Plantedyrkning
Foto: Lee R. DeHaan
Plantedyrkning eller planteavl (i daglig tale ofte = jorddyrkning)[1] er den planlagte, landbrugsmæssige eller gartneriske dyrkning af nytteplanter og prydplanter. Det centrale er produktionen af værdifulde madvarer i form af planter, men også dyrkning og pleje af stueplanter og prydplanter til haver og parker falder ind under dette begreb.
Delområder[redigér | rediger kildetekst]
- Nytteplanter:
- Fødemidler (korn, kartofler, frugt, grønsager).
- Foderplanter (hø, ensilage, rodfrugter, bælgplanter),
- Industrielle råvarer (sukkerroer, lægeplanter, fiberplanter).
- Prydplanter, stueplanter, haveplanter, snitblomster
- Planteskoleprodukter.
- Skovbrugsprodukter.
Arbejdsområder[redigér | rediger kildetekst]
Plantedyrkning omfatter adskillige arbejdsområder, først og fremmest alle de jordtilknyttede landbrugsproduktioner (bl.a. plantelære, agerbrug og miljøkundskab). Omdrejningspunktet blandt disse arbejdsområder er den højst mulige effektivitet i udnyttelsen af miljøfaktorer som jordbund, vand og lys. De er afgørende for planternes vækst og må derfor udnyttes så godt som muligt.[2] Det er et vigtigt mål inden for dyrkningen af nytteplanter at skaffe et godt vækstmiljø gennem kendskab til på de fysiologiske processer i planterne, der er afgørende for et godt udbytte af f.eks. frugter, korn eller olie.[2]
Desuden hører også videnskabelige fagområder som planteavl, planteernæring og plantesundhed (plantebeskyttelse) med til den nødvendige viden bag plantedyrkning. I nutidens undervisning i plantedyrkning lægges der stigende vægt på bæredygtige dyrkningsformer med ressource- og miljøskånende virkemidler.[3]
Plantedyrkningens teori og praksis kaldes under ét for jordbrugsmæssig dyrkningskundskab, mens den tilsvarende, videnskabelige disciplin hedder plantedyrkningsvidenskab.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Poul Erner Andersen: Introduktion til vore levnedsmidler – raffinerede levnedsmidler, 2. udg., 2003, ISBN 978-87-502-0949-2
- Lotte Ipsen og Peter Hartvig Hansen: "Planteproduktion", 2015, ISBN 978-87-93050-30-3
- Kurt Rasmussen: "Bæredygtighed i landbruget", 3. udg., 2016, ISBN 978-87-93050-44-0
- Rolf Schlegel: "Encyclopedic Dictionary of Plant Breeding" Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine 2. udg., 2009, ISBN 978-1-4398-0242-7 584 ff (engelsk)
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- SEGES: Planteavl
- proplanta.de – Dyrkningsmæssig basisividen om de vigtigste kulturplanter (tysk)
- plantedyrkningsleksikon Arkiveret 30. september 2014 hos Wayback Machine (tysk)
- Infography about the History of Plant Breeding (engelsk)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Walter Hirschberg (Hrsg.): Wörterbuch der Völkerkunde. Neuausgabe, 2. Auflage, Reimer, Berlin 2005, S. 54–55.
- ^ a b "Pflanzenbau". Julius Kühn-Institut. Arkiveret fra originalen 18. maj 2013. Hentet 2013-03-05.
- ^ Frangenberg, Andreas (2011-04-14). "Integrierter Pflanzenbau stellt hohe Ansprüche". aid infodienst. Arkiveret fra originalen 9. november 2011. Hentet 2013-03-05.