Nivaagaards Malerisamling
| Nivaagaards Malerisamling | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Kunst |
| Adresse | Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå |
| Grundlagt | 1908 |
| Grundlægger | Johannes Hage |
| Direktør | Andrea Rygg Karberg |
| Besøgende | 47.905 (2017), 47.601 (2016) |
| Eksterne henvisninger | |
| Nivaagaard.dk | |
| CVR-nummer | 23623218 |
| P-nummer | 1001563912 |
| Information med symbolet | |
Nivaagaards Malerisamling ved siden af Nivågård i Nivå er et dansk kunstmuseum, etableret af godsejer Johannes Hage, der var privat kunstsamler og i 1908 overdrog samlingen til offentligheden i form af en selvejende institution.
I fundatsen fra 1908 for Den Hageske Stiftelse er det fastsat, at samlingen skal bevares som et offentligt tilgængeligt museum. Den oprindelige bygning fra 1903 af Johan Schrøder blev udvidet 1989 og 1992 ved kgl. bygningsinspektør David Bretton-Meyer.
Samlingen rummer værker bl.a. fra den hollandske guldalder: Rembrandt, Jan Steen, Egbert van Drielst, Jan van Goyen, Pieter de Hooch, Gabriel Metsu og Salomon van Ruysdael. Den tyske skole er repræsenteret med bl.a. Lucas Cranach den ældre, mens også Pieter Brueghel den yngre er repræsenteret. Fra den italienske renæssance findes værker af Giovanni Bellini og Tizian, fra den franske skole af Claude Lorrain, fra Danmark bl.a. Nicolai Abildgaard og Jens Juel og fra den danske guldalder, bl.a. af C.W. Eckersberg, Constantin Hansen, Christen Købke, J.Th. Lundbye, Wilhelm Marstrand, Martinus Rørbye og H.W. Bissen.
Kunsttyveri i 1999
[redigér | rediger kildetekst]Den 29. januar 1999 blev samlingens to værker af Rembrandt (Portræt af 39-årig kvinde, 1632) og Giovanni Bellini (Portræt af en ung mand, 1490) stjålet på museet. To mænd gik ind på museet kort inde lukketid, hvor der kun var få besøgende. De klippede malerierne ned, men blev opdaget på vejen ud. Under flugten skubbede de til en kustode, hvorved forbrydelsen gik fra tyveri til røveri, der har væsentligt højere strafferamme og gav politiet udvidede beføjelser i forbindelse med opklaringen. Værdien af de to malerier blev estimeret til at være omkring 150 mio. kr. Tyveriet og efterforskningen fik stor bevågenhed fra medierne, og der blev udlovet en dusør på 14 mio. kr for oplysninger der kunne føre til opklaring så malerierne kunne komme tilbage på museet.[1]
Tyvene blev pågrebet i august 1999,[2] og værkerne tilbage til museet. Tyvene blev dømt til 3-5 års fængsel i 2001, hvor de kom frem at de ingen anelse havde om maleriernes virkelige værdi, og de havde fået 40.000 kr for tyveriet.[1][3]
Kuppet gav stof til filmen Rembrandt fra 2003 med bl.a. Lars Brygmann, Jakob Cedergren, Nikolaj Coster Waldau og Nicolas Bro. Filmen blev nomineret til fire priser ved Bodil-uddelingen i 2004 og seks priser ved Robertprisen samme år. Priserne talt Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle og bedst danske film.[4]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]- Giovanni Bellini: Portræt af en ung mand, um 1500
- Rembrandt: Portræt af 39-årig kvinde, 1632
- Sofonisba Anguissola: Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale, 1559
- Pieter Brueghel den yngre: Hjemfærd fra Kermesse, vor 1638
- Jan van Goyen: Strandbillede, 1638
- Artemisia Gentileschi: Susanna og Forældrene, um 1646
- Salomon van Ruysdael: Landskab med et jagtselskab, 1648
- Meindert Hobbema: Vandmøllen, 1662
- Jens Juel: Landskap ved Øresund, um 1800
- Christen Købke: Parti i nærheden af Kalkbrænderiet med udsigt mod København, 1836
- Wilhelm Marstrand: En fængselsscene i Rom, 1837
- Martinus Rørbye: En siddende nubier, 1839
- Heinrich Hansen: Riddarsalen på Frederiksborg Slot, 1859
- P. C. Skovgaard: Stranden ved Hellebæk, 1858
- Janus la Cour: Slottet Chillon ved Genfersøen, 1876
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Kæmpe dansk kup: Anede ikke de stjal for 150 millioner. TV 2. Hentet 18/112025
- ↑ To mænd fængslet for Rembrandt-tyveri. DR. Hentet 18/11-2025
- ↑ 3-5 års fængsel for kunsttyveri. DR. Hentet 18/11-2025
- ↑ Rembrandt - DVD. gucca.dk. Hentet 18/11-2025