Paolo Gentiloni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Paolo Gentiloni
Paolo Gentiloni EP Parliament (cropped).jpg
Europa-Kommissær for økonomi
Nuværende
Overtaget embede
1. december 2019
Del af Von der Leyen-kommissionen
Foregående Pierre Moscovici
Premierminister i Italien
Embedsperiode
12. december 2016 – 1. juni 2018
Præsident Sergio Mattarella
Foregående Matteo Renzi
Efterfulgt af Giuseppe Conte
Udenrigsminister i Italien
Embedsperiode
31. oktober 2014 – 12. december 2016
Premierminister Matteo Renzi
Foregående Federica Mogherini
Efterfulgt af Angelino Alfano
Kommunikationsminister i Italien
Embedsperiode
17. maj 2006 – 8. maj 2008
Premierminister Romano Prodi
Foregående Mario Landolfi
Efterfulgt af Claudio Scajola
Formand for Partito Democratico
Embedsperiode
17. marts 2019 – 22. februar 2020
Leder Nicola Zingaretti
Foregående Matteo Orfini
Efterfulgt af Valentina Cuppi
Medlem af Deputeretkammeret i Italiens parlament
Embedsperiode
30. maj 2001 – 30. ovember 2019
Personlige detaljer
Født 22. november 1954 (66 år)
Rom, Italien
Politisk parti Partito Democratico
Uddannelses­sted Sapienza - Università di Roma
Religion Romerskkatolsk
Underskrift Gentiloni firma.svg
Links
Paolo Gentilonis hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Paolo Gentiloni Silveri (født 22. november 1954 i Rom, Italien) er en italiensk politiker, som siden december 2019 har været Europa-Kommissær for økonomi i von der Leyen-kommissionen.[1] Tidligere var han Italiens premierminister fra december 2016 til juni 2018.[2]

Efter en karriere i lokalpolitik blev Gentiloni valgt til Deputeretkammeret i Italiens parlament i 2001. Han var med i Romano Prodis regering som minister for kommunikation fra 2006 til 2008.[3] I 2007 var han med til at stifte Partito Democratico (PD), og blev senere formand for partiet fra 2019 til 2020.[4] Gentiloni var udenrigsminister fra 2014 til 2016 i Matteo Renzis regering. Renzi trak sig som følge af nederlaget ved folkeafstemningen om ændringer i Italiens grundlov 2016 som ikke blev vedtaget. Efter interne diskussioner i Partito Democratico fik Gentiloni opbakning til at efterfølge Renzi, og præsident Sergio Mattarella udnævnte ham til premierminister 12. december 2016.[5]

Selvom han i starten blev betragtet som en overgangsfigur som premierminister, fik Gentiloni gennemført flere reformer som havde været undervejs i mange år, blandt andet gennemførelsen af et direktiv om livstestamenter og en ny valglov.[6][7] Han indførte også strengere regler for immigration og sociale ydelser i et forsøg at modstå flygtningekrisen i Europa.[8] Udenrigspolitisk byggede Gentiloni på sin tid som udenrigsminister ved at vise en stærk europæisk holdning, mens han også opbyggede tætte forhold med de arabiske lande i Den Persiske Bugt, og især gennemføre en normalisering af de italienske forbindelser med Indien efter flere års spændinger.[9][10] Gentiloni stoppede som premierminister efter Parlamentsvalget i Italien 2018. I september 2019 blev han nomineret af Conte-regeringen til at blive Italiens nye Europa-Kommissær, og blev økonomikommissær.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Gentiloni at EC economic affairs - sources - English". ANSA.it (engelsk). 2019-09-09. Hentet 2019-09-10. 
  2. ^ "Camera dei Deputati- Paolo Gentiloni Silveri". Camera (italiensk). Hentet 14. april 2019. 
  3. ^ "Riforma tv, via libera al decreto Gentiloni". Corriere della Sera (italiensk). 13. oktober 2006. Hentet 14. april 2019. 
  4. ^ "Primarie Pd, vince Zingaretti. Il comitato del neosegretario: "Siamo oltre il 67%. affluenza a 1milione e 800mila, meglio del 2017"". La Repubblica. 3. marts 2019. Hentet 3. marts 2019. 
  5. ^ "Chi è Paolo Gentiloni, nuovo ministro degli esteri". Europa (italiensk). Arkiveret fra originalen 2. august 2016. Hentet 24. oktober 2016. 
  6. ^ "Paolo Gentiloni, Italy's foreign minister, is picked to become the country's emergency prime minister". The Economist. 11. december 2006. Hentet 14. april 2019. 
  7. ^ "Gentiloni, i punti di forza del suo modo di governare". Panorama (italiensk). 7. marts 2007. 
  8. ^ "Italy is facing a surge of migration across the Mediterranean". The Economist (engelsk). 20. juli 2007. Hentet 14. april 2019. 
  9. ^ "Gentiloni, investimenti in Africa" (italiensk). Agenzia Nazionale Stampa Associata. 29. januar 2018. Hentet 14. april 2019. 
  10. ^ "Gentiloni in visita in India, chiuso il caso dei due marò". Libero (italiensk). 29. oktober 2017. Hentet 14. april 2019. 
ItalienskSpire
Denne artikel om en italiensk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker