Ole Hansen (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ole Hansen

Personlig information
Født 17. december 1855 Rediger på Wikidata
Høm, Danmark Rediger på Wikidata
Død 26. juni 1928 (72 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Landmand, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Hansen (født 17. december 1855 i Høm[1], død 26. juni 1928 i København) var en dansk politiker og landbrugsminister.

Han blev født i Høm SognSjælland, søn af sognefoged og gårdejer Hans Olsen og Sidse Marie f. Nielsen[1]. Han blev gårdejer i Bringstrup som 23-årig. Hans første hustru og deres nyfødte datter døde i 1880[2]. Ole Hansen fik 6 børn med sin anden hustru, Hanne Petronella Hansen.

I 1883 valgtes han til Bringstrup Sogneråd og var 1886-1891 dets formand. Fra 1895-1910 var han medlem af Sorø Amt Amtsråd. Han blev i 1890 valgt til Folketinget. Han brød med Moderate Venstre i 1894, og han var tilsluttet Venstrereformpartiet fra 1895.

Ole Hansen var den første danske bonde, som opnåede at blive minister (Den første bonde i kongens råd). Da man formodede, at Christian 9. helst ikke ville udnævne en bonde, så blev Hansens stillingsbetegnelse på ministerlisten amtsrådsmedlem – ikke gårdejer.

Han var landbrugsminister fra 1901 til 1908, da han trådte tilbage i forbindelse med Alberti-skandalen. Men han opnåede at blive valgt igen, og i 1914 kom han i Landstinget og blev formand fra 1922 til sin død i 1928.

Regeringen Deuntzer indtil 14. januar 1905, derefter
Regeringen Christensen l indtil 24. juli 1908

Hansen blev Ridder af Dannebrog 1902, Dannebrogsmand 1903, Kommandør af 2. grad 1905 og af 1. grad 1908.

Der står et mindesmærke for landbrugsminister Ole Hansen i udkanten af Kirkelunden ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Mindestenen er rejst af hans venner og meningsfæller d. 24. juli 1930. Den er skabt af billedhuggeren Johannes Bjerg, som også var skaberen af Valdemar den Store statuen på torvet i byen.

Derudover findes et maleri af Heinrich Dohm 1925 (Folketinget). Portrætteret på Paul Fischers maleri af Den norske Deputations Modtagelse 1905 (1907, Frederiksborgmuseet) og på Oscar Matthiesens maleri af Den grundlovgivende Rigsdag (1923) i Folketinget. Buste af Frk. Claudi Westh. Litografi. Portrætteret på litografi af det første Venstreministerium. Træsnit 1891 efter fotografi og 1904.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Landstinget § Landstingets formænd

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Kirkebog (Kontraministerialbog) for Vetterslev-Høm. 1841-1880, s. 24-25.
  2. ^ Kirkebog (Kontraministerialbog – Døde). 1836-1892 for Bringstrup, fol. 105.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Efterfulgte:
Frederik Friis
Landbrugsminister
24. juli 190124. juli 1908
Efterfulgtes af:
Anders Nielsen
Efterfulgte:
Frits Bülow
Formand for Landstinget
3. oktober 192226. juni 1928
Efterfulgtes af:
Jørgen Jensen-Klejs
DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker