Pitahaya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Pitahaya

Pitahaya eller dragefrugt er frugterne fra flere arter fra slægten Hylocereus i kaktus-familien. Flere af disse arter kommer oprindeligt fra Mellemamerika. Pitahaya blev indført til Vietnam af franskmændene i kolonitiden[kilde mangler] og er senere blevet vældig udbredt i Vietnam og resten af Asien. De dyrkes i dag mest i Vietnam, Thailand, Gambia og lidt i Australien.

Frugten, som botanisk set er et bær, er oval og ofte på størrelse med en citron. Flere varianter har "bladrester" som stikker ud fra frugten. Frugtkødet er hos mange varianter hvidt, hos andre rødt, men altid med mange små, sorte frø på størrelse med sesamfrø. Der findes flere varianter af pitahaya. De almindeligste er formodentlig rød pitahaya og gul pitahaya. Rød pitahaya findes i to varianter, en med hvidt frugtkød (H. undatus) og en med rødt frugtkød (H. costaricensis). Begge er røde udenpå og har bladrester. Gul pitahaya (H. (Selenicereus) megalanthus) er gul udenpå, mangler bladrester og har hvidt frugtkød.

Pitahaya spises sædvanligvis som frisk frugt, evt. med lidt ingefær. Den har en behagelig afbalanceret sødme og er ret fast i konsistensen. Frugtens smag bliver ofte sammenlignet med kiwi, men pitahaya er mindre syrlig.

Dyrkede arter[redigér | redigér wikikode]

Nicaragua, Kina, Vietnam og Israel er de primære produktionslande.

Der er tre arter Pitahaya, der dyrkes på kommerciel basis:

  • Hylocereus undatus med hvidt frugtkød og rød skal.
  • Hylocereus polyrhizus med rødt frugtkød og rød skal.
  • Selenicereus megalanthus med hvidt frugtkød og gul skal.

Pitahayaerne med rød skal har relativt ringe aroma, dette skyldes at frugterne for det meste bliver høstet for tidligt i dyrkningslandene og at frugten ikke eftermodnes såsom eksempelvis bananer. Den gule pitahaya fra Colombia smager derimod altid sødt, smagen som minder om kiwi.

Næringsværdi[redigér | redigér wikikode]

Pitahaya indeholder fibre og og en smule C-vitamin.

Næringsværdi per 100 gram:

   240 kJ (57 kcal)
   16 g kulhydrat
   0 g fedt
   0 g protein
   8,8 mg calcium
   0,65 mg jern
   0,045 mg vitamin B1
   9 mg vitamin C
   0,9 g fibre [kilde mangler]
BotanikStub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.