Pålsjö slot
| Pålsjö slot | |
|---|---|
 Pålsjö slot | |
| Først nævnt/oprettet | 1491 |
| Opførelse påbegyndt | 1676 |
| Opførelse afsluttet | 1679 |
| Arkitekt |
Ombygning 1869: Christian Abraham |
| Arkitektonisk stil | Nyrenæssance |
| Land |
 Sverige |
| Län | Skåne |
| Kommune | Helsingborg |
| By | Helsingborg |
| Første kendte ejer | Sten Torbensen Bille |
| Nuværende ejer | Slottsherren AB |
| Oversigtskort | |
  Pålsjø slot | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Pålsjö slot er et svensk slot i Helsingborg (Helsingborg kommune) i Skåne. Det ligger ved Pålsjö-skoven.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Navnet Pålsjö forekommer første gang i en handel fra 1491, på det tidspunkt under navnet Pawelskiøb. Den nuværende bygning blev opført i perioden 1676-79, men har sin oprindelse i middelalderen. Den første kendte ejer var Steen Basse Torbensen Bille, til Søholm, der døde i 1520.[1] Gården var i det 1600-tallet en fæstegård under Vegeholms slot, men i anden halvdel af århundredet blev ejendommen frikøbt fra Vegeholm. I den danske periode gik godset under navnet Paafuels Kiöf, men i 1660'erne forsvenskedes dette til Påvelsköp. Senere benævntes godset Pålsjö gård eller Stora Pålsjö. Gården blev ødelagt under den Skånske Krig 1676-79, men blev kort herefter genopført af Helsingborgs borgmester, Magnus Paulin, og dette byggeri udgør stammen i det nuværende slot. Under slaget ved Helsingborg havde Magnus Stenbock sit hovedkvarter på slottet.
Slotsparken i fransk stil blev grundlagt i 1760'erne og er udførligt beskrevet i et dokument fra 1771. Parken var ifølge dette dokument opdelt i 14 områder, der var omgivet af forskellige frugtbærende hække, formklippede hække og roser. Inde i de enkelte områder fandtes et væld af blomster. I parken fandtes der ikke mindre end 377 frugttræer, importeret fra Spanien og Holland, og man finder nøddehække, vindruer, jordbær, asparges og krydderurter. Avnbøgalleen, som strækker sig fra slottet i retning mod Øresund og Landborgen, blev plantet i 1763. Køkkenhaven blev sandsynligvis anlagt af den daværende ejer Michael Andreas Cöster, der også Pålsjö fajancefabrik ved siden af ejendommen i 1765. Cöster havde i 1759 fået godset i gave af sin mor, Öllegård Maria Broomé. Fajancefabrikken blev imidlertid nedlagt allerede i 1774, efter at Cöster var kommet i økonomiske problemer.
Ved en ombygning i 1869 under ledelse af den danske arkitekt Christian Abraham blev det gamle valmede tag udskiftet med et sadeltag med trappetrinsgavle, og tårnet blev forsynet med en kuppel i nyrenæssancestil. Blot få år senere, i 1873, blev tårnet ombygget og fik trappetrinsgavle. Slottet ejedes i en lang periode af slægten Follin, men også slægter som Paulin, Gyllenskiepp, Pihl og ovennævnte Cöster har ejet det. I 1910 begyndte man at kalde bygningen for Pålsjö slot, hvilket man gjorde frem til 1923, hvor man igen kaldte det Stora Pålsjö. Slottet med den tilhørende park blev i 1957 købt af byen Helsingborg, og i den forbindelse ændrede man igen navnet til Pålsjö slot. Byen havde allerede i 1908 købt ejendommen Pålsjö, hvortil også hørte Pålsjöbadet. Ved endnu en ombygning i 1980 blev teglfacaderne pudset over med rosa puds, ligesom der blev monteret moderne treglasruder. Kommunen solgte i 2006 slottet til en sammenslutning af selskaber, som tidligere havde lejet lokaler på slottet.[2]
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
-
Pålsjö slot i udgaven med kuppel på tårnet, 1869-1873 -
Lilla Pålsjö -
Økonomibygningen
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Steen Basse Torbensen Bille
- ^ Nilsson, Jonas (2006-12-15). "Pålsjö slott säljs till foretagare". Helsingborgs Dagblad. Hentet 2016-03-15.
 | Spire Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |