Bio olie. Et dampvarmelager med en kapacitet på 75.000 kubikmeter vand, kan rumme varmen fra en årsproduktion på de nye solfangere, hvilket vil sige 6-7 MWh om året. Det svarer til en måneds varmeforbrug i Marstal, hvor der bor 2.550 mennesker

Ærøskøbing fjernvarme producerer varme gennem solvarmeanlæg, halmfyr og træpillefyr og drives dermed for størstepartens vedkommende af vedvarende energi. Andre solenergianlæg, bl.a. ved Rise, samt en vindmøllepark, er med til at gøre øen til et centrum for vedvarende energi.

Elfærgeprojektet Green Ferry Vision har til formål at udvikle såvel design som forretningsmodel for en 100 % elektrisk konceptfærge. Designet har fokus på mindre til mellemstore færgeruter, f.eks. ø-ruter som Ærøs, samt sejlads på begrænset vanddybde i kystnære farvande. Ærø Kommune (som ejer Ærøfærgerne) er koordinator på ansøgningen og projektet. Den 29. januar 2015 gav EU positiv evaluering på en ansøgning om støtte på 125 mio. kr. til en eldrevet færge til Ærø. De endelige kontraktforhandlinger forventes afsluttet inden for tre måneder. Green Ferry Vision håber at den første elfærge kan være klar i løbet af 2017. Skibsingeniør Jens Kristensen, Marstal står for design og projektering. Søby Værft skal bygge færgen med batterier og eldrivdel fra det finske firma Visedo, der blandt andet er eksperter i elektriske skibsmotorer. Færgen vil efter en prøveperiode erstatte den nuværende færge M/F Skjoldnæs på Ærøruterne Søby-Faaborg og Søby-Fynshav. Færgen bliver bygget i lette materialer som eksempelvis glasfiber og bliver drevet af batterier og elmotor. Batterierne bliver ladet op af grøn strøm fra vindmøller. Projektstarten er fastsat til mandag den 1. juni 2015, hvor alle aftaler skal være på plads

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Venskabskommuner[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: