Pierre Gassendi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Pierre Gassendi
PierreGassendi.jpg
Pierre Gassendi
malet af Louis Édouard Rioult.
Personlig information
Født 22. januar 1592 Rediger på Wikidata
Champtercier Rediger på Wikidata
Død 24. oktober 1655 (63 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig
Uddannelse og virke
Elev af Philibert Fezaye Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, professor, teolog, astrolog, fysiker, matematiker, præst, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Filosofi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Collège de France (1643-1655) Rediger på Wikidata
Elever Jean Picard, François Bernier Rediger på Wikidata
Påvirket af Epikur Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Romanum calendarium

Pierre Gassendi (født 22. januar 1592, død 24. oktober 1655) var en fransk filosof.

Gassendi blev født ved Digne i Provence, og han blev 1616 doktor i teologi i Avignon. Han blev præsteviet 1617 og samme år lærer i filosofi ved Universitetet i Aix, men blev fordrevet i 1622, da jesuitterne kom til byen. Så opholdt han sig ofte i Paris.

1634 blev han provst ved domkirken i Digne. 1646 modtog han lærestolen i matematik ved College de France, men sygdom tvang ham 1648 til at rejse sydpå og efter ophold i forskellige byer, vendte han 1653 tilbage til Paris, hvor han efter sigende døde som følge af 13 åreladninger på en dag.

Gassendi, der var en elskværdig karakter med megen humor, stod i forbindelse med en lang række af tidens betydeligste mænd. Hans største betydning ligger i, at han har haft mod og evne til at påvise, at de overleverede beskyldninger mod Epikur, der blev betragtet som symbol på det mest udprægede hedenskab, var grundløse, samt i at han, uden dogmatisk at hævde den som eneste mulige grundlag for filosofiske forklaringer, har fremstillet atomlæren som bedst egnet til naturforklaringen.

Hans fremstilling er væsentlig i overensstemmelse med Epikur og Lukrets, men er dog på enkelte punkter omformet, så den bedre passede med den moderne mekaniske naturopfattelse og har nogen teologisk tillempning i udenværkerne.

Mod Descartes rettede han en skarpsindig og i flere henseender træffende kritik. Han talte sansningens og erfaringens sag, men i øvrigt er det verdensbillede, han selv antog, højst forskelligt fra det tilsyneladende umiddelbart sanselige. Han har i astronomien, som han gav sig meget af med, og hvor han var en skarp modstander af astrologien, vistnok stået den kopernikanske opfattelse nærmest. Han har i alle tilfælde støttet den med den vigtige iagttagelse, at en sten falder ned lige ved masten på et sejlende skib; officielt erklærede han sig for Tycho Brahes opfattelse, der bedre lader sig forene med kirkens lære.

Rum og tid, lærte han, var uafhængige af tænkende subjekters eksistens, de var særlige former af virkeligheden, der ville eksistere, selv om der ikke fandtes ting. Rum og tid tænkte han sig atomistisk altså bestående af usammensatte dele.

Han havde megen historisk sans og har bl.a. skrevet biografier af Kopernicus og Tycho Brahe. Hans samlede værker er udgivet i seks bind både i 1658 i Lyon i seks bind og i 1727 i Firenze.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.