Passiv rygning
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Med udtrykket passiv rygning betegner man den påvirkning af tobaksrøg, som ikke-rygende udsættes for, når de opholder sig i nærheden af rygere. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen i forhold til afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler stadig befinder sig i et rum adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale[1]
Der er i øvrigt forskel på "hovedstrømsrøgen" (dvs. den røg, der dannes under rygerens sugning gennem cigaretten) og den øvrige røg, som opstår, når cigartten brænder ved egen kraft. Hovedstrømmen er 900° varm, mens den øvrige røg kun er 600°. Derfor er den øvrige røg resultatet af en ufuldstændig forbrænding, og den indeholder andre stoffer, der kan være mere giftige og skabe større risiko for bl.a. lungekræft, end hovedstrømsrøgen gør.
Farligheden ved passiv rygning
Påvirkingen og deraf og farligheden ved passiv rygning, kan være svært at fastslå helt sikkert. Der er visse faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har en stor betydning, hvor stort et rum der er tale om, men også hvor mange rygere der sidder i rummet kontra ikke-rygere. Dernæst har det også en betydning, hvad rygerne rent faktisk ryger på. Når der ryges på en elektronisk cigaret kontra den traditionel tobak, så vil det være mindre skadelig for de omkring værende ikke-rygende personer. Der er forskellige følgesygdomme, som er forbundet med rygning, hvilke derfor også kan være forbundet med passiv rygning.
Sygdomme og følgeskade
Man oplever typisk irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og kroniske sygdomme. Man har altså som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejssygdomme.
Der er lavet såkaldte metaanalyser, som netop er lavet for at påpege, hvor skadelig passiv rygning kan være for ikke-rygere. Gennem en rygende ægtefælle, opstår der statistisk signifikant for, at den ikke-rygende ægtefælle bliver ramt af lungekræft. Desto højere udsættelsesgraden af røgen er, desto højre bliver risikoen også. Mænds udsættelsesgrad bliver forøget med 30 pct. mens riskoen bliver forøget med 20 pct. til kvinder.[2] Samme undersøgelser viser, at passiv rygning kan øge risikoen for en akut hjertesygdom med 25-35 pct. Dernæst viser resultaterne også en klar sammenhæng mellem passiv rygning og skadelig påvirkning af luftvejssystemet. Sammenhængen her, er dog størst for voksne. Det er specielt for børn, hvor risikoen for skadelig eftereffekt af passiv rygning er størst. Risikoen for at få astmatisk bronkitis, eller astma øges med 50 pct. hos børn af rygere kontra børn af ikke-rygere. [3]
Note