Peer-review

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Peer-review eller fagfællebedømmelse er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet, i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter. Ikke alle videnskabelige publikationer er dog bedømt gennem peer-review; dette gælder typisk artikler i konference-proceedings og antologier. Begrebet peer-review kan undertiden ses oversat til dansk som forsker-bedømmelse, peer-bedømmelse eller fagfællebedømmelse.[1]

Den person, der foretager et peer-review af en videnskabelig artikel kaldes enten en bedømmer, peer-reviewer eller referee (fra engelsk). En rapport udarbejdet på baggrund af et peer-review kaldes en peer-reviewrapport, en referee-rapport eller evt. en peer-reviewbedømmelse.

Metode[redigér | redigér wikikode]

Et peer-review af en forskningsartikel foretages efter, at en forsker har indsendt sin artikel til et videnskabeligt tidsskrift: Tidsskriftets redaktør vurderer først, om artiklen lader til at kunne publiceres, hvorefter redaktøren sender artiklen til typisk 1-3 andre forskere, der bedømmer artiklen (foretager et peer-review). Herefter udarbejdes en rapport der beskriver hvilke ændringer, der evt. skal foretages i artiklen, før den kan publiceres (medmindre den forkastes). Når forfatteren har behandlet sin artikel i henhold til rapporten, sendes den tilbage til redaktøren, der evt. sender den videre til yderligere peer-review, medmindre det kun drejer sig om mindre rettelser. Herefter kan artiklen publiceres i tidsskriftet, og kaldes nu en peer-reviewed artikel.

Former for peer-review[redigér | redigér wikikode]

Peer-review kan opdeles i tre hovedtyper:

  • Anonymt peer-review
  • Ikke-anonymt peer-review
  • Åbent peer-review

De tre typer udelukker dog ikke nødvendigvis hinanden: Et tidsskrift kan lade det være op til bedømmeren, om hun/han vil være anonym. Ligeledes kan et anynomt peer-review være dobbelt blindt i den forstand, at både artiklens forfatter og bedømmeren er anonym. Den sidste type, åbent peer-review, er en forholdsvis ny type, hvor alle dele af peer-reviewet er åbent, enten for offentligheden eller for medlemmer af et givent forskningsområde. Eksempler på det sidstnævnte er artikler på Scholarpedia, og en forsøgsordning hos tidsskriftet Nature.

Problemer ved peer-review[redigér | redigér wikikode]

Potentielle problemer angående peer-review er, at bedømmeren kan lade sig inspirere af en upubliceret artikel, som han får til bedømmelse og publicere forskningsresultaterne som sine egne. Derudover kan man indvende, at processen omkring peer-review kan give en tendens til at frasortere forskningsresultater, der er kontroversielle eller politiske, selvom de opfylder kravene om videnskabelighed.

Et eksempel på hvordan peer-review, i værste fald, kunne have hæmmet forskningen, er Albert Einsteins afhandlinger fra begyndelsen af 1900-tallet. Einsteins afhandlinger blev flere gange afvist, da han forsøgte at opnå sin doktorgrad: Hans ideer var for kontroversielle og faldt ikke i professorernes smag. På dette tidspunkt blev artiklerne i det ansete tyske tidsskrift Annalen der Physik ikke peer-reviewed, så Einstein kunne forholdsvis let publicere sine afhandlinger dér som fem artikler i 1905. Havde tidsskriftet allerede dengang været peer-reviewed, havde der været stor risiko for, at bedømmerne kunne have være nogle af de selvsamme professorer, som havde afvist hans afhandlinger i forbindelse med doktorgraden. Einstein fik senere Nobelprisen i fysik for sit teoretiske arbejde med den fotoelektriske effekt, der blev publiceret i Annalen der Physik nr. 17 (1905).

Fagfællebedømmelser er desuden ingen garanti for høj kvalitet. Det er flere gange sket, at bevidste forsøg på at narre systemet er gået direkte igennem fagfællebedømmelsen og er blevet godkendt. Som eksempler på dette kan nævnes Wessex Institute of Technologys parodier,[2] IEEE's fagfælleaccept af fupnumre og pseudovidenskab,[3][4][5][6][7][8] samt Sokal-affæren, hvor en matematiker fik publiceret en bevidst forvrøvlet artikel for netop at undersøge, om det pågældende tidsskrift kunne lokkes til at trykke en hvilken som helst artikel, så længe den virkede videnskabelig og indeholdt de rigtige udtryk.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ fagfællebedømmelse. Den Danske Ordbog. Hentet 2018-05-20. 
  2. ^ Purgathofer, Werner. "Beware of VIDEA!". tuwien.ac.at (Technical University of Vienna). Hentet 27-05-2014. 
  3. ^ Labbé, Cyril; Labbé, Dominique (2013). "Duplicate and fake publications in the scientific literature: how many SCIgen papers in computer science?". Scientometrics (Springer) 94 (1): 379–396. 
  4. ^ Oransky, Ivan (24-02-2014). "Springer, IEEE withdrawing more than 120 nonsense papers". retractionwatch.com (WordPress.com). Hentet 27-05-2014. 
  5. ^ de Gloucester, Paul Colin (2013). "Referees Often Miss Obvious Errors in Computer and Electronic Publications". Accountability in Research: Policies and Quality Assurance (Taylor & Francis Group) 20 (3): 143–166. 
  6. ^ Dawson, K. (23-12-2008). "Software-Generated Paper Accepted At IEEE Conference". slashdot.org (Dice). Hentet 27-05-2014. 
  7. ^ Hatta, Masayuki (24-12-2008). "IEEEカンファレンス、自動生成のニセ論文をアクセプト". slashdot.jp (OSDN Corporation). Hentet 27-05-2014. 
  8. ^ Ziegler, Peter-Michael (26-12-2008). "Dr. Herbert Schlangemann - oder die Geschichte eines pseudowissenschaftlichen Nonsens-Papiers". heise.de (Heise Zeitschriften Verlag). Hentet 27-05-2014.