Portal:Astronomi/Månedens Artikel/maj 2008

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Placeringen af Betelgeuse i stjernebilledet Orion

Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion, ca. 450 lysår fra Jorden: Den er den næstklareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den tiendeklareste stjerne på hele nattehimlen. Normalt tildeles stjernerne i et stjernebillede bogstaver fra det græske alfabet efter faldende klarhed, men Betelgeuse (med bogstavet alfa) overstråles faktisk af Rigel, som har fået bogstavet beta i Orion-stjernebilledet.

Betelgeuse er en stjerne af den type der kaldes for røde superkæmper, og var den første stjerne ud over solen som blev fotograferet som andet og mere end blot en lysprik; det skete ved hjælp af et interferometer. Betelgeuses diameter varierer fra 290 millioner til 480 millioner kilometer. Hvis Betelgeuse byttede plads med vores egen Sol, ville omløbsbanerne for Merkur, Venus, Jorden og Mars ligge "inden i" Betelgeuse.

Betelgeuse er den stjerne der udviser den største vinkeldiameter set fra Jorden, kun overgået af vores egen Sol samt R Doradus.

Astronomerne forudser at Betelgeuse ender sine "dage" i en såkaldte type II-supernova-eksplosion, om end den også kan ende med at blive til en særlig sjælden, ilt- og neon-holdig hvid dværg-stjerne.

Læs hele artiklen