Bryrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bryrup
Karakteristisk hjørnehus fra Bryrup.jpg
Karakteristisk hjørnehus fra Bryrup
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Silkeborg Kommune
Sogn Bryrup Sogn
Postnr. 8654 Bryrup
Demografi
Bryrup by 1.519[1] (2018)
Kommunen 92.024[1] (2018)
 - Areal 864,89 km²
 - Befolkningstæthed 103,18 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.turist-them.com
Oversigtskort

Bryrup er en stationsby i Midtjylland med 1.519 indbyggere (2018)[1], beliggende i Bryrup Sogn mellem Silkeborg og Nørre Snede. Byen ligger i Silkeborg Kommune og hører til Region Midtjylland.

Bryrup ligger i en markant dal sammen med søerne Karlsø, Bryrup Langsø, Kvindsø, der afvandes af Bryrup Å til Kulsø, hvorfra den fortsætter som Lystrup Å til Salten Å. Omkring Bryrup Langsø er et fredet areal på 124 hektar med store lyngbakker.

I sin tid gik den nu nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane gennem byen. En 5 kilometer lang strækning til Vrads Station er dog bevaret og har siden 1969 været drevet som veteranjernbane, Veteranbanen Bryrup-Vrads. En cykel- og vandresti, Naturstien Horsens-Silkeborg, passerer igennem byen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bryrupgårde var navnet på 2 gårde i 1682. Det samlede dyrkede areal udgjorde 71,1 tønder land skyldsat til 9,51 tønder hartkorn.[2] I tilknytning hertil lå Bryrup mølle. Endnu i 1879 blev forholdene beskrevet således: "Bryrup Kirke og i nærheden deraf Skolen".[3]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Horsens-Bryrup-banen blev åbnet den 23. april 1899. Bryrup blev ved århundredeskiftet beskrevet således: "Bryrup-Stationsby med Sparekasse (opr. 1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 44,401 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4697 Kr., Antal af Konti 430), Forsamlingshus, Kro, Jærnbanest. (Endestation for Horsens-Bryrup Banen) og Telegrafst."[4] Bryrup udviklede sig og fik blandt andet et par savværker. Bryrup stationsby havde i 1906 255 indbyggere, i 1911 254 og i 1916 366 indbyggere.[5]

Både i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig stagnerede byen: i 1921 havde den 398 indbyggere, i 1925 447, i 1930 415, i 1935 406, i 1940 418, i 1945 445, i 1950 501, i 1955 475, i 1960 440 indbyggere[6] og i 1965 490 indbyggere.[7] I 1930, da byen havde 415 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 69 levede af landbrug, 192 af industri og håndværk, 41 af handel, 25 af transport, 12 af immateriel virksomhed, 20 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet oplysninger.[8]

Billeder fra Bryrup[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 219
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 138
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 219
  5. ^ Folketællingen 1916; s. 69
  6. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 187
  7. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22
  8. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]