Pålsjö slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pålsjö slot
Pålsjö slott2.jpg
Pålsjö slot
Først nævnt/oprettet 1491
Opførelse påbegyndt 1676
Opførelse afsluttet 1679
Arkitekt Ombygning 1869:
Christian Abraham
Arkitektonisk stil Nyrenæssance
Land Sverige Sverige
Län Skåne
Kommune Helsingborg
By Helsingborg
Første kendte ejer Sten Torbensen Bille
Nuværende ejer Slottsherren AB
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pålsjö slot er et svensk slot i Helsingborg (Helsingborg kommune) i Skåne. Det ligger ved Pålsjö-skoven.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet Pålsjö forekommer første gang i en handel fra 1491, på det tidspunkt under navnet Pawelskiøb. Den nuværende bygning blev opført i perioden 1676-79, men har sin oprindelse i middelalderen. Den første kendte ejer var Steen Basse Torbensen Bille, til Søholm, der døde i 1520.[1] Gården var i det 1600-tallet en fæstegård under Vegeholms slot, men i anden halvdel af århundredet blev ejendommen frikøbt fra Vegeholm. I den danske periode gik godset under navnet Paafuels Kiöf, men i 1660'erne forsvenskedes dette til Påvelsköp. Senere benævntes godset Pålsjö gård eller Stora Pålsjö. Gården blev ødelagt under den Skånske Krig 1676-79, men blev kort herefter genopført af Helsingborgs borgmester, Magnus Paulin, og dette byggeri udgør stammen i det nuværende slot. Under slaget ved Helsingborg havde Magnus Stenbock sit hovedkvarter på slottet.

Slotsparken i fransk stil blev grundlagt i 1760'erne og er udførligt beskrevet i et dokument fra 1771. Parken var ifølge dette dokument opdelt i 14 områder, der var omgivet af forskellige frugtbærende hække, formklippede hække og roser. Inde i de enkelte områder fandtes et væld af blomster. I parken fandtes der ikke mindre end 377 frugttræer, importeret fra Spanien og Holland, og man finder nøddehække, vindruer, jordbær, asparges og krydderurter. Avnbøgalleen, som strækker sig fra slottet i retning mod Øresund og Landborgen, blev plantet i 1763. Køkkenhaven blev sandsynligvis anlagt af den daværende ejer Michael Andreas Cöster, der også Pålsjö fajancefabrik ved siden af ejendommen i 1765. Cöster havde i 1759 fået godset i gave af sin mor, Öllegård Maria Broomé. Fajancefabrikken blev imidlertid nedlagt allerede i 1774, efter at Cöster var kommet i økonomiske problemer.

Ved en ombygning i 1869 under ledelse af den danske arkitekt Christian Abraham blev det gamle valmede tag udskiftet med et sadeltag med trappetrinsgavle, og tårnet blev forsynet med en kuppel i nyrenæssancestil. Blot få år senere, i 1873, blev tårnet ombygget og fik trappetrinsgavle. Slottet ejedes i en lang periode af slægten Follin, men også slægter som Paulin, Gyllenskiepp, Pihl og ovennævnte Cöster har ejet det. I 1910 begyndte man at kalde bygningen for Pålsjö slot, hvilket man gjorde frem til 1923, hvor man igen kaldte det Stora Pålsjö. Slottet med den tilhørende park blev i 1957 købt af byen Helsingborg, og i den forbindelse ændrede man igen navnet til Pålsjö slot. Byen havde allerede i 1908 købt ejendommen Pålsjö, hvortil også hørte Pålsjöbadet. Ved endnu en ombygning i 1980 blev teglfacaderne pudset over med rosa puds, ligesom der blev monteret moderne treglasruder. Kommunen solgte i 2006 slottet til en sammenslutning af selskaber, som tidligere havde lejet lokaler på slottet.[2]

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Steen Basse Torbensen Bille
  2. ^ Nilsson, Jonas (2006-12-15). Pålsjö slott säljs till foretagare. Helsingborgs Dagblad. Hentet 2016-03-15. 
SverigeStub
Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed