Paolo Gentiloni
| Paolo Gentiloni | |
|---|---|
.jpg) | |
| Europa-Kommissær for økonomi | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 1. december 2019 | |
| Del af | Von der Leyen-kommissionen |
| Foregående | Pierre Moscovici |
| Premierminister i Italien | |
|
Embedsperiode 12. december 2016 – 1. juni 2018 | |
| Præsident | Sergio Mattarella |
| Foregående | Matteo Renzi |
| Efterfulgt af | Giuseppe Conte |
| Udenrigsminister i Italien | |
|
Embedsperiode 31. oktober 2014 – 12. december 2016 | |
| Premierminister | Matteo Renzi |
| Foregående | Federica Mogherini |
| Efterfulgt af | Angelino Alfano |
| Kommunikationsminister i Italien | |
|
Embedsperiode 17. maj 2006 – 8. maj 2008 | |
| Premierminister | Romano Prodi |
| Foregående | Mario Landolfi |
| Efterfulgt af | Claudio Scajola |
| Formand for Partito Democratico | |
|
Embedsperiode 17. marts 2019 – 22. februar 2020 | |
| Leder | Nicola Zingaretti |
| Foregående | Matteo Orfini |
| Efterfulgt af | Valentina Cuppi |
| Medlem af Deputeretkammeret i Italiens parlament | |
|
Embedsperiode 30. maj 2001 – 30. ovember 2019 | |
| Personlige detaljer | |
| Født |
22. november 1954 (69 år) Rom, Italien |
| Politisk parti | Partito Democratico |
| Uddannelsessted | Sapienza - Università di Roma |
| Religion | Katolicisme |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| Paolo Gentilonis hjemmeside | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Paolo Gentiloni Silveri (født 22. november 1954 i Rom, Italien) er en italiensk politiker, som siden december 2019 har været Europa-Kommissær for økonomi i von der Leyen-kommissionen.[1] Tidligere var han Italiens premierminister fra december 2016 til juni 2018.[2]
Efter en karriere i lokalpolitik blev Gentiloni valgt til Deputeretkammeret i Italiens parlament i 2001. Han var med i Romano Prodis regering som minister for kommunikation fra 2006 til 2008.[3] I 2007 var han med til at stifte Partito Democratico (PD), og blev senere formand for partiet fra 2019 til 2020.[4] Gentiloni var udenrigsminister fra 2014 til 2016 i Matteo Renzis regering. Renzi trak sig som følge af nederlaget ved folkeafstemningen om ændringer i Italiens grundlov 2016 som ikke blev vedtaget. Efter interne diskussioner i Partito Democratico fik Gentiloni opbakning til at efterfølge Renzi, og præsident Sergio Mattarella udnævnte ham til premierminister 12. december 2016.[5]
Selvom han i starten blev betragtet som en overgangsfigur som premierminister, fik Gentiloni gennemført flere reformer som havde været undervejs i mange år, blandt andet gennemførelsen af et direktiv om livstestamenter og en ny valglov.[6][7] Han indførte også strengere regler for immigration og sociale ydelser i et forsøg at modstå flygtningekrisen i Europa.[8] Udenrigspolitisk byggede Gentiloni på sin tid som udenrigsminister ved at vise en stærk europæisk holdning, mens han også opbyggede tætte forhold med de arabiske lande i Den Persiske Bugt, og især gennemføre en normalisering af de italienske forbindelser med Indien efter flere års spændinger.[9][10] Gentiloni stoppede som premierminister efter Parlamentsvalget i Italien 2018. I september 2019 blev han nomineret af Conte-regeringen til at blive Italiens nye Europa-Kommissær, og blev økonomikommissær.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Gentiloni at EC economic affairs - sources - English". ANSA.it (engelsk). 2019-09-09. Hentet 2019-09-10.
- ^ "Camera dei Deputati- Paolo Gentiloni Silveri". Camera (italiensk). Hentet 14. april 2019.
- ^ "Riforma tv, via libera al decreto Gentiloni". Corriere della Sera (italiensk). 13. oktober 2006. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Primarie Pd, vince Zingaretti. Il comitato del neosegretario: "Siamo oltre il 67%. affluenza a 1milione e 800mila, meglio del 2017"". La Repubblica. 3. marts 2019. Hentet 3. marts 2019.
- ^ "Chi è Paolo Gentiloni, nuovo ministro degli esteri". Europa (italiensk). Arkiveret fra originalen 2. august 2016. Hentet 24. oktober 2016.
- ^ "Paolo Gentiloni, Italy's foreign minister, is picked to become the country's emergency prime minister". The Economist. 11. december 2006. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Gentiloni, i punti di forza del suo modo di governare". Panorama (italiensk). 7. marts 2007.
- ^ "Italy is facing a surge of migration across the Mediterranean". The Economist (engelsk). 20. juli 2007. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Gentiloni, investimenti in Africa" (italiensk). Agenzia Nazionale Stampa Associata. 29. januar 2018. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Gentiloni in visita in India, chiuso il caso dei due marò". Libero (italiensk). 29. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018. Hentet 14. april 2019.
| ||||||||||||||
|
 | Spire Denne artikel om en italiensk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |