Niels Meyn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels Gustav Meyn (11. december 189115. april 1957) var en dansk forfatter og journalist, gift med Ebba Lili Weller.

Baggrund og karriere

Meyns far var cand. pharm. og driftschef på bryggeriet Carlsberg. Moderen var en officersdatter af den tyske slægt von Kohl. Meyn blev cand.phil. i 1911. Han var i en periode ansat i ØK, og i 1917-1919 ansat i Politikens Lejebibliotek, men levede derefter af sit mangfoldige forfatterskab.

Meyn skrev under flere forskellige pseudonymer, hele 39, i sin karriere. Charles Bristol er det mest kendte og anvendte.

Forfatterskabet var mest populærlitteratur, ca. 300 titler, blandt andet seriehæfterne Kurt Danners Bedrifter, Styrmand Rasmussen og Betjent Ole Ny, skrevet under pseudonymet, Peter Anker, som udkom i 1940'erne.

Meyns forfatterskab omfatter flere børne- og kriminalbøger, dyrebøger, noveller i ugebladet Hjemmet, som blev skrevet under forskellige pseudonymer.

Meyn debuterede med sin første bog i 1911, Med luftskib til Mars, som han skrev sammen med August Klingsey.

Nazist

Niels Meyn blev medlem af D.N.S.A.P. i 1940 og blev medarbejder ved Fædrelandet samtidig med at han fortsatte som en flittig forfatter af ungdomsbøger. Hans skønlitterære bidrag til den nationalsocialistiske danske litteratur er til gengæld ret beskeden, selv om man i D.N.S.A.P.s Maanedsbreve kan finde enkelte noveller, der meget klart afspejler hans nationalsocialistiske indstilling. Interessant er således novellen "Elfenbensviften", der både strukturelt og tematisk er et af de mest rendyrkede eksempler på tendensen i den nationalsocialistiske danske litteratur.

Litteratur

  • Per Hougaard, "Om knaldromaner, føljetoner og kolportagelitteratur i Danmark", s. 7-37 i: Lotte Philipson m.fl. (red.), Bøger, samlinger, historier - En antologi, Det Kongelige Bibliotek, 1999. ISBN 87-7023-063-3.
  • Ole Ravn, Dansk nationalsocialistisk litteratur 1930-1945, Berlingske Forlag, 1979, s. 246-250.

Eksterne henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi