Ove Boldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ove Boldt
Personlig information
Født 20. maj 1905 Rediger på Wikidata
Død 10. februar 1969 (63 år) Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ove Boldt (20. maj 1905 i Horsens10. februar 1969 i Horsens) var en dansk arkitekt, der primært har sat sit præg på Horsens.

Han var søn af snedkermester Fritz Boldt og Anna Jørgensen, blev tømrersvend 1924, gik på Teknisk Skole 1926-30, blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole juni 1930 og tog afgang januar 1936. Han var elev af Kaj Gottlob og Ivar Bentsen. Han modtog stipendium fra K.A. Larssens Legat 1936 og var på rejser i samme år til England, Frankrig, Italien, Tyskland og Østrig. Han var i tiden 1937-40 hvert år på studierejse til Italien, særligt Sicilien.

Boldt var medlem af Censurkommiteen for Charlottenborg (1934), medlem af Akademisk Arkitektforenings Organisationsudvalg fra 1942 og lærer ved Horsens Tekniske Skole fra 1943.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1934-35 og 1940, Snedkerlavets Møbeludstilling og på Svensk-dansk Arkitekturudstilling, Stockholm 1942.

Han forblev ugift.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

  • En sommerlejr af træ i Lystrup Skov (1931)
  • 4. Maj Kollegiet, Geneesgade, Horsens (1949)
  • Alderdomshjem i Bryrup (1950-51)
  • Aldersrenteboliger ved Sundvej, Horsens (1948-54)
  • 3 villaer på Hattingvej, Horsens (1955)
  • Tilbygning til Horsens Tekniske Skole, Amaliegade (1956)

Projekter og konkurrencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Projekt til kirke i Århus (2. præmie 1933)
  • Projekt til Aalborg Kunstmuseum (1. præmie 1937, sammen med Knud Dam)
  • Projekt til Århus Rådhus (indkøbt 1931)
  • Projekt til en kirke i København (3. præmie 1939, sammen med Knud Dam)
  • Forslag til en kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (2. præmie 1942, sammen med Knud Dam)

Dekorative arbejder[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]